”Frihed og folkestyreparagraffen” stiller krav om, at frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser ”med hele deres virke” skal forberede, udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for:

Et samfund som det danske med frihed og folkestyre – Elevernes demokratiske dannelse – Grundlæggende friheds og menneskerettigheder – Ligestilling (mellem kønnene)

Skolernes opfyldelse af frihed og folkestyrekravet sker bl.a. ved at sikre og integrere frihed og folkestyrekravet i skolen virke ud over undervisningen f.eks. i skolens formål og værdisæt; skolens aktiviteter ud over undervisningen; relationerne blandt skolens aktører og i skolens relation til det øvrige samfund. Læs mere her:

Frihed og folkestyre i skolens formål og værdisæt

Værdier som forpligtende fællesskab, frihed under ansvar, dannelse og demokrati er ofte at finde i de frie og private skolers beskrevne formål og værdisæt.

Formålet og værdisættet er alfa og omega for de frie og private skoler. Det er formålet og værdisættet, der viser, at skolen ikke er hvilken som helst skole, men netop ”denne” skole. Det, at frie og private skoler står for noget, har specifikke værdier og særlige holdninger til det at lave skole, er sektorens frihed; skolerne har lov til at være et reelt alternativ til de offentlige grundskoler – og sektorens eksistensberettigelse; skolerne bør være et reelt alternativ til den offentlige skole.

Værdier omsat til den konkrete dagligdag

Det er ikke usædvanligt, at der i en fri og privat skoles formål fastsættes, at: ”Vi skal sikre, at eleverne lærer demokratiske livsmønstre” eller ”Eleverne skal stifte bekendtskab med og lære at værdsætte traditioner, kulturværdier og demokrati”.  Ligesom det ikke er usædvanligt, at skolernes værdisæt præges af ord som ”dannelse”, ”ansvar”, ”tryghed”, ”respekt” og ”ligeværd”.

Ideelt navigeres der på den frie og private skole ud fra de strategiske pejlemærker; formålet og værdisættet, hvad end det handler om det strukturelle, processuelle eller kulturelle i skolen som organisation. Derved er værdierne ikke blot værdier i teorien, men værdier omsat i skolens hverdag. De strategiske pejlemærker gør det muligt at prioritere, handle og skabe, og det muliggør, at skolen kan afklare forventninger internt, blandt skolens aktører, og eksternt, til omverdenen. Pejlemærkerne; formålet og værdierne, er en hjælp, når den frie og private skole stiller sig selv de helt centrale spørgsmål:

”Er vi det, vi siger, vi er” og ”Gør vi det, vi siger, vi gør”.

Det er en vigtig opgave at synliggøre de værdier, som danner positive fundamenter i skolen og samfundet. Børns og unges meninger bygger på de værdier, som de bevidst eller ubevidst tilegner sig, og gennem opvæksten skærper børn og unge deres opmærksomhed på, hvilke grundlæggende værdier vores samfund bygger på.

Den frie og private skoles formål og værdisæt, og realiseringen af disse, kan have direkte og indirekte betydning for §frihed og folkestyrekravet.

Pejlemærker: Frihed og folkestyre i skolens formål og værdisæt
  • Værdier som frihed, demokrati, rettigheder, respekt, ligestilling og forpligtende fællesskab m.v. omsættes fra teori til praksis og fortolkes ind i skolens konkrete hverdag.

Frihed og folkestyre i skolens organisering af aktiviteter ud over undervisningen

Der foregår mange aktiviteter på en skole med stor betydning for frihed og folkestyrekravet. Der kan være tale om ”synlige aktiviteter” som fællesaktiviteter, morgensang, fællessamlinger, elevråd, møder, arrangementer m.v. Der kan også være tale om ”usynlige aktiviteter” som fastsatte politikker, strategier, regler og rammer.

Elevernes medbestemmelse og demokratiske dannelse (elevråd)

Elevernes demokratiske dannelse udvikles og påvirkes i et miljø, der hviler på bevidstheden om, at skolen er en del af et demokratisk samfund. Den demokratiske dannelse kan udøves på mange måder – også på det punkt repræsenterer de frie og private skoler stor diversitet. F.eks. er en fri og privat grundskole ikke forpligtet til at oprette elevråd (de private gymnasiale uddannelser skal oprette elevråd), men eleverne har ret til at danne det – eller beslutte anderledes strukturer, hvor de på demokratisk vis kan varetage deres fælles interesser, og som samtidig stemmer overens med skolens værdier. En fri og privat grundskoles leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at benytte sig af denne ret. Eleverne på frie og private grundskoler har mulighed for – og skaber – demokratiske fællesskaber på anderledes måder.

Skolens aktiviteter i bred forstand kan være med til at vise, hvordan man opfører sig i et fællesskab, så det er behageligt for alle at være sammen. Gennem aktiviteter og tiltag udvikles samarbejdsevne og samarbejdsvilje samt empati og indlevelsesevne. Samtidigt kan aktiviteter være med til at udfordre eleverne til selvstændig stillingtagen, lydhørhed og kritisk sans og gøre dem i stand til at diskutere og argumentere for egne synspunkter.

Fællesaktiviteter

Det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen dag for dag eller år efter år. Spørger man ind til traditionerne på frie og private skoler, konkretiseres de ofte med daglige fællessamlinger eller årlige arrangementer. Argumentet for at fastholde en tradition som f.eks. morgensang begrundes i dannelsesmæssige aspekter i forhold til fællesskabet omkring sangen, den kulturelle og historiske arv, socialisering, fællesskabsfølelse, sangglæde, “vi-følelsen”, identitet og den gode start på dagen.

Morgensang eller andre former for fællesaktiviteter kan medvirke til opfyldelse af frihed og folkestyrekravet – det, at kunne lytte til andre og selv bidrage, træne opmærksomheden og lære at udtrykke sig.

Skolen som forebyggende instans

Opfyldelsen af frihed og folkestyrekravet er også afhængig af skolens strukturerede fokus på alle dens aktørers trivsel, hvordan den tilrettelægger sine aktiviteter, så den fremmer trivsel, et godt arbejds- og undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati. Det afspejles blandt andet i, hvordan skolen forebygger mistrivsel og marginalisering af individer og grupper. Et struktureret fokus ses bl.a. i skolernes politikker, strategier, regler og rammer.

Pejlemærker: Frihed og folkestyre i skolens organisering af aktiviteter ud over undervisningen
  • Skolens virke indebærer strukturer og organisationsformer, der understøtter udviklingen af elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber.
  • Skolens virke understøtter alle aktørers deltagelse i demokratiske processer og samværsformer.
  • Skolens virke indeholder samarbejdsprocesser, beslutningsprocesser og værdidiskussioner, der hviler på demokratiske principper.
  • Skolens virke indebærer struktureret arbejde med trivsel, arbejds- og undervisningsmiljø, meningsfuldhed, udfordringer, motivation, plads til forskellighed, fællesskab, samvær med andre.
  • Skolens virke indeholder reaktion og handling, hvis der forekommer krænkelser af enkelte eller grupper af skolens aktører.
  • Skolens virke indeholder reaktion og handling, hvis den finder tegn på mistrivsel blandt dens aktører.

Frihed og folkestyre i relationerne blandt skolens aktører

Skolekulturen er de normer, værdier og traditioner, som findes på skolen. Skolekulturen kan – bevidst eller ubevidst – være en del af skolens bidrag til at opfylde frihed og folkestyrekravet. Skolekulturen handler også om relationerne blandt skolens aktører. Det kan være måden, man organiserer fællesskaber på, sikrer alles aktive deltagelse, løser problemer og konflikter, snakker om glæder og sorger.

Tolerance, omsorg, mod, respekt

”Tolerance, omsorg, mod, respekt”. Dette kunne være ord i en målsætning for relationerne blandt skolens aktører; bestyrelsen, ledelsen, medarbejderne, lærerne, forældrene, eleverne osv. Der skal være plads og rum til alle. Tolerancen skal give plads og veltilpashed i fællesskabet, uanset rolle, evner, udseende, alder, køn osv. Omsorg skal skabe empati og blik for hinanden, men uden at besidde. Mod skal skabe individer, der tør gå mod strømmen og tør at sige fra og til – på en ordentlig måde. Respekten skal lære alle at se muligheder i forskellighed frem for i begrænsninger. Respekten gælder også individet i fællesskabet.

Respekt kommer fra det latinske respectus ‘seen tilbage’ og af respicere ‘se tilbage, tage hensyn til’. Betydning af ”respekt” er altså: Anerkendelse af nogens eller ”nogets” værdi, status, vigtighed, berettigelse m.v.

Rollemodeller og kulturbærere

Over for skolens elever har ledelse, undervisere, pædagoger, andet personale samt forældrene en central funktion som rollemodeller og kulturbærere. Klare regler og rammer på skolen er i mange sammenhænge med at skabe tryghed og overblik. Sprog, sprogbrug og kommunikation har også en central rolle, f.eks. i forbindelse med op- og nedtrapning af konflikter.

Rettigheder

Skolen er et fællesskab, der igen består af mange fællesskaber, men ligesom i samfundet generelt, skal fællesskabet også have plads til individet og rumme det, der stikker lidt ved siden af. Vi er forskellige. Vi kommer forskellige steder fra, vi ser forskellige ud, vi kan nogle forskellige ting, og vi mener noget forskelligt.

Der skal være plads til at ytre sine synspunkter, det skal også være tydeligt, at man har ret til det. Børn har ret til at ytre deres synspunkter i sager, der har større betydning for deres liv.

De menneskelige relationer i skolen er i det hele taget afgørende for eleverne. Skolens menneskesyn og skolens konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer har positiv effekt.

Relationerne blandt den frie og private skoles aktører har direkte og indirekte betydning for §frihed og folkestyrekravet.

Pejlemærker: Frihed og folkestyre i relationerne blandt skolens aktører
  • Skolens virke giver rammer for indflydelse, forhandling og ligeværdig samtale.
  • Skolens virke understøtter problemløsning gennem dialog med respekt for andres synspunkter.
  • Skolens virke dyrker forskellighed og mangfoldighed som en ressource.
  • Skolens virke bygger på eller indeholder respekt for det enkelte individ.
  • Skolens virke har opmærksomhed på og tydelighed omring bl.a. børn og forældres rettigheder.
  • Skolens virke skaber trygge og tillidsfulde relationer.
  • Skolens virke omhandler principper for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Frihed og folkestyre i skolens forhold til det øvrige samfund

Den enkelte frie og private skoles værdisæt er den fælles genstand, der definerer fællesskabet på skolen. Den frie og private skole er et lille fællesskab, der er en del af det store fællesskab.

Mødet med ”den anden”

Mødet med individer og grupper i samfundet med forskellige værdier, etik, livsvilkår, kultur, politisk observans, seksualitet, religiøst tilhørsforhold, etnicitet etc. har en ikke ubetydelig funktion i elevernes demokratiske dannelse. I mødet med ”den anden” opstår bl.a. muligheden for at ”sætte sig i andres sted”. Det er ok ikke at være enig med ”den anden”, men der skal være plads til alle.

Det er også en væsentlig læring, at der i et demokrati er en indbygget sammenhæng mellem flertallets ret til at bestemme og en beskyttelse af mindretallet. Respekt for andre og deres meninger skal udvikles.

Skolen som bidrager og modtager

Skolens samarbejde med det omkringliggende samfund er definerende for §frihed og folkestyre; skolens mulighed for at åbne sine døre for omverdenen – og skolens mulighed for selv træde ind ad omverdenens døre – har stor betydning. Skolen er både bidrager og modtager. Mange skoler har gavn af tætte samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig både om samarbejder med andre frie og private skoler og offentlige skoler, grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor der samarbejdes og udveksles på tværs.

Der er også stor gevinst i at knytte bånd til det nære samfund. Det kan dreje sig om virksomheder, erhverv eller foreninger.

Skolens nærmeste samarbejdspartnere

Det er afgørende, at skolerne sikrer, at udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte.

Det er vigtigt, at skoler har strategi og handleplaner, der benyttes ved bekymring for mistrivsel, og at man er bevidst om, hvornår det er tid til at kontakte næste niveau; de kommunale myndigheder, SSP eller den nationale hotline om radikalisering. Skolen er en del af den generelle, forebyggende indsats, der skal videregive sine informationer til det foregribende niveau.

At gøre en forskel

Det er motiverende med aktiviteter med det underlæggende formål at handle til gavn for andre. Mange skoler er ”ambassadørskoler” og samarbejder med forskellige interesse- og velgørende organisationer.

Det er dejligt at mærke, at man kan være noget for andre. At man har noget at bidrage med, at man måske ligefrem er en værdifuld ressource for samfundet.

Skolens forhold til det øvrige samfund har direkte og indirekte betydning for §frihed og folkestyre

Pejlemærker: Frihed og folkestyre i skolens forhold til det øvrige samfund
  • Skolens virke arbejder bevidst og synligt med åbenhed mod samfundet.
  • Skolens virke indeholder respekt for forskellig politisk observans.
  • Skolens virke indeholder respekt for forskellige religiøse tilhørsforhold.
  • Skolen virke fordrer ligeværd uanset køn, etnicitet og overbevisning.
  • Skolens virke understøtter samarbejde med andre skole-, uddannelses- og samfundsinstitutioner.
  • Skolens virke understøtter samarbejde i lokalsamfundet, med foreninger og med virksomheder og erhverv.
  • Skolens virke understøtter samarbejde med interesse- og velgørende organisationer.
  • Skolens virke indebærer god kontakt til eller kendskab til næste forebyggelsesniveau (sociale myndigheder (Underretning), SSP, National hotline om radikalisering).
  • Skolens virke skaber bevidsthed om, at man har mulighed for og ret til indflydelse.
  • Skolens virke skaber bevidsthed om, at man har mulighed for at bidrage og gøre en forskel for andre.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
[email protected]

PÅ ORLOV indtil 4. oktober 2022.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer