Det er forældrekredsens afgørelse, om den ønsker at benytte en certificeret tilsynsførende, eller om skolen skal føre tilsyn ved selvevaluering. Hvis forældrekredsen foretrækker selvevaluering, kan Danmarks Private Skolers godkendte model vælges.
Ministeriet fastsætter regler om selvevaluering, herunder om kriterierne for godkendelse af evalueringsmodeller. Ministeriet godkender efter indstilling fra de frie grundskolers skoleforeninger modeller for, hvordan frie grundskoler kan foretage selvevalueringer.
En skole, der har gennemført selvevaluering efter Danmarks Private Skolers godkendte model, anses for samtidig at have opfyldt evalueringsforpligtelsen i Lov om frie grundskolers § 1 b, stk. 3.
Hent Danmarks Private Skolers godkendte selvevalueringsmodel her
10 kerneområder
Modellen er inddelt 10 kerneområder, der giver forældrekreds og bestyrelse samt Børne- og Undervisningsministeriet mulighed for at vurdere, om skolen lever op til de centrale krav til undervisningen i Lov om frie grundskoler.
- Skolens profil og samlede undervisningstilbud
- Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
- Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
- Elevens alsidige personlige udvikling
- Frihed og folkestyre
- Tilbud om undervisning i 10. klasse
- Specialundervisning
- Dansk som andetsprog
- Elevens videre forløb i uddannelsessystemet
- Skoleledelsens kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen
Evalueringsprocessen
Skolen skal i løbet af en treårsperiode igennem alle kerneområder i selvevalueringen.
Selvevalueringen af de enkelte områder består af en række faser.
Fase 0. Formulering og planlægning af evalueringsprocessen.
Fase 1. Undersøgelse og status.
Fase 2. Evalueringen. Vurdering.
Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater.
Fase 4. Målsætning.
Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis.
Fase 6. Kommunikation – dokumentation.
Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering.
Obligatorisk
På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellen – og skolens eventuelle egne tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på kerneområdet her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser.
På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af spørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Selvevalueringen sker også i refleksionen over resultater af evaluering af kerneområdet: Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er det forbundet med skolens syn på kvalitet?
På baggrund af evalueringen skal skolen sætte sig mål for kerneområdet. Hvor vil skolen gerne bringes hen? På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre?
Udvikling af praksis. For at nå målene omkring kerneområdet vil der eventuelt være ting, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes målet at være nået? Skolen er forpligtet på en handleplan.
Resultatet af selvevalueringen af kerneområder, den efterfølgende målsætning og handleplanen for at nå denne målsætning skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Denne offentliggørelse skaber en høj grad af gennemsigtighed og synliggørelse af skolens arbejde med kerneydelsen over for forældrekreds, myndigheder og det øvrige samfund.
Et udviklingsredskab
Der er ikke noget facit. I selvevalueringen ligger retten til, inden for nogle rammer, at evaluere skolen ud fra netop den skoles virkelighed – dens værdigrundlag, undervisning og dens praksis. Man skal vælge selvevaluering for sidegevinstens skyld: En bedre skole, der er god for dem, hvis skole det er. Selvevalueringen kan være en mulighed for at skabe et overblik og samtidig en mulighed for fordybelse. Selvevalueringsmodellen er et udviklingsredskab. At vælge selvevaluering er et signal om, at man er i en proces. Det er et signal om, at man gør sit bedste, og man tager sit ansvar.
Hvad gør skolen, hvis den vælger selvevaluering? Hvem skal underrettes og hvordan?
Skoler, der vælger at benytte selvevaluering, skal ikke umiddelbart ændre noget i skolens vedtægter, men skolen skal underrette Børne- og Undervisningsministeriet om, at forældrekredsen har truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen føres af skolen ved selvevaluering. Skolen bør kontakte sin skoleforening for information og rådgivning.
Skolen skal underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, hvilken godkendt model for selvevaluering skolen anvender. Underretningen til Styrelsen skal ske senest 14 dage efter, beslutningen er truffet. Underretningen kan ske via tilsynsportalen.
Skolen skal offentliggøre, på sin hjemmeside, at tilsynet føres af skolen ved selvevaluering. Offentliggørelsen skal ske senest 14 dage efter, at beslutningen er truffet. Indtil den første offentliggørelse af skolens selvevaluering foreligger på hjemmesiden, skal den seneste tilsynserklæring fortsat være offentliggjort på skolens hjemmeside.
Offentliggørelse af selvevaluering på skolens hjemmeside
Skolen skal til enhver tid kunne godtgøre, at den inden for de seneste tre år har gennemført selvevaluering efter den godkendte model, skolen har valgt at anvende. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen og skolens plan for, hvordan der vil blive fulgt op herpå, på skolens hjemmeside.
Det skal være let for myndigheder og forældrekredsen at finde skolens selvevaluering på hjemmesiden.
Det anbefales, at skolen på forsiden har en tydelig fane med overskriften ”Selvevaluering”. Hvordan skolens selvevalueringsside ellers opbygges er en smagssag. Få vejledning og forslag til opbygning på skolens hjemmeside hos skoleforeningen.
