Den frie og private skoles største fordel er nok, at den er en arbejdsplads, der er stærkt forankret i et værdimæssigt grundlag og fællesskab, men det er svært at tiltrække medarbejdere og ledere, hvis ikke arbejdsvilkårene er i orden, og lønnen er fair. I denne artikel, der er en optakt til OK24, belyses bl.a. denne nærværende problemstilling.

Det indledende arbejde med overenskomstfornyelserne, OK24, er så småt gået i gang – rituelt, praktisk og håndgribeligt. Der foretages indsamling af data, og der er foreløbige sonderinger parterne imellem. I slutningen af året fortættes det; mødeplaner fastlægges og forberedes. I februar 2024 går det for alvor i gang.

Foreningen Danmarks Private Skoler er på en række af skolernes ansættelsesområder overenskomstbærende som arbejdsgiverpart (BUPL/FOA, 3F og HK). De øvrige ansættelsesområder er underlagt staten i form af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) (Skatteministeriet).

En del af noget større

Uanset om foreningen sidder for bordenden, er med ved bordet – eller lidt længere væk – afhænger alle overenskomstområdernes fornyelse af det såkaldte CFU-forlig.

CFU er Centralorganisationernes Fællesudvalg, som er en samling af alle centralorganisationer, der varetager arbejdstagerforhold i staten.

CFU og staten (ved MEDST) indleder overenskomstforhandlingerne med en forhandling og aftale om den samlede økonomiske ramme for lønudviklingen i overenskomstperioden for alle statsansatte. Denne rammeaftale omfatter mere end 110.000 statsansatte og er normsættende for de respektive forhandlinger. Når CFU-forliget er klar, kan der indledes forhandlinger på de forskellige delområder.

Parallelitet i overenskomstlængden

Selvom det er vanskeligt at forudsige OK24, er der dog en række ting, der indikerer, hvad der er i vente.

I vinteren og foråret 2023 blev der indgået overenskomster på de private arbejdspladser, anført af det såkaldte gennembrudsforlig mellem Dansk Industri og CO-Industri. Denne aftale på det private område blev 2-årig, hvorfor det ret sikkert kan forudsiges, at også det kommende CFU-forlig og de efterfølgende overenskomster på det offentlige område bliver 2-årige. Der er som regel en ensartethed i overenskomstlængderne på det private og offentlige område for at sikre en parallelitet mellem sektorerne.

Forventninger om stigninger i udgifter til løn m.v.

Det allerede indgåede private overenskomstforligs lønramme er – i centralaftalen – på 4% over den 2-årige periode. Det kan lyde som en mindre stigning, men hertil skal lægges øvrige decentrale overenskomster og lokalaftalers krav om lønstigninger. Der er tale om en forholdsvis omkostningstung overenskomst for de private arbejdspladser. Det er skønnet, at den samlede lønudvikling på det private arbejdsmarked indtil marts 2025 – og altså kun over en 2-årig periode – stiger med op imod 10%.

De kommende forlig på det statslige område skal ikke være i samme størrelsesorden. Reguleringsmekanismen imellem det offentlige og private arbejdsmarked betyder dog, at der også sker en mindre, men forholdsmæssig stigning i de offentlige overenskomster. Det må derfor forventes, at OK24 indeholder væsentlige stigninger udmøntet som løn, pension eller som øvrige rettigheder og aftaler.

Der var megen fokus på inflation og bededagsspørgsmålet under de private overenskomstforhandlinger. Konflikter om Store Bededag synes at være nedtonet. På det statslige område har MEDST administrativt håndteret ’bededagsspørgsmålet’ med en vejledning om en øget årsnorm.

Inflationen er efterhånden under kontrol, men prisniveauerne er fortsat steget betragteligt i forhold til lønnen i perioden. Det må forventes, at der fra arbejdstagerside, på alle overenskomstområder, stilles krav om lønstigninger til at kompensere for konsekvenserne af afskaffelsen af Store Bededag og de generelle prisstigninger.

Lønstrukturkommissionens rapport, der blev offentliggjort i juni, kan også have konsekvenser for overenskomstforhandlingerne. Kommissionens konklusioner kaster lys på større lønforskelle imellem de forskellige faggrupper i det offentlige. Kommissionen illustrerer en større lønulighed mellem personalegrupper, fagforbund og sektorer på trods af deres nogenlunde ensartede uddannelsesniveauer, jobkompetencer mv. Dette kan skabe vanskeligheder ved forhandlingsbordene. Også blandt fagforbundene kan det give anledning til skærmydsler og uenighed om fordeling af de ventede lønstigninger.

Foreningens perspektiv og råderum

Fra foreningens arbejdsgiverperspektiv vil fokus og overenskomstkrav, på tværs af alle overenskomstområder på skolen, tage udgangspunkt i et ønske om forenkling og fleksibilitet. Som hovedregel ønsker foreningen størst mulig frihed til den enkelte skole i tilrettelæggelsen af arbejdstid mv., når skolen samtidig påtager sig en ansvarlig og ordentlig arbejdsgiverrolle med fokus på ordnede og tidssvarende forhold for ansatte.

Der er en stigende mangel på kvalificeret og uddannet personale. Dette gælder særligt pædagoger og undervisere. Foreningen skal medvirke til, at medlemsskolerne er i stand til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Det gøres bl.a. ved at sikre gode og attraktive ansættelsesvilkår og rammer, som også har en grad af fleksibilitet, så der er mulighed for lokalt tilpassede rammer og forståelser.

Ved overenskomsterne for BUPL/FOA, 3F og HK forhandler foreningen i fællesskab med Aftaleenheden (skoleforeningerne) direkte overfor de faglige organisationer. Her kan foreningen bære ønsker og krav direkte ind i forhandlingsrummet. For undervisere, ledere og rektorer ved såvel grundskoler som gymnasiale uddannelser er det MEDST, der varetager forhandlingerne på vegne af staten overfor Lærernes Centralorganisation, Akademikernes Centralorganisation m.fl. Foreningen er derfor på disse områder afhængig af at møde opbakning hos MEDST. Et af de områder, hvor foreningen må arbejde særligt hårdt for at skabe forståelse, er i forhold til løn til grundskoleledere.

Lederløn

Foreningen ønsker, at skolerne får mulighed for at give en fast og konkurrencedygtig løn, der kan tiltrække og fastholde dygtige ledere. Det gælder på alle niveauer og ledelseslag på såvel grundskoler som gymnasier. Der er dog særlige udfordringer med lønnen til skolelederne på de frie grundskoler. Det er stadig svært at tilbyde en fast og påregnelig løn, der ikke er afhængig af engangsvederlag og resultatløn, og som kan matche lønnen for skoleledere i folkeskolen.

Løn spiller en væsentlig rolle i at skabe attraktive vilkår for ledere på skolerne, og det er derfor vigtigt, at bestyrelserne ved de enkelte skoler kan indgå varige lønaftaler, der sikrer rekruttering og fastholdelse af skoleledere uden behov for midlertidige vederlagsaftaler. Samtidig er det vigtigt, at løndannelsen på frie grundskoler er ansvarsfuld og ordentlig. Staten, som giver tilskud, har en naturlig interesse i og forpligtelse til at hindre en uforsvarlig lønudvikling. Balancen mellem skolernes og statens interesser er en af årsagerne til, at lønproblematikken ikke er let at løse.

Det er som nævnt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST), på vegne af staten, som forhandler og bærer overenskomsten for ledere ved frie grundskoler overfor Lærernes Centralorganisation og Frie Skolers Ledere. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der fastsætter rammerne for de midlertidige vederlagsordninger og kan godkende eventuelle dispensationer til yderligere løn. Der er betydelige udfordringer i relation til kompetencefordelingen og snitfladerne mellem MEDST og STUK. Dette vanskeliggør også den frugtbare dialog på tværs af de statslige sektorer, som er nødvendig for at løse udfordringerne med lederløn.

Foreningen har gennem en årrække gjort problemstillingen til et centralt indsatsområde og har fremsat helt konkrete forslag over for begge styrelser, som vil give en større fleksibilitet for lokale aftaler om varig løn til skolens øverste leder – forslag, som i det samlede regnskab ikke er udgiftsdrivende for staten. Foreningen har bl.a. foreslået, at de løndele, der kan bindes i midlertidige vederlag m.m. overføres til den faste intervalløn og derved gøres permanente.

Indtil videre har foreningens forslag ikke mødt opbakning. Selvom bl.a. MEDST lytter til foreningens ærinde, anerkendes problemstillingen og argumentationen ikke.

Lønsystem for øverste leder

Løn til øverste leder ved frie og private grundskoler er opdelt i følgende løndele:

Fast løn benævnt som intervalløn.

Intervallet er afhængigt af skolens elevtal. Denne løndel er aftalt gennem overenskomsten.

Midlertidige løndele benævnt engangsvederlag.

Disse kan udbetales som honorering for særlig indsats eller resultatløn.

Den midlertidige løndel (engangsvederlaget) er hjemlet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og er derfor ikke en del af overenskomstgrundlaget.

Herudover kan der søges dispensation til forhøjet engangsvederlag hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis der ligger helt ekstraordinære forhold til grund herfor.

En af årsagerne til modstanden er, at MEDST og staten opfatter den frie og private skolesektor som succesfuld og uden særlige strukturelle udfordringer for nuværende. Dertil kommer, at det er vanskeligt at fremlægge konkrete eksempler fra skoler og områder, hvor rekruttering af øverste skoleleder ikke lykkes, og hvor der er vedvarende ubesatte stillinger. Foreningen oplever dog, at der refereres til løn i forbindelse med lederes fratræden.

En anden vanskelig faktor er, at staten og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke er optaget af løn til skoleledere på det frie og private skoleområde. Det frie og private grundskoleområde er en forholdsvis lille del af det samlede statslige overenskomstområde. MEDST er derimod fokuseret på de lønproblematikker, der eksisterer på de store velfærdsområder. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er bekymret for at åbne op for lederlønsaftalerne på det frie og private skoleområde pga. den eventuelle afsmittende effekt, symbolværdi m.m., som dette kan have på sektorområder, som politisk vurderes at være mere berettigede.

Foreningen fortsætter naturligvis dialogen med MEDST i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2024. Foreningen samarbejder også tæt med andre foreninger om udfordringen, især Frie Skolers Ledere, der repræsenterer arbejdstagersiden i forhandlingerne gennem LC.

God skole = gode arbejdsvilkår

Der kan ikke laves god skole, hvis der ikke er dygtige lærere, pædagoger, servicemedarbejdere, ledere osv. For at forblive en attraktiv arbejdsplads må der være ordnede og tidssvarende forhold for de ansatte og gode og attraktive ansættelsesvilkår. Dette er bl.a. bestyrelsernes ansvar. Danmarks Private Skoler spiller en rolle i at påvirke de rammer, skolerne kan agere indenfor. Dette sker direkte som overenskomstbærende arbejdsgiverpart over for BUPL/FOA, 3F og HK og indirekte ved at forsøge at få indflydelse på de øvrige ansættelsesområder, der er underlagt staten.