Frihed og folkestyrekravets begreber

Skolen skal forberede, udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for ”et samfund som det danske med frihed og folkestyre”. Hvad handler det om?

Danmark har demokrati eller ”folkestyre”, som vi kalder det: Folket vælger repræsentanter til Folketinget. Sådan har det dog ikke altid været. For 200 år siden blev landet regeret af en enevældig konge, men den 5. juni 1849 skrev kongen under på den første grundlov. Grundloven gav magten til folket, og Danmark blev et demokrati med frie valg.

Grundloven er den vigtigste lov i Danmark, og alle andre love skal overholde grundloven. Grundloven beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og undervisningsfrihed. 

Da grundloven blev indført, blev magten til at bestemme i Danmark delt i tre. De tre magter skulle være uafhængige af hinanden og samtidig kontrollere hinanden. Den lovgivende magt; Folketinget, som er det danske parlament, vedtager lovene. Den udøvende magt; Regeringen, styrer landet efter lovene. Den dømmende magt; Domstolene dømmer, om lovene overholdes.

Grundtanken med den demokratiske dannelse er, at danne samfundets borgere til aktiv deltagelse i de demokratiske processer.

Wolfgang Klafki, tysk dannelsespædagog og didaktiker, definerede demokratisk dannelse som sammenhængen mellem tre grundlæggende evner:

·Evnen til selvbestemmelse – over sine individuelle levevilkår samt medmenneskelige, erhvervsmæssige, etiske og religiøse meninger.

·Evnen til medbestemmelse – over udformningen af vores fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.

·Evnen til solidaritet – ikke kun med andre i samfundet men også med dem, der ikke lever i et demokratisk samfund.

De frie grundskoler skal, ifølge ”frihed og folkestyreparagraffen”, forberede, udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for basale friheds- og menneskerettigheder. For at forstå hvad det handler om, må man netop se nærmere på Grundloven, her står frihedsrettighederne sort på hvidt i paragraffer. De rettigheder, som grundloven beskytter, er f.eks. religionsfrihed, personlig frihed, boligens ukrænkelighed, ejendomsrettens ukrænkelighed, ret til arbejde og erhverv, ret til undervisning, ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed samt dommeres uafhængighed.

Siden 1992 har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention været en del af dansk ret. Danmark har ratificeret en række FN- konventioner om menneskerettigheder. Når en medlemsstat har tiltrådt en konvention, har staten pligt til at sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionens krav. Dette betyder også, at man som borger kan påberåbe sig konventionen over for danske administrative myndigheder og domstole, hvis man mener, at konventionens bestemmelser overtrædes.

Danmark har bl.a. ratificeret:

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder

FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination

FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder

FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap 

FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen)

Grundlæggende handler ligestilling om at stille forskellige befolkningsgrupper lige.

Målet for ligestilling kan være ”lige muligheder”, dvs. fjernelse af alle formelle og uformelle hindringer, så alle har samme rettigheder.

Målet kan også være ”faktisk lighed” eller ”resultatlighed”. Resultatlighed er det, man forsøger at opnå, når der aktivt laves lovgivning, der f.eks. sikrer, at der sidder lige mange kvinder og mænd i bestyrelser, eller at mænd og kvinder skal dele barsel.

Ligestilling mellem kønnene er særligt fremhævet i ”frihed og folkestyreparagraffen”.