Skolens generalforsamling er det øverste organ for skolens virksomhed.

I tidsrummet mellem generalforsamlingerne er det bestyrelsen, der har ansvaret for skolens drift. På generalforsamlingen mødes forældrekredsen, eksterne repræsentanter, skolekreds og lignende og har direkte valg til bestyrelsen. Generalforsamlingen har dermed den øverste parlamentariske kontrol med skolen. Det kan sammenlignes med en generalforsamling i almindelige virksomheder.

Det er den siddende bestyrelses ansvar, at der indkaldes til og afholdes generalforsamling i henhold til skolens vedtægt.

Et af bestyrelsens allervigtigste ansvarsområder er tilrettelæggelse og gennemførelse af skolens generalforsamling og/eller forældrekredsmøde, afhængig af skolens vedtægt og struktur.

Formålet med generalforsamlingen er gennemførelse af en række formelle begivenheder, herunder fremlæggelse af skolens økonomi, valg til bestyrelsen samt behandling af eventuelle indkomne forslag.

Ved frie og private grundskoler er det derudover lovbestemt, at forældrene ved skolen skal vælge skolens tilsynsform, dvs. enten en eller flere eksterne tilsynsførende eller skolens arbejde med selvevaluering. Dette foregår som regel ved skolens generalforsamling, men det er forældrekredsen, der vælger tilsynsform og tilsynsførende.

Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at de bestemmelser, der findes i skolens vedtægt om generalforsamlingen, overholdes. Dette gælder bl.a. indkaldelse af forældre, forældres valg af medlemmer til bestyrelsen (for så vidt angår grundskoler), fremlæggelse af budget og regnskab, bestyrelsens og eventuelt ledelsens beretning mm. Derudover er generalforsamlingen den grundlæggende demokratiske og parlamentariske platform for hele skolens virke. Det er her, der er den formelle, direkte dialog og samling af forældre (dvs. forældre, der har forældremyndighed over en eller flere elever ved skolen), eventuelle skolekredsmedlemmer eller tilsvarende, skolens ledelse samt bestyrelse.

Kontakt

Thomas Byriel Sørensen
Konsulent

3330 7932
ts@privateskoler.dk

Hvis du sender personlig oplysninger, så brug sikker mail. Klik her

Rådgivning:

  •  Ansættelsesvilkår og overenskomstregler. (Ledere ved grundskoler  gymnasier)
  • Ansættelsesvilkår. (Lærere og børnehaveklasseledere ved grundskoler og undervisere ved gymnasier)
  • Ansættelsesvilkår ved virksomhedsoverdragelse
  • Tjenstlige sager og afskedigelser
  • Økonomi, grundskoler. (Tilskud, egenbetaling, donationer, revision)
  • Tilskud via Fordelingssekretariatet
  • Skolens økonomi bygninger
  • Skolens forsikringer
  • Tilsyn
  • Undervisning på grundskoler og gymnasier. (Lovgivning, kvalitet og evaluering, prøver)
  • Formelle rammer om bestyrelsernes arbejde
Søren Tonnesen Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Chef for foreningens sekretariat
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering

Rådgivning:

  • Opstart af nye grundskoler og gymnasier
  • Skolen som organisation
  • Formelle rammer om bestyrelsernes arbejde
  • Studie- og ordensregler for elever i de gymnasiale uddannelser
  • Økonomi, gymnasier (Tilskud, egenbetaling, donationer, revision)

 

Danmarks Private Skoler er organisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark.
Foreningen varetager skolernes interesser over for bl.a. Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Interessevaretagelsen understøttes af foreningens kommunikationsvirksomhed og projekt- og analysearbejde. Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogiske og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for skolernes ledelser og bestyrelser.

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15
1472 København K

T: 3330 7930
E: info@privateskoler.dk
W: www.privateskoler.dk

©2025 Danmarks Private Skoler