Hvorfor skal skolen beskæftige sig med rettigheder? Der er flere gode argumenter. Nogle argumenter taler ind i en værdimæssig kontekst. Andre taler ind i konteksten af lov- og regeloverholdelse – specifikt i ’Frihed og folkestyrekravet’. Her udfoldes nogle af argumenterne.
Set fra et værdimæssigt synspunkt er rettigheder naturligvis ikke bare noget, som frie og private skoler har fokus på af pligt. Det er noget, skolerne har fokus på, fordi det harmonerer med fælles værdier om samfundsansvar – og fordi de grundlæggende rettigheder indebærer den frihed, der er grundlaget for de frie og private skolers eksistens og skoletradition. Medlemsskolerne i foreningen har forpligtet sig på ”Kodeks – de 7 samfundsløfter” – på at iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er netop ”rettigheder og konventioner”.
Indfaldsvinkler til arbejdet med rettigheder
Samfundet er knyttet sammen af en lang række rettigheder, f.eks. frihedsrettigheder, menneskerettigheder, politiske rettigheder, sociale rettigheder, arbejdsmarkedsrettigheder osv. De faste holdepunkter, når skolen sætter fokus på ”rettigheder og konventioner”, er – i hvert fald – de grundlæggende rettigheder, som borgere har i Danmark som følge af Danmarks grundlov. Det er også Menneskerettighedskonventionen samt de FN-konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, f.eks. konventionen om barnets rettigheder.
Der er to indfaldsvinkler for skolen, når den sætter fokus på rettigheder og konventioner:
1) Skolen skaber viden og indsigt i rettigheder og konventioner blandt skolens aktører.
2) Skolen fremmer og efterlever rettigheder og konventioner i skolens kultur, i skolens processer og i skolens strukturer.
De to indfaldsvinkler har en stor grad af gensidig afhængighed: Hvordan bliver rettighederne en del af skolens indre liv, hvis ingen kender rettighederne?
På skolen kan man vælge jævnligt at tage dialogen i relation til rettighedstemaet på et overordnet niveau, men skolen kan også vælge at sætte fokus på konkrete rettighedstemaer. Skolen kan f.eks. sætte lys på temaer som ligestilling eller børns rettigheder. Ved at sætte fokus på konkrete rettighedstemaer, kan det måske pludseligt synes indlysende, hvilke konkrete indsatser eller aktiviteter skolen skal iværksætte i relation til samfundsløftet: Skolens fokus på rettigheder og konventioner.
Rettigheder i konteksten af skolens lov- og regeloverholdelse
’Værdier’ er et argument for den frie og private skoles fokus på rettigheder. Et andet argument taler ind i konteksten af skolens lov- og regeloverholdelse. Den frie og private grundskole og gymnasiale uddannelses forpligtelser i relation til de grundlæggende rettigheder rammesættes i lovgivningen i det, der i daglig tale kaldes ”Frihed og folkestyrekravet”. Foreningen ser i relation til dette krav et øget fokus på, om skolerne fremmer og efterlever rettigheder – især børn og unges rettigheder. Det øgede fokus afspejles i lovfortolkning og i tilsynssager. Det har ganske betydende konsekvenser for skolerne.
Frihed og folkestyrekravets udvikling
Frihed og folkestyrekravet har fyldt utroligt meget og har haft stor betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier siden begyndelsen af 2000-tallet, især i tilsynssammenhæng.
Udviklingen i selve paragraffens ordlyd kan ses i sammenhæng med nogle definerende begivenheder:
Den 11. september 2001 fandt der, som det er de fleste bekendt, et terrorangreb sted på USA. Et angreb, der bidrog til mange ting, herunder vel nok et kraftigt, nyt fokus på et ”dem og os” med afsæt i bl.a. religion og ophav. Et år efter terrorangrebet havde de danske lovgivere sikret, at ’Frihed og folkestyrekravet’ blev en del af Lov om friskoler og private grundskoler. Dengang lød det:
”Skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.”
I 2005 eskalerede den såkaldte ”Karikatur-krise”. En debat om forholdet mellem ytringsfrihed og hensynet til en minoritets religionsudøvelse udviklede sig til en større udenrigspolitisk krise for Danmark. I nærværende sommer 2023 har en lignende krise i øvrigt udspillet sig: ”Korankrisen”.
I 2005 blev ’Frihed og folkestyrekravet’ udvidet, så det nu lød:
”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Det nye var altså, at skolerne ikke bare skulle forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, men at skolerne nu i hele deres virke skulle udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for frihed og folkestyre, friheds- og menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.
I 2016 satte en TV2-dokumentar, ”Moskeerne bag sløret”, gang i den politiske debat. Dokumentaren undersøgte, om en række danske moskeer modvirkede eller medvirkede til integrationen i Danmark. Man igangsatte på den baggrund de såkaldte ’Imamforhandlinger’ i Kirkeministeriet under Bertel Haarder. En af de delaftaler, der blev lavet, vedrørte de frie grundskoler. En samlet politisk aftale: ”Styrkelse af kvaliteten på de frie skoler” medførte en lang række tiltag og ændringer for de frie grundskoler:Tilsyn med donationer blev bl.a. en del af de tilsynsførendes tilsyn; temaet ’Frihed og folkestyre’ blev gjort til et helt modul på uddannelsen til certificeret tilsynsførende – og ”Elevernes demokratiske dannelse”, som begreb, blev indsat i frihed og folkestyreparagraffen, så kravet herefter lød:
”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Frihed og folkestyrekravet blev med ovenstående ordlyd en del af Lov om private gymnasier i 2019.
Bevægelse i fortolkningen af kravet
Der er ikke sket ændringer i selve formuleringen af frihed og folkestyrekravet siden 2016. Der er sket en række ændringer i de frie og private skolers rammevilkår, der direkte eller indirekte er relateret til frihed og folkestyrekravet – også nogle ret principielle ændringer; ikke mindst de skærpede krav til dokumentation ifm. oprettelse af en fri og privat skole, en decideret godkendelsesordning, der bl.a. indebærer, at initiativkredsens medlemmer skal udfylde en erklæring om frihed og folkestyrekravet og uafhængighedskravet.
Der er også sket en del i forhold til fortolkningen af frihed og folkestyrekravet. Der er ingen tvivl om, at kravet bevæger sig i takt med de politiske vinde, der blæser.
Siden omkring 2019 har der kunnet identificeres en ny bevægelse i det som frihed og folkestyrekravet benyttes til og handler om.
Hvor det er synligt for enhver, at frihed og folkestyrekravet i begyndelsen mest handlede om at regulere skoler med et bestemt religiøst værdisæt, er det i stigende grad også kommet til at handle om børn og unges rettigheder. Frihed og folkestyrekravet er bl.a. blevet brugt til at løfte spørgsmål om børns mulighed for at give deres synspunkter til kende i sager, der har større betydning for deres liv, specifikt i de forhold, hvor skolerne afbryder samarbejdet med elever og forældre. Barnets krav på inddragelse i forbindelse udskrivningsprocesser er yderligere blevet skærpet med indførelse af § 4a i Lov om friskoler og private grundskoler, hvor elevens rettigheder er direkte fastsat, nedfældet og konkretiseret.
Frihed og folkestyrekravet bruges også til at løfte spørgsmål om frie og private skolers efterlevelse af pligten til at underrette myndighederne ved mistanke om børn og unges mistrivsel. I slutningen af 2020 blev det de facto besluttet, at de forældrevalgte tilsynsførende på de frie grundskoler – i relation til frihed og folkestyrekravet – skulle føre tilsyn med skolens praksis vedr. underretninger. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indsatte nogle nye spørgsmål i den tilsynsførendes tilsynserklæring. Den tilsynsførende skal i dag undersøge og svare på, om skolen en har praksis, der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede underretningspligt, f.eks. ved at have beskrevne procedurer (hvilket – i parentes bemærket – ikke er et krav). Den tilsynsførende skal tillige undersøge om skolen sikrer, at de ansatte ved, at den skærpede underretningspligt er personlig.
Frihed og folkestyrekravet bruges også til at løfte spørgsmål om skolernes pligt til at forebygge og beskytte børn og unge mod alle former for mishandling, krænkelser og diskrimination og til at afhjælpe deres virkninger, når de er sket. Denne vinkel på kravet har fyldt meget i en række omfangsrige enkeltsagstilsyn ved skoler.
Kan kravet indeholde hvad som helst?
Man fristes til at spørge: ”Kan frihed og folkestyrekravet da indeholde hvad som helst?”
Bestemt nej! (det må foreningen og skolerne insistere på), men faktum er, at kravet griber ind i mange af de essentielle dele, der udgør ”skolens virke”.
Skolen forstås i konteksten af frihed og folkestyrekravet som ”alt”, hvad der udgør skolen: Skolen ”er” dens aktører (eleverne, forældrene, medarbejderne, ledelsen, bestyrelsen), og skolen er dens bevidste og ubevidste handlinger. Skolen er det, den foretager sig (eller ikke foretager sig). Skolen er også det, den ”er” på et mere abstrakt niveau; dens værdier, dens grundlæggende antagelser og kultur. I vurderingen af om skolen lever op til frihed og folkestyrekravet ses der f.eks. ikke kun på skolens direkte, strukturelle påvirkning af eleverne, men også på den indirekte, kulturelle påvirkning af eleverne.
At sige at en skole ikke overholder frihed og folkestyrekravet må dog som minimum kunne underbygges ved, at den ”brøde”, som skolen (eller nogen i skolen) har gjort sig skyldig i, kan relateres til ét af de fire kernepunkter i frihed og folkestyrekravet, altså at skolen i sit ”virke” har undladt eller forsømt at forberede, udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for:
- Et samfund som det danske med frihed og folkestyre
- Elevernes demokratiske dannelse
- Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
- Ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene
Skolens manglende overholdelse af frihed og folkestyrekravet må desuden kunne underbygges af alvorsgraden eller udbredelsen – og dermed konsekvensen – af den forsømmelse eller udeladelse som skolen har gjort sig skyldig i. Slutteligt må skolens manglende overholdelse af frihed og folkestyrekravet også ses i lyset af skolens handlekraft i forhold til at afhjælpe eller stoppe forsømmelsen eller udeladelsen – har skolen ”stoppet ulykken” og lavet forebyggende tiltag for, at det ikke sker igen?
Skolens ledelse og bestyrelse har et særligt ansvar for ikke at ignorere det, der potentielt kan udgøre ”en fare”. Ledelsen og bestyrelsen må handle.
Pejlemærker for arbejdet med rettigheder
Frihed og folkestyrekravet og dets indbyggende kernepunkter kan også bruges som en form for pejlemærker for skolens arbejde med rettigheder. Faktum er, under alle omstændigheder, at skolens indsatser og aktiviteter for at understøtte de grundlæggende rettigheder, alle må anses som en del af skolens opfyldelse af frihed og folkestyrekravet.
For at skolen lever op til frihed og folkestyrekravet, skal skolen ikke alene give viden og fremme en række ting, skolen skal også ”leve” efter (efterleve) en række ting:
- Skolens skal give viden om demokrati og folkestyre, skolen skal fremme demokrati og folkestyre, og skolens aktører skal leve demokratisk og opføre sig demokratisk.
- Skolen skal sørge for, at eleverne bliver demokratisk dannede.
- Skolen skal give viden om friheds- og menneskerettigheder, skolen skal fremme friheds- og menneskerettigheder, og skolens aktører skal efterleve de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
- Skolens skal give viden om ligestilling, skolen skal fremme ligestilling, og skolens aktører skal leve ligestillede. Det betyder også, at der ikke må diskrimeres, krænkes eller forulempes, fordi man – eller nogen – tilhører en bestemt gruppe.
Pligt og værdi
I lovfortolkning og i tilsynssager ser vi et øget fokus på, om skolerne fremmer og efterlever rettigheder.
Frihed og folkestyrekravets kernepunkter repræsenterer skolens forpligtelser, men kan også ses som pejlemærker og en form for inspiration.
Man bør, i princippet, kunne aflæse skolens fokus på rettigheder og konventioner i både adfærd, aktiviteter, strategier og politiker på skolen. I skolens strukturer, processer og kultur. I det formelle og det uformelle. De grundlæggende rettigheder og konventioner er ikke bare noget, som frie og private skoler har fokus på af pligt. Det er noget, skolerne har fokus på, fordi det harmonerer med værdierne.
Samfundsansvar er en fællesværdi. De 7 samfundsløfter, som medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet hinanden håndslag på, fordrer, at skolerne arbejder med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” lægges der bl.a. op til, at skolerne arbejder med at give viden om og fremme rettigheder og konventioner i skolens virke, blandt skolens aktører – og i det samfund, som skolen er en del af.
Få inspiration til arbejdet med samfundsløftet
