Den reelle frihed er afhængig af økonomi. For at kunne drive en fri og privat skole – og for at kunne give forældre, børn og unge et reelt frit skolevalg, er bl.a. statstilskud en afgørende faktor. I denne artikel gives indsigt i foreningens særlige opmærksomhedspunkter omkring bl.a. skolernes tilskudsforhold.

Det bliver ofte sagt, at Danmark har verdens bedste tilskud til frie og private skoler. Det ér et godt tilskud, selv om flere lande konstateret har en højere koblingsprocent til de offentlige udgifter for offentlige skoler.

Skal man være misundelig? I de lande, hvor de frie og private skoler får et meget højt tilskud eller er helt statsfinansierede, medfølger der som regel flere krav, mere styring og mere kontrol. Foreningen argumenterer ofte med, at tilskudsprocenten er god, hvor den er nu, da det er overbevisningen, at der med en forøget statslig finansiering kommer en større statslig styring af skolerne. Friheden til at oprette og drive anderledes skoler er principielt det vigtigste. Man kan dog ikke drive en skole uden økonomi. Det er et indlysende faktum.

Økonomiske vanskeligheder fører til dilemmaer

De seneste år med bl.a. høj inflation har medført vanskelige økonomiske vilkår for både forældre og skoler. Hos en del forældre overvejes det, hvorvidt der overhovedet er plads til skolepenge i budgettet.

Mange skoler er økonomisk pressede. Det har været nødvendigt at tage højde for et meget forøget udgiftsniveau. Samtidig har børnetallet været faldende, hvorfor flere skoler har haft vanskeligheder med at fastholde antallet af elever.

I skolernes bestyrelser har der været svære budgetdrøftelser og overvejelser, primært om forskellige nedjusteringer af udgifterne, men også om niveauet af egenbetalingen (skolepengene). Dilemmaet er indlysende: Der skal findes flere penge, men en forøgelse af skolepengene kan føre til forældres udmeldelse af elever på skolen eller til nedgang i søgningen til skolen. En eventuel generel tendens i retning af højere egenbetaling kan forstærke opfattelsen af et skoletilbud, der er forbeholdt de økonomisk stærkeste, hvilket skolen og sektoren på ingen måde har brug for.

Det er altid nemmere at være bestyrelse og ledelse i opgangstider. Det er en svær øvelse at prioritere, når der skal findes midler i budgetterne, og man samtidig ønsker at bevare den kvalitet, skolen står for – også uden at forældrebetalingen stiger. Det er en opgave, der kræver et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse, hvis mål altid er det samme, nemlig at bevare en god skole og handle ud fra de værdier, skolen er grundlagt på.

Ønske om stabilitet

Om selve tilskuddet har der heldigvis været relativ ro de seneste år – både for de frie og private grundskoler og gymnasier. Det tyder det også på, at der vil være det kommende år, hvis regeringens finanslovsforslag for 2024 bliver vedtaget.

Skolernes økonomiske overvejelser må altid ses i lyset af den usikkerhed, der hersker om tilskuddets størrelse i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Der er på sin vis stor forståelse fra politikerne omkring den budgetmæssige usikkerhed, dette giver for skolerne. Alligevel er det svært at overbevise de samme politikere om, at det vil være en god idé at indgå længerevarende aftaler om tilskudsprocenterne.

Uhensigtsmæssigheder

De frie og private skoler modtager tilskud, der beregnes på baggrund af driftsudgifterne i henholdsvis folkeskoler og offentlige gymnasier. Der er imidlertid høje anlægsudgifter i forbindelse med bl.a. nyopførelser, tilbygninger, udgifter i forbindelse med ’grøn omstilling’ og renoveringer på både folkeskoler og offentlige gymnasier, som ikke indgår i de frie og private skolers tilskudsgrundlag på trods af, at de frie og private skoler har de samme typer udgifter.

Grundtilskuddet, der udgør en større del af de private gymnasiers tilskud, bliver ikke pl-reguleret, hvilket er uhensigtsmæssigt, da det i realiteten medfører, at beløbet udhules med tiden. Foreningen har sammen med andre foreninger gjort opmærksom på denne problematik og håber, at dette forhold bliver ændret.

Foreningen arbejder naturligvis for at eliminere de åbenlyse uhensigtsmæssigheder og for en generel stabilitet i tilskuddet.

Uvished for de private gymnasier

Over de private gymnasier har der i flere år hængt en sky af uvished pga. et aftalt ”taxametereftersyn”, altså et eftersyn af, om tilskudsmodellen for de offentlige gymnasier er tidssvarende. Da de frie og private gymnasiers tilskud er knyttet op på tilskudssystemet for de offentlige gymnasier, består uvisheden naturligvis i, om eftersynet vil give anledning til at skabe ændringer, der kan forringe de økonomiske forhold for de private gymnasier. Der er for nuværende udarbejdet analyser, men der er ikke indledt politiske drøftelser om ændringerne i tilskuddet til de offentlige gymnasier. Foreningen vil være meget opmærksom, når de konkrete drøftelser påbegyndes.

Det var en lettelse, da de private gymnasier fik fjernet den kapacitetsbegrænsning på elevoptag, der blev besluttet i forbindelse med ændringen af aftalen om elevfordeling på de offentlige gymnasier. Der var i realiteten tale om en form for tilskudsbegrænsning. Regeringen har sat det mål, at der inden næste ansøgningsrunde i foråret 2024 skal laves en ny elevfordelingsmodel. Denne gang forhåbentlig en model, der ikke begrænser friheden for de unge til at kunne vælge en ungdomsuddannelse i privat regi og forringer de private gymnasiers økonomiske forhold og rammer.

Tilskudsfordeling på de frie grundskoler

Der har i en del år været mange politiske tilkendegivelser med ønske om ændringer i tilskuddet til de frie og private grundskoler med et socialt taxameter som omdrejningspunkt. Dem er der ikke så mange af lige i øjeblikket. Den frie grundskolesektor skal alligevel være opmærksom på, at den tilskudsfordeling, der har været gældende siden begyndelsen af 1990’erne, kan blive forandret.

Tilskuddet fordeles i dag ud fra en række faktorer. Tilskudsfordelingen medfører, at der i realiteten er meget få skoler, der modtager det samme tilskud pr. elev. Tilskuddet varierer afhængig af skolens struktur og elevsammensætning.

Selv om mange måske er af den opfattelse, har det aldrig været hensigten fra statens side, at alle frie grundskoler skulle modtage 76% af gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen. De 76% er det samlede beløb, som staten afsætter på finansloven. Der er altså tale om et grundbeløb for en differentieret udbetaling af tilskud til de enkelte frie grundskoler, bl.a. ud fra kriterier som skolestørrelse og elevernes alder.

Når der tales om at indføre et socialt taxameter som et kriterie i fordelingen af tilskuddet til de frie og private skoler, så hænger det uløseligt sammen med den vedvarende drøftelse af, om skolerne rummer den socioøkonomiske mangfoldighed, der tegner sig i samfundet som helhed. Tilskudsfordelingskriterier baseret på ‘socioøkonomi’ skal derfor fungere som ”pisk” eller ”gulerod” for at få de frie og private skoler til at tage socialt ansvar.

En fri grundskoles tilskud består af:

Statsligt driftstilskud, der er koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere (pl-reguleret) – fordelt gennem en fordelingsnøgle, der bl.a. er afhængig af skolens elevtal og elevernes alder.

Inklusionstilskud fordelt i elevtalsintervaller.

Bygningstilskud.

Evt. specialundervisningstillæg afhængig af antal elever med støttebehov over 9 ugentlige klokketimer.

Tilskud til vikar på basis af medarbejderfravær.

Tilskud til SFO – elevtalsbaseret.

Kommunalt tilskud til daginstitution.

Barrierer for et mangfoldigt elevoptag

En af de større forhindringer, for at frie og private skoler rummer alle socioøkonomiske grupper, er uden tvivl, at der lovgivningsmæssigt kræves en egendækning. Oftest består egendækningen af forældrebetaling, hvilket kan have den følgevirkning, at den del af befolkningen, der tjener mindst, slet ikke har de frie og private skoler i deres overvejelser, når børnene skal i skole.

Den frie og private skole ér afhængig af forældrenes aktive valg. På mange skoler er der, ud over de månedlige skolepenge, også andre økonomiske udgifter for forældre, der grundet økonomiske vilkår kan opleves som barrierer for at vælge skolen. For at fremme det aktive valg kan skolerne, bl.a. på deres hjemmeside, gøre tydeligt opmærksom på de støtteordninger, der er til rådighed for forældrene.

Læs også artiklen:

”Fokus på elever med et vanskeligt udgangspunkt”

Fripladsordningen

Staten yder et tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud fastsættes bl.a. under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold. År efter år har foreningen opfordret politikerne til at tilgodese denne særlige pulje på finansloven kaldet ’fripladsordningen’. Ordningen er markant udhulet. Forældrenes behov er steget langt mere end bevillingen. 

Tilskud til tidlig SFO-start

Staten yder tilskud til skolernes drift af skolefritidsordninger for elever i skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse, men ikke tidligere. Nogle kommuner yder tilskud til den tidlige SFO-start i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse for at give de frie og private skoler fair vilkår og mulighed for at tilbyde forældrene det samme, som hvis de havde valgt en folkeskole. Det er stadig op til den enkelte kommune, om den finder det vigtigt at stille alle forældre og børn i kommunen lige på dette punkt. Flere kommuner, der tidligere har prioriteret dette, trækker desværre tilsagn om tilskud tilbage grundet trængt kommunaløkonomi.

Krav om flere hænder i daginstitutionerne

På daginstitutionsområdet har Folketinget vedtaget minimumsnormeringer – krav der også vil gælde for daginstitutionerne ved de frie og private skoler. Det er op til den enkelte kommune, i dens godkendelseskriterier, at lægge standarden for både offentlige og private daginstitutioner i kommunen i forhold til krav om antal uddannede. Det kan naturligvis få betydning for økonomien på institutionen ved den frie og private skole. Kommunen kan dog ikke meddele andre og strengere krav til de frie og private institutioner end til de kommunale. Det er i øvrigt særdeles svært for både de offentlige og de private institutioner at skaffe uddannede pædagoger eller pædagogiske assistenter, idet manglen på netop disse medarbejdergrupper er stor.

Frihed og økonomi hænger sammen

Skolernes økonomi er, som ovenfor belyst, afhængig af mange ting, derfor er foreningens opmærksomhed og kamp for fair og rimelige økonomiske forhold for de frie og private skoler – grundskoler og gymnasier – essentiel. Det vigtigste er friheden, men den reelle frihed til at kunne drive en værdibåren skole – og muligheden for kunne give forældre, børn og unge et reelt frit skolevalg – er afhængig af økonomien.