Hvorfor taler vi så meget om forældrene?

Forældrene er i fokus, når foreningen forsvarer skoleformen. For den, der ikke har kendskab til grundlaget for de frie og private skolers eksistens, kan det måske virke lidt besynderligt, at foreningen igen og igen taler om friheden, forældrene og forældreretten, og at foreningen hævder, at denne ret er under pres. I denne artikel kan man læse om sammenhængen mellem skolefriheden og forældreretten. Artiklen giver også eksempler på, hvad der opleves som trusler mod forældreretten, herunder i tilsynssammenhæng.

Idémæssig og pædagogisk frihed

‘Forældreretten’ er en af grundpillerne i den frie og private skoletradition. Den kan identificeres i hovedlovgivningen for de frie og private skoler; ovennævnte § 76 og i Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Skabt af og valgt af forældrene

At skolen er ’forældrenes skole’ giver også mening i det perspektiv, at mange frie og private skoler oprindeligt er oprettet af en kreds af forældre til (kommende) elever. Det giver også mening at sige, at skolen er ’forældrenes skole’, da skolen er et aktivt tilvalg for forældrene. Derudover er skolen ’dens egen’: Den frie og private skole er IKKE kommunens skole og IKKE statens skole.

Forældrekredsen er defineret som de forældre, der har myndighed over en eller flere elever ved skolen (0. til 10. klasse). Selv om forældrekredsens tilsyn måske ikke fylder så meget i skolens praktiske dagligdag er det principielt et helt centralt tilsyn, der ikke må undervurderes og undermineres, netop fordi en fri grundskole grundlæggende er forældrenes skole (og ikke statens eller kommunernes).

Forældrekredsens ansvar indebærer tilsyn med ”skolens almindelige virksomhed”. Derfor er det naturligt, at forældrekredsen i dens tilsyn er optaget af, om skolen efterlever dens formål og værdisæt, og om skolen i det hele taget er levedygtig.

Forældrenes tilsyn er det tilsyn, der er tættest på skolens dagligdag. Det er dog ikke hensigten, at forældrene skal føre tilsynet hver for sig. Det er naturligt, at forældrekredsens tilsyn føres ved at deltage aktivt og engageret i skolens liv, herunder ved at deltage i skolens generalforsamling og være med til at vælge hvem (herunder hvilke forældre), der skal sidde i skolens bestyrelse, der jo har det øverste ansvar og beslutningskompetence på skolen.

Forældrekredsens tilsyn føres også ved aktivt at være med til at beslutte, hvilket forældrekredsvalgt tilsyn skolen skal have til at føre tilsynet med bestemte dele af skolens virksomhed (Stå mål med-kravet og Frihed og folkestyrekravet). Det er forældrekredsen, der skal beslutte tilsynsform: Om tilsynet skal føres via selvevaluering, og, i så fald, ud fra hvilken godkendt model, det skal ske – eller om tilsynet skal føres via en certificeret tilsynsførende, og, i så fald, hvilken tilsynsførende, det skal være.

At sikre det skolenære og forældrevalgte tilsyn er en af de mest principielle opgaver for foreningen. Det er afgørende vigtigt at fastholde princippet om, at en fri grundskoles almindelige virksomhed først og fremmest er forældrenes ansvar.

Sammenhængen mellem frihed og tilsyn

Hvor paradoksalt det end kan virke, er der en tæt sammenhæng mellem frihedsrettighederne; forældreretten – og tilsyn. Der en lang række krav, som skolen skal leve op til for at kunne opretholde retten til at være fri skole og – nok så væsentligt – for at kunne få et statsligt tilskud.

Der skal føres tilsyn med skolens overholdelse af love, rammer og regler. Ansvaret for at dette tilsyn sker, og at reglerne overholdes, påhviler først og fremmest forældrene, men i sidste ende staten (det ministerielle tilsyn). For forenklingens skyld kan man opdele tilsynet med de frie grundskoler i tre overordnede tilsynstyper:

Udvandes forældreretten?

Over de seneste år har foreningen identificeret et ’skred’ i det ministerielle tilsyn med de frie og private skoler, der efter foreningens opfattelse bl.a. er med til at udvande forældreretten. Et eksempel på dette er indholdet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsynsstrategi for 2022 til 2024.

Tilsynsstrategien omfatter alle Styrelsens tilsynsområder, herunder de offentlige. Dette medfører i sig selv en væsentlig udfordring, da der er grundlæggende forskelle på de offentlige skoler og de frie og private. Der er også væsentlige forskelle i de forventninger og ønsker, som den frie skolesektor har til Styrelsen sammenlignet med de offentlige skoleformer. Den frie skolesektor ønsker f.eks. ikke et konkret, anvisende og vejledende tilsyn, men derimod et tilsyn med stor forståelse for frihedens rækkevidde.

I strategien for 2022-24 fremhæver Styrelsen, at den ønsker at ”sætte elever og kursister først” og desuden, at den har som erklæret mål, at Styrelsens tilsyn og vejledning skal være ”konkret og anvisende”.

Det kan være ret svært at forklare den, der ikke har indgående kendskab til den frie skoletradition, hvorfor man kan anholde, at ’elever og kursister sættes først’. Selvfølgelig er elever og kursisters udbytte kernen i enhver undervisningsvirksomhed. Det er ingen uenig i. Heller ikke foreningen. Uenigheden opstår, hvis det udtalte mål om ’at sætte elever først’ principielt betyder, at forældreretten sættes over styr.

Det kan også være svært at forklare, at man er imod, at staten / ministeriet / tilsynsmyndigheden giver konkret og anvisende vejledning. I en tilsynssituation vil de fleste skoler bare gerne vide, hvordan de kan slippe ud af situationen igen. Samtidig kan de fleste dog se en problemstilling i den dobbelthed, at en myndighed både skal være vejledende instans og kontrolinstans.

Hvad er kvalitet?

I tilsynsstrategien er Styrelsen stærkt fokuseret på kvalitetssikring. Det beskrevne fokus på ”kvalitet” kan også synes vanskeligt at være imod, men for den frie og private skolesektor er det bekymrende, når Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i dens formulerede strategi vil være ”konkret og retningsanvisende” og ”sikre kvalitet”. Hvad er det for et syn på kvalitet af skole og undervisningstilbud, der skal anvises til? Desværre erfares det ofte, at Styrelsens kvalitetsstandard er en ensartet størrelse, som dels er skåret ud fra folkeskolens og ungdomsuddannelsernes formål og praksis, og dels er knyttet op på det, som Styrelsen rent metodisk er i stand til at registrere og måle. Med andre ord er der stor risiko for ensartethed, standardisering og gentagelse. Foreningen ser en stor risiko for, at et forfladiget og ensartet statsligt ideal for kvalitet, undervisning og skole – for både de frie og de offentlige skoler – vinder større indpas.

Hvis Styrelsen beslutter, hvad der er god skole (og fører tilsyn derefter), fratager den forældrenes og skolernes ret til at foretage denne vurdering.

Foreningen er i dialog med Styrelsen om såvel deres tilsynsvirksomhed som strategien. Foreningen foreslår blandt andet, at de frie og private skoler fremover behandles som et selvstændigt område i en kommende overordnet strategi, sådan at de frie og private skolers rettigheder ikke udvandes, fordi de ’puljes’ med de offentlige skoleformer og de tilsynsbehov og ønsker, der eksisterer her.

Kernen i forældreretten og skolefriheden

Foreningen anerkender, at forældreretten og skolernes frihed kan være besværlig at håndtere for tilsynsmyndigheden, fordi friheden anvendes til at holde skole med alle tænkelige udtryk og indhold. Samtidig kan foreningen ikke give køb på, at det er selve kernen i forældreretten og skolefriheden, at man giver plads til og sætter andre fri til at skabe noget, som man selv kan være uenig i. Alle skoler skal ikke kunne sættes ind i den samme formel. Man skal – også som en del af en tilsynsmyndighed, respektere og rumme, at der kan træffes beslutninger eller laves skole, som man ikke nødvendigvis selv synes om eller vil ønske for ens egne børn.