Kommentar til analyse i Politiken af chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl.

Stop krigsretorikken om fri- og privatskoler

Af Karsten Suhr, formand Danmarks Private Skoler, Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, Uffe Rostrup, formand Frie Skolers Lærerforening

Mie Dalskov Pihl er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og hun har en klar dagsorden, som ligger i tråd med den socialdemokratiske: Når folkeskolen lider, skal forklaringen findes i fri- og privatskolerne. Altid. I et debatindlæg i Politiken den 16. december 2018 gør hun status over fire år med Lars Løkke Rasmussen ved roret, hvor hun lægger ud med at nævne, at statstilskuddet til fri- og privatskolerne er steget fra 71 pct. til 76 pct. af udgifterne i folkeskolen. »Penge vi i stedet kunne have brugt på at styrke vores fælles folkeskole«, skriver Dalskov Pihl for at understrege os og dem-tænkningen. Dalskov Pihls konklusion er, at »vi ser en erosion af folkeskolen brede sig med lukninger, centralisering og et øget tilskud til de frie grundskoler«.

Insinuationer i retning af, at fri- og privatskolerne bliver forgyldte, mens folkeskolerne lider, er muligvis lette at få sympati for, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Efter årtier med et stabilt statstilskud på 75 pct. af udgifterne til folkeskolerne valgte den forrige regering som konsekvens af »genopretningspakken« at sænke fri- og privatskolernes tilskud til 71 pct. Det betød, at skolepengene steg i denne periode, og at især små friskoler i de tyndtbefolkede områder hang i nogle meget tynde tråde.

Den nuværende regering har derfor blot normaliseret statstilskuddet, så det i dag er tilbage på 75 pct. plus én såkaldt koblingsprocent øremærket sociale opgaver, fordi den nuværende regering også er optaget af, at alle børn – også dem med særlige udfordringer – skal have et reelt frit skolevalg.

I øvrigt er det værd at bemærke, at hver enkelt fri- og privatskoleelev udgør en offentlig besparelse på 22.000 kr., så man skal passe på med, hvad man som kritiker ønsker sig, for en kraftig beskæring af fri- og privatskolerne kan resultere i en ganske betydelig ekstraudgift til kommunerne.

Noget tyder på, at Dalskov Pihl har det samme ønske som socialdemokratiske politikere, der ønsker andelen af fri- og privatskoleelever reduceret kraftigt. Der er simpelthen for mange forældre, der bruger deres grundlovssikrede ret til at vælge et skolealternativ, forstås. »Der er de sidste mange år sket en gradvis stigning i antallet af børn, der går i fri- og privatskole. Folkeskolen taber således fortsat kampen om børnene, når flere tilvælger det private alternativ«, skriver Dalskov Pihl. Vi tror ikke på, at den samlede grundskole i Danmark profiterer af den type krigsretorik. Det er forkert at gøre grundskolen til en »kamp om børnene«, som man kan tabe eller vinde. Det fjerner fokus på, at grundskolen handler om pædagogik, værdier og rammer – og dem er vi fælles om at være optaget af. Fordi skolen er for børn og ikke for institutionens egen skyld.

Dalskov Pihl adresserer også det forhold, at der er tale om dét, hun kalder en »ny tendens«, nemlig at flere og flere elever starter allerede i 1. klasse i fri- og privatskolerne. For en statistiker kan dette næppe være en overraskelse i lyset af, at der er opstået en del fri- og privatskoler, dér hvor mange kommuner har opgivet at drive en folkeskole. Siden kommunalreformen i 2007 er der lukket eller sammenlagt omkring 300 folkeskoler. Så er det vel nærmest ret logisk, at der kommer flere fri- og privatskoleelever – allerede fra 1. klasse!?

Dalskov Pihl mener også, at kløften mellem børn fra forskellige sociale lag stiger, fordi flere vælger fri- og privatskoler. Her henviser hun til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds egen analyse, der slår fast, at i 2017 var andelen af landets skoler, der har en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund, faldet til 28 procent. Ti år tidligere lå tallet på 40 procent. Konklusionen er altså, at andelen af skoler med en skæv elevsammensætning er steget de senere år. Denne tendens er også gældende i folkeskolerne.

Blandt de 20 skoler med den højeste andel af elever fra overklassen og højere middelklasse er der 13 folkeskoler og 7 fri- og privatskoler, og i folkeskoleregi er der 271 folkeskoler uden en eneste tosproget elev.

Dalskov Pihl nævner også centralisering og folkeskolelukninger. Vi er helt enige i, at disse forhold ikke har gavnet folkeskolen som den store samlende institution. Centraliseringer og top-down-styring afføder sjældent noget positivt, og de mange folkeskolelukninger er ikke noget, der er groet i de lokale familiers baghaver. Det er politiske beslutninger, der er taget i iveren på at opnå stordriftsfordele, som dog de fleste steder ikke har kunnet påvises.

Folkeskolen er meget bedre end sit rygte, og det er på tide, at toneangivende statistikere, politikere og meningsdannere finder større ambitioner frem end at skose fri- og privatskolerne, når der skal findes forklaringer på, hvordan man kan spille folkeskolen god. Politik er idelogi – og en gang imellem en masse følelser, og det er helt legalt ikke at bryde sig om forældrenes frie mulighed for at vælge skole til deres barn. Men det er for fattigt at tro, at man ved at forringe fri- og privatskolernes vilkår kan styrke folkeskolerne. Der skal mere til. Lyt til forældrene og lad os – gerne sammen – kæmpe for, at der kommer politisk opmærksomhed og anerkendelse for, hvordan hele grundskolen bliver mest muligt attraktiv.

Bragt i Poltiken d. 27. december 2018

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor i år. Flere organisationer melder om rekordindsamlinger til julehjælp. Hos Frelsens Hær i Roskilde har de i denne uge modtaget en kæmpe julegavedonation fra Roskilde private Realskole.

Flere danske organisationer fortæller, at de i år oplever flere bidrag fra private initiativtagere. Hos Blå Kors har de eksempelvis modtaget så mange ekstra bidrag, at de i år kan give julehjælp til 200 flere familier ift. sidste år. Samme melding lyder fra Dansk Folkehjælp, som har nået en indsamlingsrekord på 14,7 mio. Desværre fortæller organisationerne også, at selvom de ser positive tendenser ift. folk, der donerer, så er der stadig flere, som søger og har behov for julehjælp.

Hos Frelsens Hær i Roskilde kan de også mærke folks øgede lyst til at hjælpe andre. De modtog i denne uge en kæmpe gavedonation fra Roskilde private Realskole, hvormed skolen slog egen rekord fra sidste år. På skolen kalder man projektet for ”Omvendt jul”. Skolen bruger projektet som en del af et forløb, hvor eleverne lærer om det at hjælpe andre, forstå og anerkende forskelligheder og at bidrage til fællesskabet. 

Startede i det små

Skolen startede med ”Omvendt jul” sidste år. Her gav børnene fra SFO’en deres gamle legetøj til Frelsens Hær, som sørgede for at give gaverne videre. Det var sådan en succes, at skolen i år har valgt at engagere flere klassetrin og gøre endnu mere ud af det. De indsamlede gaver blev afhentet i hestevogn ved Roskilde private Realskole og kørt til Frelsens Hærs kontor i byen. Alle klassetrin – fra 0. til 9. – har desuden i forløbet haft strukturerede samtaler om det vigtige i at give til andre.

”Det er vigtigt, at eleverne får nogle gode værdier”

Men hvorfor gør skolen så meget ud af ”Omvendt jul”, og hvorfor er det Frelsens Hær, der modtager gaverne? En af initiativtagerne, SFO-leder Mette Knudsen, fortæller:

”At det blev til Frelsens Hær lå ikke nødvendigvis lige for. Vi er ikke en skole med et religiøst tilhørsforhold, men værdierne bag organisationens arbejde; at man skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab, er værdier, der fylder på vores skole i dagligdagen.”

At frie og private skoler baserer og bygger deres aktiviteter på særlige værdier, er en del af skoleformens eksistensberettigelse. Ved at omsætte værdierne til konkrete initiativer, som på Roskilde private Realskole, gør de private skoler en forskel for ikke alene de elever, der går på skolerne, , men også for samfundet generelt.

Mette Knudsen uddyber:

”Som skole har vi et socialt ansvar i vores lokalområde og på større skala. Det er vigtigt at lære vores elever, at de kan og bør bidrage – også uden for skolen. De værdier, som de lærer og bruger i dagligdagen på skolen, viser vi dem, at de kan bruge uden for skolen.”

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Flere kostskoler er tilbud for anviste børn og unge, der har det svært. Skoleformen er udfordret, selvom den skaber mønsterbrydere. På baggrund af interview med forstanderen fra Ringe Kostskole, elevudtalelser og rapporter om emnet, går denne artikel ind og ser på, hvad der vanskeliggør forholdene for kostskolerne, og hvorfor skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der.

Flere kostskoler i Danmark er et tilbud for børn og unge med særlige behov. Skoleformen har det svært, selvom den skaber mønsterbrydere. Hvad vanskeliggør forholdene for kostskolerne? Og hvad er det, der gør, at skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der?

De danske kostskoler er private skoler, og der er stor diversitet blandt dem. Et mindre udsnit af kostskolerne har elever, hvor forældrene betaler opholdet. For andre kostskoler er det kommunen, der anviser skoleformen til børn og unge med faglige, sociale og personlige udfordringer.

Sidstnævnte kostskoler løser en særlig samfundsopgave for børn og unge i den skolepligtige alder, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller har behov for et miljøskift. Alligevel har denne kostskoleform været under pres i adskillige år. Manglende viden om kostskoler kan være årsag til, at kommuner i stedet tilbyder børn og unge at komme på et socialpædagogisk opholdssted eller i familiepleje. Derudover bliver flere af disse børn og unge forsøgt inkluderet på almindelige skoler evt. med støttende indsatser såsom kontaktpersoner, familiebehandling og aflastning. Som et resultat af denne udvikling har elevgrundlaget for kostskolerne ændret sig; skolerne rummer færre, men stadig mere belastede elever1.

Kostskolerne under lup

Forstander på Ringe Kostskole, Mariann Kordif, har arbejdet på skolen i 30 år og har på første hånd oplevet udviklingen for kostskolerne. Hun fortæller, at der i løbet af 00’erne opstod en stor samfundsinteresse for, hvordan børn og unge blev behandlet på anbringelsesstederne i Danmark. Det skyldtes, at man ønskede at vide, hvad skattekronerne gik til, og at der på daværende tidspunkt fandtes uregulerede privatejede opholdssteder. Her kunne ejeren have en subjektiv økonomisk interesse i at holde udgifterne nede. Der opstod den myte, at alle anbringelsesophold af profithensyn var ude på at skumme fløden. Forstander Mariann Kordif fortæller videre:

»Dertil kom påstanden om, at det ’slet ikke nytter noget at anbringe børn og unge’. Det er svært at måle socialt arbejde, og i nullerne oplevede jeg en meget stærk New Public Management-tankegang, hvor ting kun havde legitimitet, hvis de kunne måles og vejes. Det gjorde det svært at komme igennem med vores budskaber, da det som bekendt er sådan, at man kan måle meget, der er vigtigt, men at det er ikke alt det vigtige, der kan måles

Der har også været en tilbøjelighed til at se på trivsel og skolegang som to adskilte dele: I det sociale system blev skolegang anset for at være sekundært; først skulle børn og unge have det godt, herefter kunne de begynde at gå i skole. Siden har forskning påvist, at skolegang er en af de stærkeste enkeltfaktorer i mønsterbrydningsprocesser2.

En kostskole er en skole

Gennem mange år har der været et øget lovgivningsmæssigt fokus på faglighed. Det kom f.eks. til udtryk med lovændringerne omkring Barnets Reform i 2010, hvor formålsparagraffen i servicelovens § 46 bl.a. tilsagde, at den støtte, der ydes til udsatte børn og unge, også skal have til formål at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse3.

Netop skolegang står og har altid stået som det primære fokus i kostskolernes arbejde med de udsatte unge. Lovgivningsmæssigt placerer kostskolerne sig også under Undervisningsministeriet, hvor andre socialpædagogiske opholdssteder hører under Socialministeriet. På kostskolerne foregår skolegang og øvrigt pædagogisk arbejde – i modsætning til på opholdsstederne – på et og samme sted. Det giver de unge færre voksne at skulle forholde sig til. Således kan kostskolerne tilbyde en samlet indsats for den unge, hvor skolegang og det socialpædagogiske arbejde går hånd i hånd. Om vigtigheden af skolegang fortæller forstander Mariann Kordif:

»Min erfaring er, at skolegang direkte og indirekte kan flytte børn og unges fortælling om dem selv fra at være ’unormal’ til at blive ’skoleelev’. Skolegang bliver dermed redskabet til at skabe trivsel – en meget uvant følelse og tanke for vores unge og socialsystemet.«

Flere SFI-rapporter4 peger på, at skolegang for mange anbragte børn og unge er en vej til trivsel, og hvor det faglige kan bidrage til en positiv selvforståelse.

Kostskolernes gør en forskel

Ud over at give de unge en styrket faglighed, oplever Mariann Kordif også, at kostskolernes fokus på skolegang giver de unge en øget følelse af at være ”normal”:

»Kostskolerne skaber en stærk historie om, at den unge skal gøre noget så almindeligt, som at gå i skole, selvom det kan være kedeligt. Vi taler ind i en normalitet og fastholder normaliteten. Jeg har aldrig mødt en ung, der ikke drømmer om at være ’normal’ – hvad det så end betyder – og det er denne ’drøm’, vi gør tykkere.«

På Ringe Kostskole er det ca. 95% af eleverne, som får en fuld afgangsprøve. Rambøll har lavet en undersøgelse af lignende kostskoler, der viser, at 80% af eleverne fem år senere er selvforsørgende, enten i job eller under uddannelse (2010).

To unge, der har gået på Ringe Kostskole, kan skrive under på, at kostskolen har gjort en stor forskel. Den ene tidligere kostelev fortæller:

»Da jeg kom til kostskolen, var jeg en meget stille og genert pige, som havde svært ved skolen, fordi jeg ikke stolede på mine egne evner. Kostskolens personale fik mig – med deres støtte og omsorg – til at tro på mig selv, og jeg blev derfor bedre fagligt og socialt. Kostskolen gav mig sikkerhed og mulighed for at genskabe tilliden til andre mennesker. Jeg blev mere moden og klædt godt på til verden udenfor. Jeg går nu på hf, hvilket ikke havde muligt uden kostskolens hjælp.«

Samme kvaliteter fremhæver en anden tidligere elev:

»Jeg gik på Ringe Kost- og Realskole fra 8. til 10. klasse, hvilket har hjulpet mig utroligt meget. At blive anbragt på kostskolen var mit helt eget valg og helt klart det bedste valg, jeg har truffet. Kostskolen har både givet mig støtte, omsorg og en hjælpende hånd med både skole og det sociale liv. Lige nu går jeg på Svendborg Gymnasium og HF, hvilket jeg slet ikke ville have været klar til, hvis ikke jeg havde valgt kostskolen

Hvis man skal tro på statistikkerne, så er vi i Danmark blevet dårligere til at bryde den sociale arv5. Alligevel tyder det på, at kostskolerne med deres fokus på skolegang og omsorg gør en forskel. Med kostskolens hjælp kommer de unge videre: De finder ud af, at de duer til noget, og de unge begynder at tro på, at de også kan tillade sig at drømme store drømme for fremtiden, selvom de ellers bliver karakteriseret som udsatte. Kostskoler for børn og unge med særlige behov er et tilbud og en anbringelsesform, som har sin berettigelse.

[1] SFI: Anbragte børns skolegang på intern skole, 2016

[2] SFI: Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014 & VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017

[3] VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017

[4] Egelund m.fl., 2008; Lausten m.fl., 2013, 2015; Ottosen m.fl., 2015

[5] AE: Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark, 2016

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Debatindlæg på Altinget.dk i dag: Formand Karsten Suhr forholder sig til regeringens folkeskoleudspil fremlagt her i efteråret.

»Folkeskolerne fortjener opmærksomhed. Men folkeskolerne – ja, grundskolen generelt – fortjener at vristes fri fra den nuværende værdipolitiske kampplads, hvor problemstillinger mødes med øgede krav, detailstyring og kontrol«, fortæller formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, på Altinget.dk.

Med udspillet ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen” ønsker regeringen at give mere frihed til skolerne, så de kan hæve fagligheden og planlægge en bedre skoledag for eleverne. Som del af udspillet foreslår regeringen en forsøgsordning med selvstyrende folkeskoler. Disse skoler skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser. Formålet er at skaffe viden om, hvordan større frihed og lokal ledelse kan understøtte elevers faglighed og trivsel. 

I debatindlægget inviterer Karsten Suhr til en dialog om den viden og over 200 års erfaringer, som de private skoler har. I forlængelse heraf forholder Karsten Suhr sig til, hvad det er i skolers rammebetingelser, værdimæssige kontekst mv., der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater, som ses hos de private skoler. 

Læs hele debatindlægget her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
1

I uge 44 er det Spil Dansk Ugen. De seneste seks år har Giersings Realskole i Odense markeret denne landsdækkende begivenhed, og i år er ingen undtagelse. Skolen har bl.a. valgt at forlænge den daglige morgensang og naturligvis sikre, at alle morgensangene lever op til Spil Dansks krav om at være danskproducerede. Derudover samarbejder skolen med andre frie og private skoler i Odense for at hylde dansk musik i netop denne uge.

I Spil Dansk Ugen gør mange sig umage for at hylde, forny og viderebringe den danske musik. Spil Dansk Ugen byder på over 1000 musikarrangementer over hele Danmark. Også i udlandet fejres Spil Dansk bl.a. ved koncerter i Sverige, Tyskland, Italien, Canada, Singapore, Rio de Janeiro, Los Angeles, New York, Madrid og Italien. Der synges på alle verdens sprog og spilles alle slags genrer, men musikken er skabt af danske komponister, sangskrivere og/eller producerer.

Dannelse i sang og musik

På Giersings Realskole vælger de at markere Spil Dansk Ugen, fordi de synes, at det er vigtigt at hylde og værne om den danske sangskat. Desuden lægger skolen vægt på, at eleverne lærer at værdsætte danske traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønstre, noget sang og musik i høj grad kan være med til. Skoleleder Poul Pedersen fortæller:

»Vi gør i forvejen meget ud af sang og musik på skolen gennem musicals, bands, kor og morgensang. Her i Spil Dansk Ugen gør vi bare lidt mere ud af at italesætte – overfor elever og forældre – at der er eksplicit fokus på danske sange. Til morgensang synger vi alt lige fra danske salmer over Kim Larsen til Rasmus Seebach. Der er simpelthen så meget læring og dannelse i sang og musik, f.eks. skal man under morgensang lytte til andre, selv bidrage, træne opmærksomheden og lære at udtrykke sig.«

Det er karakteristisk for de private skoler, at de er bevidste om historien, kulturen og det at holde traditioner i hævd. Ligesom på Giersings Realskole konkretiseres traditionerne ofte med daglig morgensang og årlige arrangementer. De faste traditioner binder tingene sammen, og det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen dag for dag og år efter år. Det skaber tryghed, at skolerne står på et fundament af traditioner, samtidig med at de udvikler sig i overensstemmelse med den omkringliggende verden.

Samspil og samarbejde

Giersings Realskole har desuden et samarbejde med Odense Friskole og Lilleskolen Odense. I forbindelse med Spil Dansk Ugen mødes 50 elever fra hver skole til en hel dag med sang og musik. Dagens samspil udmunder sig i en stor koncert, hvor elevernes forældre er inviteret.

»Det giver rigtig meget at have det her partnerskab. Eleverne spiller og synger sammen på tværs af skolerne. På sådan en dag bliver der skabt nogle gode relationer skolerne imellem både for elever og lærere. Det er en succes, som vi forsøger at få udvidet til flere fynske skoler i et stort fælles musiksamarbejde«, fortæller skolelederen.simone

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
Skolens historie foto Ella   Kopi

Nørre Aaby Realskole har en støtteforening: Frk. Ellas Portemonnæ. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr.

Frk. Ellas Portemonnæ er navnet på støtteforeningen for Nørre Aaby Realskole. En forening der har eksisteret i sin nuværende form siden 2014. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr til brug i undervisningen.

Fra Frk. Ella til i dag

I 1896 startede den dengang 27-årige Frk. Ella skolen for 20 elever og med sig selv som eneste underviser.

Frk. Ella var kendt for sit store hjerte og sin evne til at omfavne alle skolens elever. Hendes interesse for elevernes trivsel rakte ud over skolen og ind i elevernes hjem. Hun bekymrede sig oprigtigt, hvis der var udfordringer i hjemmene.  

På kort tid formåede Frk. Ella med sit rummelige sind at tiltrække så mange nye elever, at skolen måtte udvide. I dag går der over 400 elever på Nørre Aaby Realskole fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen har desuden en vuggestue og børnehave tilknyttet.

Frk. Ellas grundholdning om at hjælpe, hvor der er behov, har sat sine spor på Nørre Aaby Realskole – hele vejen op til i dag. Skoleleder Carsten Krag fortæller:

”Alle forældre synes, at det er en god idé med støtteforeningen. I forvejen gør vi meget for, at alle, der vil skolen, kan gå her. Jeg oplever, at forældre aktivt vælger os, selvom hverdagsbudgettet måske ikke rækker til det. Dem kan vi nu med opbakning fra den store forældregruppe i højere grad gå ind og hjælpe, f.eks. hvis der opstår udfordringer med at finde de sidste kroner til en skolecomputer eller en lejrtur.”

Carsten Krag udtrykker desuden, at han oplever, at de fleste forældre, der vælger private skoler har et ønske om at tage ansvar for fællesskabet i og omkring skolen.

Ansvar for fællesskabet

Det er nemlig ikke kun på Nørre Aaby Realskole, at skoleleder Carsten Krag har noteret sig, at der en særlig følelse og proaktivitet i relation til det sociale ansvar for fællesskabet:

”Jeg oplever, at det som noget generelt for de private skoler. Vi vil hjælpe og give plads til alle, så længe man vil skolen. Der er et fælles sigte: Vi vil have, at alle børn skal have den bedste skolegang, og at vi skal værne om hinanden.”

Hos foreningen Danmarks Private Skoler glædes man over de mange sociale tiltag, som gør det muligt for nogle børn at gå på en fri privat skole og deltage i skolernes aktiviteter – uanset deres økonomiske baggrund. Det skaber ikke kun tryghed for de familier, som står med udfordringerne. Det skaber tryghed i alle elevers hverdag.

For at have et så bredt socioøkonomisk elevgrundlag som muligt, mener foreningen dog, at det er nødvendigt, at politikerne ser på fripladsordningen, som er en særskilt post på Finansloven og uafhængig af koblingsprocenten. Et reelt frit skolevalg – for alle – opnås først, når staten forhøjer fripladspuljen, så den svarer til det behov, der er.

Foreningen er opkaldt efter grundlæggeren af Nørre Aaby Realskole, Frk. Ella Jørgensen og hendes portemonnæ (pengepung).

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Formand Karsten Suhr har afgivet den mundtlige beretning. Beretningen kan hentes her.

Formand Karsten Suhr har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på Årsmøde 2018 for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.  

Beretningen har den røde tråd som overordnet tema:

»Den røde tråd symboliserer, at noget hænger sammen eller har en sammenhæng. Den røde tråd er den historiske sammenhæng fra de første private skoler til dem, der findes nu. Den røde tråd er skolefriheden og det frie skolevalg; de private skolers ret til at være – og til at være dem, de er. Den røde tråd er pejlemærket for de private skoler; at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt. Den røde tråd er værdierne, de private skolers ”vi er”; det, der differentierer os fra andre skoler; det, der differentierer os fra den offentlige skole. Det, der er eksistensberettigelsen.  Den røde tråd er sammenhængen, mellem det vi (foreningen og skolerne) siger, vi gør, – og det vi faktisk gør. Den røde tråd er det, der binder de private skoler sammen – med hinanden og med foreningen.«

Læs hele beretningen her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Læs Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers årsberetning 2018 her:

Årsberetning 2018

Find alle årsberetninger her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Skt. Josefs Skole, der er en privatskole i Roskilde, som bygger på et katolsk værdigrundlag, åbnede i anledningen af den landsdækkende Naturvidenskabsfestival dørene op for et storstilet arrangement, som H.K.H. Prins Joachim deltog i. Festivalens tema var ’Den yderste grænse’. Og alle skolens elever viste igennem workshops, forsøg og events, hvordan de fortolkede temaet inden for de naturvidenskabelige rammer.

I har opdyrket en stærk naturvidenskabelig kultur

H.K.H. Prins Joachim åbnede festivalen med en tale. Her fremhævede han bl.a. skolens flotte præstationer i science-konkurrencen ’Unge Forskere’ og skolens fokus på samarbejder med bl.a. byens folkeskoler:

”Jeg tøvede ikke, da jeg fik mulighed for at deltage i denne åbning. Jeg har bemærket præstationerne fra Skt. Josefs Skole i konkurrencen ’Unge Forskere’. De seneste 10 år er projekter fra skolens elever blevet præmieret i en eller anden grad ved konkurrencen. I har som skole formået at opdyrke en stærk naturvidenskabelig kultur. Men I stopper ikke der. I vender jer mod jeres kollegaer og inviterer dem med. Jeg tror på, at det skaber en synergieffekt, og vi bliver bedre.”

Efter talen gik prinsen rundt på skolen og overværede elevernes oplæg og forsøg. På en af standene blev prinsen præsenteret for bjørnedyret og dets univers. Eleverne demonstrerede gennem eksperimenter, hvordan dyret kan overleve ekstremer. Et andet sted på turen fortalte en 6. klasse om naturkatastrofer, og hvordan de opstår. Eleverne viste modeller, som de selv havde lavet.

På Skt. Josefs Skole har de længe arbejdet med at styrke den naturfaglige kultur og naturvidenskabelige interesse blandt eleverne. Skolen har i flere år haft særligt fokus på STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Math).

Ændrede undervisningen

Kulturændringen startede år tilbage, da skolen konstaterede, at de måtte styrke motivationen for de naturvidenskabelige fag – især for fysik, hvor skolen fandt, at karaktergennemsnittet ikke var tilfredsstillende. I stedet for at lave ”mere af samme” undervisning, valgte de på Skt. Josefs Skole at bruge deres frihed som privat skole til at ændre på undervisningsformen og have øget fokus på talentudvikling.

Skolens leder, Thorsten Dyngby, udtalte tidligere på året i en artikel på Astra.dk (9/5-18):

“Læreren står for undervisning, og læring er, når eleverne ser lyset og forstår. Undervisningen skal tage udgangspunkt i, hvordan eleverne lærer og løser udfordringer, og læreren skal tilpasse sin undervisning til nysgerrigheden. Man skal tage udgangspunkt i at være nysgerrig på, hvordan eleverne lærer bedst – det har en selvforstærkende effekt.”

Det har vist sig at være en god vej at gå. Skolens ændringer på det naturfaglige område har givet inspiration til ændringer på de resterende fagområder. Et større udbud af forskellige undervisningsaktiviteter og talentarbejde har gjort, at både elever og lærere er motiverede og vil have mere: Skolen oplever, at eleverne deltager mere aktivt i undervisningen, og lærerne søger nye og anderledes måder at tænke og skabe undervisning på.

Stærke samarbejder

Det er ikke kun internt, at der høstes fordel af skolens ændrede praksis. Det øgede fokus på naturfaglighed og talentudvikling har skabt grundlag for et stærkere samarbejde mellem de lokale aktører i Roskilde.

Uden for skolens mure har de fået øjnene op for den anderledes måde at gribe undervisningen an. Det har bl.a. skabt flere stærke samarbejder på tværs af de mange uddannelsestilbud og virksomheder i kommunen.

Ole Grevald, der er den ene af to af skolens lærere, der i år er blevet hædret med Novo Nordisk Fondens Naturlærerprisen, fortalte tidligere på året, i en artikel på Astra.dk, at de stærke samarbejder skaber mere viden for alle. Ligesom Skt. Josefs Skole deler ud af  viden og erfaringer til andre skoler, har Skt. Josefs Skole også lært nyt. Det var bl.a. af en af folkeskolerne (Trekronerskolen) i byen, at Ole Grevald lærte om Lego Mindstorm.

Skt. Josefs Skole samarbejder også med erhvervsuddannelserne i og omkring Roskilde for at skabe en bedre indsigt i, hvad erhvervsuddannelserne kan tilbyde.

Skt. Josefs Skole er blot en af mange private skoler med spændende initiativer inden for det naturvidenskabelige område, som samtidigt udnytter det spillerum de har som frie og private skoler til at nytænke til inspiration for andre.

H.K.H. Prins Joachim: ”I kan flytte grænser”

Og netop det at flytte grænser blev et omdrejningspunkt for dagen og talen af H.K.H. Prins Joachim:

”I børn skal blive ved med at undre jer og være nysgerrige. Husk ikke at stoppe. Når den ydre grænse er nået, er der kommet en ny grænse, som skal nås. Så fortsæt! Med jeres nysgerrighed kommer vi langt!

Naturvidenskabs-festivalen afholdes for 20. gang, og Astra (Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed) står bag.

Astra står desuden bag den nationale science-konkurrence ’Unge Forskere’, som H.K.H. Prins Joachim er protektor for. Det var i denne egenskab, at Prinsen deltog ved arrangementet på Skt. Josefs Skole.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier besøgte i dag Bagsværd Kostskole og Gymnasium sammen med folketingspolitiker og undervisningsordfører Jacob Mark (SF). Omdrejningspunktet var bl.a. en dialog om de private gymnasier: hvad er de private gymnasiers særlige muligheder og vilkår?

Bagsværd Kostskole og Gymnasium, der er grundlagt i 1908, har elever fra 0. klasse i grundskolen til 3.g i gymnasiet og en kostafdeling for elever fra 7. klasse. Skolen ligger mellem Aldershvilevej og omfartsvejen, og rektor for Bagsværd Kostskole og Gymnasium, Jimmy Burnett, bruger ofte skolens placering som en slags metafor, når han skal beskrive skolen; midt mellem tradition og det fremadrettede – og skolen er da også et godt eksempel på, hvordan private skoler afprøver og udvikler nye tiltag og ideer til inspiration for andre.

Sådan kan man også drive skole

Samtalen med Jacob Mark handlede i høj grad om, hvordan de frihedsgrader, som private gymnasier er tildelt, udnyttes, men også om, hvordan de private gymnasier higer efter større frihedsgrader. Drømmen er, at private gymnasier tildeles samme frihedsgrader som de frie og private grundskoler.

De private gymnasier ønsker friere rammer, bl.a. i forhold til den faglige sammensætning, så de i højere grad kan skabe rammer om undervisningen, der svarer til skolens formål og værdisæt. De private gymnasier vil gerne vise omgivelserne, hvordan man også kan drive skole, undervisning og fællesskab med høj kvalitet.

Sammenhæng i uddannelsesforløbet

”Vi er et fagligt, didaktisk og pædagogisk værksted, som andre kan blive inspireret af”, svarer rektor, Jimmy Burnett, på Jacob Marks spørgsmål om, hvad det særlige ved private gymnasier er. Bl.a. har skolen fokus på overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. 

Hvordan skabes der bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet? Bagsværd Kostskole og Gymnasium har gode erfaringer med at udvikle tiltag og ideer, der skaber mere hensigtsmæssige sammenhænge. Skolen tilbyder bl.a. tre linjer med femårige forløb. Eleverne begynder i 8. klasse og afslutter forløbet i 3.g. Man arbejder bevidst med tanken om udskolingen som begyndelsen på noget frem for afslutningen. Lærere fra grundskolen og gymnasiet samarbejder om eleverne allerede fra 8. klasse, hvor der også undervises i gymnasiets pensum. Ligeledes samarbejdes der med bl.a. universiteterne. Et område, som skolen gerne vil udvikle. Der er elever fra skolens femårige forløb, der har evnerne til at tage pointgivende kurser på f.eks. DTU, men de lovgivningsmæssige rammer tillader det ikke i dag.

Fokus på fremtidens kompetencer

De tre linjer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium er ikke tilfældige. Der er stærkt fokus på fremtidens kompetencer. Skolen tilbyder linjen ”GLOBAL”, der gør eleverne i stand til at kommunikere på tværs af grænser og kulturer. Eleverne har bl.a. dansk med fokus på kommunikation, tre sprog fra 8. klasse, herunder Cambridge-engelsk. Der arbejdes desuden med innovation i undervisningen og internationalisering. På linjen ”BIOTEK” får eleverne flere timer i science-fag og træner kompetencer, der forbereder dem på at arbejde med forskning og udvikling. Der samarbejdes med konkrete virksomheder og universiteter. Netop skolens bioteklinje har været inspiration for nogle af de offentlige gymnasiers oprettelse af samme.

Fag fra andre gymnasiale uddannelser

Nyeste tiltag er linjen ”DIGITAL”, hvor der undervises i analyse, design, udvikling og programmering af digitale produkter. Linjen integrerer fag fra htx med fag fra stx. Netop en øget mulighed for at kunne tone det almene gymnasiums med fag fra andre gymnasiale uddannelser er noget af det, der står allerøverst på ønskelisten for ikke bare Bagsværd Kostskole og Gymnasium, men for alle de private gymnasier.

Et dannelsesprojekt

Rektor Jimmy Burnett, fortæller, da samtalen med Jacob Mark drejer sig ind på skolens mere overordnede visioner, om skolens beslutning om at gøre alle elever på  skolen digitalt kompetente. Det er ikke bare et ”teknisk projekt” for skolen, men et dannelsesprojekt; basale digitale kompetencer er grundlaget for at forstå det 21. århundredes sprog. Hvis man ikke har sprog, kan man ikke tale med. Dermed får skolens undervisningen også et demokratisk aspekt, der er med til at sikre, at udviklingen ikke bliver defineret af en bestemt samfundsgruppe. Digitaliseringskompetencer omhandler altså, efter skolens opfattelse, ikke bare tekniske kompetencer, men også kritisk tænkning og det at forholde sig til data, datamængder og brug af algoritmer. Det handler om magten i data. Skolen vil simpelthen give eleverne færdigheder, der gør dem i stand til at navigere trygt i og selv være med til at præge et fuldt digitaliseret samfund.

Samtalen med Jacob Mark omhandlede også rammebetingelserne for ungdomsuddannelserne i Danmark i det hele taget. Der blev udvekslet mange erfaringer, meninger og holdninger.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

“Styrk overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, men ødelæg ikke 10. klasse for at få flere elever på erhvervsuddannelser”.  Karsten Suhr (formand, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymansier), Uffe Rostrup (formand, Frie Skolers Lærerforening) og Torben Vind Rasmussen (fungerende formand, Efterskoleforeningen) er gået sammen om et debatindlæg, der er offentliggjort i flere medier.

Med udspillet ’Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’ foreslår regeringen en række ændringer for at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. 10. klasses fremtidige rolle er en væsentlig del af udspillet. 10. klasse vil bl.a. få et gennemsyn af en ekspertgruppe. Ekspertgruppen får til at opgave at komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes. Det er hensigten, at 10. klasse i langt højere grad bliver begyndelsen på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen. Ekspertgruppens anbefalinger skal rette sig imod alle skoleformer, der i dag udbyder 10. klasse og 10. skoleår; folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, ungdomsskoler, dagbehandlingstilbud, behandlingshjem samt kommunale specialtilbud.

De tre formænd argumentere i debatindlægget for at bevare 10. klasse i den form, vi kender i dag: “Det en dårlig ide, at regeringen med udspillet vil forvandle  10. klassestilbuddet til en fødekanal for erhvervsskolerne og -uddannelserne.

Hvis 10. klasse bliver en ensrettet vej til en bestemt type ungdomsuddannelse, svigter vi alle de unge, som ikke ønsker en erhvervsuddannelse. 10. klasse skal gøre de elever, der har brug for det, parate til det næste led i deres uddannelse. 10. klasse bør udvide alle elevers muligheder og lede videre til dem alle slags uddannelser – også de gymnasiale.”

Læs hele debatindlægget her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
Bent Gangelhof flankeret af elever fra Nyborg Friskole

Danmarks Private Skoler har talt samfundsansvar med tidligere skoleleder for medlemsskolen Nyborg Friskole, Bent Gangelhof.

Skoleleder Bent Gangelhof har været frontfigur for Nyborg Friskole, siden han startede skolen i 1996. For ham har det altid handlet om at skabe en skole, der tilgodeser elevernes forskellige behov. Det har ifølge ham kun været muligt, da skolen som frie grundskole har haft frihed til at forme sig efter eleverne.

Skole for eleverne

I stedet for at eleverne skal passe til skolen, har det været et mål for Bent Gangelhof at lave en skole, der tilgodeser elevernes behov.

– ”På min skole bliver børnene ofte skrevet op kort efter, at de bliver født. Det betyder, at ingen ved, hvordan det barn vil være, når det skal starte i skole. Vi optager altid efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at hverken adfærd eller faglighed ligger til grund for, om barnet kommer ind, men opskrivningstidspunktet. Til indskrivningssamtalen taler vi kun om, hvad vi prioriterer som skole, og om forældrene kan se sig selv støtte op om det”, udtaler Bent Gangelhof.

Og den tidligere skoleleder uddyber;

– ”Det har derfor altid været vigtigt for mig at sætte et hold af lærere, som er i stand til at identificere børns udfordringer og sætte ind – lærerne skal kunne rumme børnenes forskellige behov. Oplever en lærer eksempelvis, at den samme dreng kravler på væggene i hver time, skal læreren kunne se på, hvorfor drengen gør det, og ikke mindst hvad gør vi for, at han kan trives i timen og på skolen. Måske opdager læreren, at drengen ikke er opmærksomhedsforstyrret, men snarere keder sig i undervisningen pga. sin høje begavelse. For mig er det også at tage socialt ansvar at sikre talentudvikling for de højt begavede, ligesom det er at give specialundervisning til de elever, der oplever faglige udfordringer.” 

Nyborg Friskole er i øvrigt certificeret som profilskole for specialundervisning.

Civil ulydig humanist

For Bent Gangelhof har det været vigtigt, at der var plads til alle på skolen.

Selvom der ikke var lovhjemmel til det på daværende tidspunkt, tøvede Bent Gangelhof ikke med at lave modtagerklasser for asylbørn, da flygtningestrømmen til Danmark var på sit højeste. Hans insisteren på at fuldføre projektet gjorde siden, at der blev givet godkendelse til to asylklasser på Nyborg Friskole. På spørgsmålet om, hvorfor han valgte at gøre det, svarer han;

– ”Jeg gjorde det selvfølgelig først og fremmest af humanitære grunde, men jeg gjorde det også, for at ryste ved den virkelighed, som eleverne på skolen har. De har godt af at se, at der er andre, som ikke har det som dem. Jeg så det som en mulighed for at styrke dannelsesprocessen hos skolens børn og unge. Det gav virkelig meget værdi til skolen. Eleverne fik nogle fede oplevelser og relationer på tværs af kulturer.

At skabe fleksible rammer for at imødekomme forskellige elevers behov har været højt prioriteret i Bent Gangelhofs virke som skoleleder. Det samme har netop ideen om, at man kan tage ved lære af andre kulturer.

Vi kan lære af hinanden

Bent Gangelhof er af den holdning, at man let bliver fanget i de samme mønstre og ensidig tænkning, hvis man ikke er åben for omverdenen omkring en.

– ”Jeg sendt mange udskolingselever til udlandet, f.eks. sydøstasiatiske lande, af den simple grund, at de vokser mere på den ene uge, end de normalt gør på mange måneder. De ser børn, der ser anderledes ud og tænker anderledes – de bliver nødt til at forholde sig til sig selv og den verden, de lever i. Det er rigtig sundt.

At være åben for anderledes måder at gøre tingene, har også været en rettesnor i arbejdet som skoleleder. Bent Gangelhof har selv været glad for rejse rundt i verden og blive inspireret af andre skolekulturer. En af turene gav ham for 21 år siden anledning til at sætte engelsk på skemaet allerede fra 0. klasse. Det var ellers et initiativ, man var tilbageholdende med i Danmark på daværende tidspunkt, da flere eksperter mente, at det kunne forvirre danskindlæringen. Det gav så gode resultater, at flere skoler adopterede systemet siden hen.

Bent Gangelhofs mange besøg i udlandet, og de netværk han her har etableret, er også kommet andre skoleledere til gode. Bent Gangelhof har været primus motor på mange af de studierejser for de private skolers ledelser, der har været afholdt over de seneste år.

Har sat aftryk

Bent Gangelhof er en ildsjæl, der med sit værdisæt og syn på skole har sat sit aftryk på ikke bare på Nyborg Friskole, men på de private skoler i det hele taget.

Torsdag d. 16. august blev der holdt afskedsreception på Nyborg Friskole. Et kapitel er afsluttet. Bent Gangelhof glæder sig til at få god tid til nogle af sine hobbyer: Fiskeri, cykling, løb, rejser og læsning. Desuden slipper han ikke den frie skoleverden helt, da han fungerer som certificeret tilsynsførende.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Undervisningsordfører Annette Lind (S) på besøg hos to private skoler

Danmarks Private Skoler og folketingspolitikeren Annette Lind (S) besøgte mandag Viborg Private Realskole og Randers Realskole. Her blev der sat fokus på socialt ansvar. De konkrete eksempler fra de to skolers hverdag lagde et fundament for videre samarbejde mellem skolerne og politikeren.

Danmarks Private Skoler ønsker at øge kendskabet til de private skoler. For at vise eksempler på, hvordan de private skoler påtager sig socialt ansvar, havde Danmarks Private Skoler mandag inviteret undervisningsordfører Annette Lind (S) på besøg på to af foreningens medlemsskoler.

Viborg Private Realskole er et tilvalg

Første besøg var på Viborg Private Realskole. Skoleleder Lisbeth Rose-Hansen viste rundt i skolens bygninger og fortalte med stor begejstring om skolens historie og værdigrundlag. Annette Lind var især interesseret i at høre, hvor skolens elever kom fra. Lisbeth fortalte, at skolen overvejende får elever fra oplandet og har et optageområde på en radius af 40 km. Et stort optageområde, men ikke usædvanligt for de frie og private skoler. Annette Lind udtalte, at skolen derved fremstår som et aktivt tilvalg og ikke et fravalg af de lokale folkeskoler. Annette Lind spurgte også ind til skolens inklusionsindsatser.

Løfter også de fagligt svage

Skoleleder, Lisbeth Rose-Hansen, fortalte om skolens inklusionsinitiativer, bl.a. i forbindelse med specialundervisning, niveauopdelt undervisning, 1 til 1-undervisning, minikurser og undervisning på mindre hold. Disse initiativer er muliggjort af, at Viborg Private Realskole som fri grundskole har friheden til at forme en undervisning, som passer til de forskellige behov, som eleverne har. Hertil tilføjede Lisbeth, at flere vælger skolen til, da den har et ry for at kunne løfte elever, der har det fagligt svært.

Skal kommunen kunne henvise?

Nysgerrigt Interesseret spurgte Annette Lind også ind til, hvad skolens holdning er til, at en kommune skal kunne henvise børn og unge til en privatskole. Det var skolen åben overfor, men Lisbeth Rose-Hansen fremførte, at det er vigtigt, at elever og forældre ønsker skolen og dens værdier. Både skolelederen og formanden for Danmarks Private Skoler fremhævede, at der i lige så høj grad kan kigges på støtte til fripladsordningen.

Ønske om videre samarbejde

Afsluttende inviterede Annette Lind til et samarbejde med skolen. Hun ønskede en fortsat dialog om udvikling af skolevæsenet. Der var stor enighed om, fra alle parter, at der ønskes et stærkt skolevæsen med plads til både frie, private skoler og offentlige skoler, så alle børn og unge kan få den bedst mulige skolegang.

Randers Realskole har fokus på praksisfagligheden

Andet stop i besøgsrækken var hos en af foreningens største skoler, Randers Realskole. Her tog skolelederen, Hans Myhrmann, og viceskoleleder, Christian Møller, imod. Der gik ikke længe, førend samtalen drejede sig ind på social ansvarlighed. De to ledere fortalte om nogle af deres mange indsatser: Støtte til udfordrede børn og unge – især med angst, ansættelse af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, to-lærerordninger, grupper for elever i skilsmisseramte familier, den tilknyttede mentale coach, fysioterapeut og diætist – og om skolens fokus på praksisfaglighed.

Innovation og entreprenørskab – vejen frem for praksisfagligheden

Skolen har igangsat et samarbejde med kommunen, den lokale erhvervsskole og virksomhederne i Randers og omegn. Gennem samarbejdet skal eleverne på skolen og børn og unge i byen få øget mulighed for at prøve kræfter med innovation og entreprenørskab, som kan styrke deres praksisfaglighed.

Senest har skolen lavet en konkurrence, hvor eleverne skabte idéer og produkter, der skal gøre en forskel. Det var repræsentanter fra de lokaler virksomheder, som fungerede som dommere i konkurrencen. Eleverne præsenterede bl.a. en drone med en hjertestarter. Eleverne havde egenhændigt kontaktet Falck og Tryg for sparring om idéen.

Ikke uden udfordringer at tage socialt ansvar

Skolelederen, Hans, fortalte også, at skolen nogle gange bliver hindret i at lave sine ønskede sociale tiltag. Han havde bl.a. opsøgt kommunen om et samarbejde, så Randers Realskole kunne tage flygtningebørn ind og give dem skolegang. Det ønskede kommunen ikke ud fra et økonomisk perspektiv. Det lovede Annette Lind at kigge nærmere på, så de private skoler lettere kan blive den aktive ressource for samfundet, som de ønsker at være.

Invitation til dialog

Annette Lind inviterede også Randers Realskole til et videre samarbejde – hun opfordrede bl.a. de to ledere til at komme i foretræde for undervisningsudvalget om deres indsats for at styrke innovation, entreprenørskab og praksisfagligheden i Randers. 

Givtigt politikerbesøg – flere fremover

Foreningen Danmarks Private Skoler ønsker at få politikerne tættere på de private skoler. Besøgene på Viborg Private Realskole og Randers Realskole har været spændende besøg for alle parter. Foreningen sender en stor tak til Annette Lind og de to skoler. Foreningen ser frem mod flere planlagte skolebesøg med politikere i efteråret. Som skoleforening glædes vi ved at give politikere et større indblik i, hvad skolerne gør og står for.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Orientering om dataansvar i forholdet mellem Friplads- og Vikarkassen for private gymnasier og tilskudssøgende gymnasier

Fra d. 25. maj 2018 er EU’s databeskyttelsesforordning trådt i kraft. Det betyder bl.a., at det er nødvendigt at vurdere, hvorvidt der skal indgås databehandleraftaler med virksomheder som skolen udveksler persondata med, eller om der ved udvekslingen af persondata sker en videregivelse, som gør den modtagne virksomhed til dataansvarlig. Denne vurdering skal også finde sted i relation til dataudveksling med foreningen Danmarks Private Skoler.

I forbindelse med ansøgningen om og udbetalingen af tilskud til vikardækning og fripladstilskud, bliver der udvekslet en del data, herunder persondata.

Friplads- og Vikarkassen beslutter selv hvordan, med hvilke midler og med hvilken hjemmel, der arbejdes i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Det er derfor Danmarks Private Skolers vurdering, at Friplads- og Vikarkassen bliver dataansvarlig for de persondata, der videregives til brug for behandlingen af ansøgningerne. Det betyder, at der ikke skal indgås databehandleraftale mellem skolen og Friplads- og Vikarkassen/Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

Den data, der videregives til Danmarks Private Skoler behandles og opbevares i henhold til persondataforordning og videregives ikke til eksterne dataansvarlige uden skolens samtykke.

Hvornår er der ikke behov for en databehandleraftale?

Der skal altså ikke indgås databehandleraftale mellem skolen og Friplads- og Vikarkassen/Danmarks Private Skoler. Der skal nemlig ikke laves databehandleraftaler i de tilfælde, hvor skolen ikke har mulighed for at give en instruks om grænsesætningen (det specifikke formål) for brugen af den persondata, den videregiver, eller om hvordan og med hvilke midler persondata behandles. Der vil være tale om videregivelse af data til en anden dataansvarlig.  

Hvornår er der generelt behov for en databehandleraftale?

Hvis der er tale om en udveksling af persondata, hvor skolen har mulighed for at give en instruks om grænsesætningen for brugen af persondata, altså hvilket specifikt formål, samt hvordan og med hvilke midler persondata må behandles, vil det som udgangspunkt være nødvendigt med en databehandleraftale. Et kendetegn ved den situation er også, at skolen har mulighed for at tilbagekalde/få slettet personoplysningerne igen.

Et godt eksempel på dette er videregivelse af persondata til lønsystemer. Her videregiver skolen persondata med en klar instruks om grænsesætningen (det specifikke formål); at kunne udbetale løn. Persondata bruges ikke til andet. Der vil kræves en databehandleraftale.

Sker der ingen udveksling af persondata, men alene anden data, vil der ikke være behov for en databehandleraftale.

Det er fortsat skolens ansvar, at skolens behandling, og dermed videregivelse af, personoplysninger er lovlig.

Læs mere om personoplysninger, databehandler/dataansvarlig, hjemmel og persondata generelt, klik her.

Læs Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers politik for behandling af data, klik her.