En fri og privat grundskole og en privat gymnasial uddannelsesinstitution skal altid have en gyldig vedtægt, der beskriver de vilkår, der gælder for skolens virksomhed.
I vedtægten fastlægges skolens egenart og grundlæggende værdier. Det er ligeledes i vedtægten, at procedure for valg til bestyrelsen, skolens generalforsamling m.m. er fastlagt.
Det er bestyrelsens ansvar, at skolens vedtægt er gyldig og i overensstemmelse med bl.a. Bekendtgørelse om standardvedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. og Bekendtgørelse om standardvedtægter for private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Læs om skolens formål og værdisæt her
Vedtægter for frie grundskoler og private gymnasier
Alle nyoprettede frie og private grundskoler og private gymnasiale uddannelser skal i henhold til loven være selvejende institutioner med vedtægter, der er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet. Skolens første vedtægt skal således godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, inden den er gældende.
Skoler, der har godkendte vedtægter, kan ændre disse, uden at det kræver Børne- og Undervisningsministeriets godkendelse. Dette gælder uanset, at der i skolens vedtægter står, at en ændring af skolens vedtægt skal godkendes af Børne- og Undervisningsministeriet. Dog skal ministeriet godkende skoler, der sammenlægges, eller når en fri og privat grundskole tilknytter en gymnasieafdeling.
Vedtægter for private gymnasiale uddannelser:
Bekendtgørelse om standardvedtægter for private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Vedtægter for frie og private grundskoler:
Bekendtgørelse om standardvedtægter for friskoler og private grundskoler m.v.
Vi anbefaler, at du kontakter sekretariatet for rådgivning ifm. oprettelse og ændringer af skolens vedtægt.

