Bestyrelsen ved en privat skole har det øverste ansvar og beslutningskompetence. Det er bestyrelsen, der i sidste ende kan træffe endelig beslutning om skolens drift og udvikling, og det er ligeledes bestyrelsen, der har ansvaret for skolens samlede økonomi.
På siden her kan du læse om de opgaver som skolens bestyrelsen har ansvaret for:
Skolens formål
En privat skole er på mange måder en skole, en arbejdsplads og en virksomhed som så mange andre. Og så er den på mange måder helt anderledes. Alle private skoler er forskellige og gør mange ting på forskellige måder. Men noget, der kendetegner dem alle, er, at der er tale om værdibaserede organisationer med stærke kulturer, traditioner og opfattelser.
Staten fastsætter en række rammer og indholdskrav iht. Lov om friskoler og private grundskoler samt Lov om private gymnasier, studenterkurser og HF kurser m.v. Men derudover er det op til skolen selv, at definere hvordan undervisningen skal foregå, om det skal ske ud fra særlige pædagogiske eller ideologiske hensyn, eller om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige ideer eller opfattelser.
Den private skole er kompleks, men dens rod er det formål og de værdier, der er beskrevet i dens vedtægt. Derfor bør disse fungere som pejlemærker for bestyrelsens og ledelsens arbejde. Og for alle andre, der arbejder på skolen.
I inspirationskataloget Bestyrelsen ved den private skole kan du læse mere om
- Ledelsen af en værdibaseret organisation
- Hvorfor er vi her?
Skolens strategi
Skolens bestyrelse bør sikre, at skolen har en strategiplan, der både sigter på de nærmeste år, men også rækker lidt længere ud i fremtiden.
Strategiplanen skal omhandle skolens overordnede virksomhed og udvikling, ift. skolens egentlige formål, samt de udfordringer og muligheder der eksisterer netop nu. En strategiplan udarbejdes i tæt samarbejde med skolens ledelse og kan indeholde en række områder såsom; økonomi, bygninger, personale, undervisning m.m.
Skolens økonomi
Bestyrelsen har det øverste ansvar for skolens økonomi. Monitorering, drøftelser og prioritering af skolens økonomiske dispositioner vil ofte foregå på hvert bestyrelsesmøde. En sikker og opmærksom styring af økonomien er en forudsætning for drift og udvikling af skolen. Her skal der være et meget tæt samarbejde mellem bestyrelsen og skolens ledelse.
Det vigtigste redskab i den sammenhæng er budgetlægning. I samarbejde med skolens ledelse og administration skal bestyrelsen udarbejde budgetter. Det kommende års budget er selvfølgelig vigtigt, men der bør også udarbejdes budgetter for f.eks. de kommende tre år, der baserer sig på den økonomi eller forventning, skolen har pt. Herved kan bestyrelsen se tendenser for fremtiden, herunder om der er et vigende elevtal, lønstigninger eller lignende, som på få år kan have stor indflydelse på skolens økonomi, og som måske allerede nu skal forudses og adresseres.
I inspirationskataloget Bestyrelsen ved den private skole kan du læse mere om
- Økonomisk udvikling
- Skolens økonomisk-administrative udvikling
- Tilskud
- Skolepenge
- Lønpolitik
Skolens personale
Ingen god skole uden dygtige medarbejdere.
I henhold til lovgivningen er det bestyrelsen, der har den formelle kompetence til at ansætte og afskedige skolens personale. Udover skolens leder er det praksis mange steder, at det er skolens ledelse, der varetager forløb omkring ansættelser af lærere, pædagoger, kontormedarbejdere m.fl. Men det er vigtigt, at bestyrelsen i dialog med ledelsen beslutter ansættelsesforløb og i øvrigt interesserer sig for skolens behov ved ansættelser mv. Ansættelse af medarbejdere er ligeledes en økonomisk forpligtelse, som bestyrelsen skal være inde over og godkende.
I inspirationskataloget Bestyrelsen ved den private skole kan du læse mere om
- Rekruttering og fastholdelse
- Kompetenceplan
- Personalepolitikker
- Arbejdsmiljø
Undervisning, kvalitetssikring og tilsyn
Undervisning af eleverne er skolens kernevirksomhed. Det er skolens centrale ”produkt”. Det er afgørende, at bestyrelsen, som skolens øverste organ, har et godt indblik i undervisningens rammer og indhold, samt problemer og udviklingsmuligheder.
Det er lederen ved skolen, der har det daglige ansvar for undervisningens gennemførelse, den pædagogiske praksis, sikring af kvaliteten mm. Men det er i bestyrelsen, de brede retningslinjer for skolens undervisningstilbud, indsatsområder, kvalitetssikring og lignende skal drøftes og besluttes sammen med skolens ledelse.
Bestyrelsens involvering i forhold til kerneydelsen, undervisningen, er strategisk og bør primært foregå ved, at skoleledelsen præsenterer forslag, afrapporterer og evt. dokumenterer over for bestyrelsen, at tingene forløber tilfredsstillende. Det kan være et stort arbejde at indsamle dokumentation, så bestyrelsens krav bør stå mål med den aktuelle situation.
På grundskolen er det bestyrelsens opgave overordnet at sikre, at skolen lever op til centrale evaluerings- og målkrav samt krav om offentliggørelse af disse.
Alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal fastlægge og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering.
På fri grundskoler og gymnasiale uddannelser føres der tilsyn med undervisningen mm. På grundskolen er det forældrekredsens afgørelse, om den ønsker at benytte en certificeret tilsynsførende, eller om skolen skal lave selvevaluering efter en af ministeriet godkendt model. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal vælge tilsynsform.
På frie gymnasiale uddannelser har Undervisningsministeriet det overordnede ansvar for tilsynet.
I inspirationskataloget Bestyrelsen ved den private skole kan du læse mere om
- Bestyrelsen og skolens undervisning
- Evaluering- og målkrav for grundskolen
- Tilsyn med grundskole
- Kvalitetssikringssystem for gymnasiale uddannelser
- Tilsyn med gymnasiale uddannelser
Skolens fysiske rammer
Et af privatskolens væsentligste aktiver – men også udfordringer – er bygningsmassen. Langt størstedelen af privatskolerne ejer deres egne bygninger hvilket såvel økonomisk som planlægningsmæssigt ofte er en fordel. Men bygninger kræver også vedligehold, og der er ofte væsentlige udgifter forbundet hermed.Det er bestyrelsens ansvar, at skolens bygninger og ejendom er underlagt en langsigtet og fornuftig plan for vedligehold og renovering, samt at der ligeledes er den behørige forsikring af ejendom.
I inspirationskataloget Bestyrelsen ved den private skole kan du læse mere om
- Vedligehold
- Drift
- Køb og nybyg
Skolens forældre
Samarbejdet mellem skolen og dens elever og forældre er afgørende og helt centralt.
I hverdagen er det skolens personale og ledelse, der forestår kommunikation og samtaler og håndterer de problemstillinger og små og større konflikter, der opstår.
Bestyrelsen ved den private skole kan dog med fordel have et overordnet indblik i en række kerneområder, der kan give et fingerpeg om skolens samarbejde med hjemmene.
I inspirationskataloget Bestyrelsen ved den private skole kan du læse mere om
- Tilgang af elever og forældre
- Fastholdelse af elever og forældre
- Ophør af samarbejde
Skolens øvrige tilbud
Udover undervisning har de fleste skoler en vifte af øvrige tilbud, som hænger sammen med skolen og hverdagen. De fleste grundskoler har en skolefritidsordning, og flere og flere skoler opretter vuggestuer og børnehaver. Hertil kommer musikskoler, skakklubber, idrætstilbud udenfor undervisningen osv. Bestyrelsen ved privatskolen er – lidt afhængig af den konkrete konstruktion – også bestyrelse, og dermed øverste ansvarlige, for disse tilbud, og skal sikre den lovformelige og ansvarlige drift af disse.
I inspirationskataloget Bestyrelsen ved den private skole kan du læse mere om
- Skolefritidsordning (SFO)
- Vuggestue og børnehave
- Vippeordning
- Ekstracurriculære aktiviteter
Danmarks Private Skoler har udgivet vejledning og inspirationskatalog til arbejdet i bestyrelsen ved private skoler.
Her kan der findes gode råd, anbefalinger og rammer om bestyrelsens og ledelsens arbejde om og i bestyrelsen.