”Frihed og folkestyreparagraffen” stiller krav om, at frie og private skoler ”med hele deres virke” skal forberede, udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for: Et samfund som det danske med frihed og folkestyre – Elevernes demokratiske dannelse – Grundlæggende friheds og menneskerettigheder – Ligestilling (mellem kønnene).

Undervisningen kan betegnes som en af skolens mest centrale kerneydelser. Undervisningen er et omdrejningspunktet for skolens virke; det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Derfor er undervisningen også afgørende, når man ønsker at understøtte elevernes demokratiske dannelse. Ikke nok med, at undervisningen skaber rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder, så kan undervisningen også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, solidaritet, selvbestemmelse og medbestemmelse.

Læs mere om elevernes demokratiske dannelse i undervisningen her:

Indholdet i undervisningen

Demokratisk dannelse kan understøttes igennem indholdet i undervisningen. Dette kan komme til udtryk på forskellige vis, men særligt emner som demokrati, samfundsforhold og rettigheder er i relation til elevernes demokratiske dannelse relevant. Det handler altså i høj grad om at sikre et fundament af viden og derigennem skabe en forståelse for, hvad demokrati i et samfund som det danske indebærer og betyder.

Indholdet i undervisningen er det, som undervisningen beskæftiger sig med: Det er emnerne og temaerne; det er det konkrete indhold som materialer, lærebøger og litteratur; det er også de aktiviteter, man laver som en del af undervisningen.

Der er ikke noget krav om, at frie grundskoler skal udbyde bestemte fag. Den enkelte frie grundskole kan vælge at benævne undervisningen anderledes end i folkeskolen. Målene for et eller flere af folkeskolens fag kan indgå i andre kombinationer og forløb.

Det er da også vigtigt at understrege, at den demokratiske dannelse ikke er knyttet til bestemte fag.

Den brede forståelse af elevernes demokratiske dannelse spænder videre end det, der indholdsmæssigt foregår i fag som samfundsfag, kristendom og historie. Den demokratiske dannelse har en plads i alle fagkredse; den naturfaglige, den humanistiske og den praktisk/musiske – og i de obligatoriske emner.

Medborgerskabsfag

Globale forhold, kulturelle forskelle og temaer som tolerance, individet i fællesskabet m.v. har en rolle at spille på mange fagområder. Selv om mange frie grundskoler har indarbejdet demokratisk dannelse som et direkte eller indirekte element i deres undervisningsmål og undervisningsplaner for de enkelte fagkredse, skønner flere skoler, at der er behov for at oprette selvstændige fag, hvor demokratisk dannelse er omdrejningspunktet. Skolerne benævner det f.eks. ”Medborgerskabsfag” og lader ofte faget begynde tidligt i skoleforløbet og senest på mellemtrinnet.

For de yngste, de mellemste og de ældste
Der kan være en tilbøjelighed til at fremhæve det undervisningsindhold, man finder på de mellemste og de ældste klassetrin i grundskolen, når man taler om demokratisk dannelse. Men allerede i de yngste klasser sker der en masse. Her kan undervisningens indhold være med til at lære eleverne at sætte grænser, at udvikle sociale kompetencer og lære om forskellighed. Eleverne lærer at rumme forskellige former for følelser og respektere hinanden. Det kan f.eks. ske gennem særlige ”venskabsemneuger” eller via den litteratur eleverne beskæftiger sig med. Det kan også ske gennem leg og samarbejdsøvelser

Demokrati og demokratiske begreber

Viden bør anses som en grundsten for den demokratiske dannelse; hvis eleven ikke ved, hvad f.eks. demokrati er, hvordan det fungerer, og hvilke processer det indeholder, er det svært for eleven selv at tage del deri. Men målet med undervisningen er ikke kun at øge elevernes viden, målet er også at øge elevernes egen refleksion i forhold til demokratiske begreber.

Det er væsentligt, at eleverne, gennem undervisningens indhold, får en forståelse for, at deres stemme betyder noget, at de selv kan engagere sig, og de selv kan gøre en aktiv forskel. En del af undervisningen bør konkret indeholde de handlemuligheder, som eleverne har og kan gøre brug af. Eleverne kan f.eks. udarbejde læserbreve eller høringssvar.

Undervisning i Danmarks Riges Grundlov

Undervisning i den danske grundlovs historie og indhold er næsten obligatorisk for at understøtte elevernes demokratiske dannelse. Med undervisning i og om grundloven stifter eleverne bekendtskab med grundstenen i dansk lovgivning og får samtidig en historisk indsigt i landets overgang fra enevælde til demokrati. Eleverne opnår således viden om demokrati og andre styreformer, politiske systemer og beslutningsprocesser. Når undervisningen beskæftiger sig med grundlovens indhold, beskæftiger den sig også med det danske samfund og centrale værdier som f.eks. den enkelte borgers rettigheder, bl.a. religionsfrihed og ytringsfrihed.

Børnekonventionen og andre rettigheder
Som en del af undervisningen kan man arbejde med FN’s Børnekonventionen. Børnekonventionen fastslår, at børn altid skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har større betydning for dem. Ligeledes præsenterer konventionen en række rettigheder, som alle børn har. Således kan man i arbejdet med Børnekonventionen komme ind på emner som elevernes egne rettigheder, medbestemmelse og selvbestemmelse.

Arbejdet med menneskerettigheder og ratificerede konventioner berører en række centrale temaer i relation til elevernes demokratiske dannelse, f.eks. sociale og kulturelle rettigheder, diskrimination m.v.

At forholde sig kildekritisk

Det er vigtigt, at man kan forholde sig kritisk. Derfor er kildekritik et vigtigt indhold i undervisningen. Kildekritik er afgørende for at forstå, at beskrivelser, om alt fra historiske til aktuelle begivenheder og temaer, er redigerede udlægninger af virkeligheden. Derfor er kildekritik også en væsentlig faktor i elevernes demokratiske dannelse.

I dag kan man søge på alle emner på internettet. Der er adgang til uanede mængder af data.

Kilder kan være skriftlige og mundtlige udsagn – og det kan være genstande og billeder. Men det er ikke altid lige let at gennemskue, hvad, der er fup, og hvad, der er fakta.

Kildekritikken kan være med til, at eleverne lærer at stille spørgsmål til det, de bliver præsenteret for. Det er også nyttigt, når eleverne skal danne sig egne holdninger, eller selv skal argumentere for en sag.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Den demokratiske dannelse har en plads i alle fagkredse og i de obligatoriske emner. Frie grundskolers undervisning skal stå mål med folkeskolens obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Emnet indeholder en række elementer, der kan være med til at udvikle elevernes forståelse af demokrati, rettigheder og fællesskab. Tematisk beskæftiger det obligatoriske emne sig bl.a. med respekt, anerkendelse, tolerance og forskellighed.  Elevernes personlige og sociale liv står centralt, og der arbejdes med indhold, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, rettigheder, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er også med til at ruste eleverne til at forholde sig kritisk til normer og idealer for køn, krop og seksualitet og til at kunne træffe gode valg om sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder.

Ekskursioner
Den demokratiske dannelse understøttes af de aktiviteter, man laver som en del af undervisningen.

Ved at besøge nogle af de bærende samfundsinstitutioner, f.eks. Folketinget eller Danmarks Domstole, kan man være med til at understøtte den viden, eleverne har tilegnet sig.

Ture og udflugter kan samtidig bevidstgøre om, at selv i et lille land, som Danmark, kan der være forskelle i kultur og levevilkår. Ligeledes understøtter sådanne aktiviteter mødet med andre. Eleverne bliver konfronteret med en anden virkelighed, end den de møder til dagligt

Indholdet i undervisningen har direkte og indirekte betydning for elevernes demokratiske dannelse.

Pejlemærker for elevernes demokratiske dannelse i indholdet i undervisningen
  • Undervisningens indhold lægger op til demokratisk dannelse på tværs af og i alle skolens fag og emner
  • Undervisningen indhold lægger op til demokratisk dannelse på alle alders- og klassetrin
  • Undervisningen indeholder arbejde med grundloven, demokrati og folkestyre
  • Undervisningen indeholder arbejde med væsentlige rettigheder og pligter, der udspringer af grundloven
  • Undervisningen indeholder arbejde med menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
  • Undervisningen indeholder arbejde med børnekonventionen og børns rettigheder
  • Undervisningen indeholder arbejde med at forholde sig kritisk og tage stilling
  • Undervisningen indeholder arbejde med temaer som forskellighed, tolerance og fællesskab
  • Undervisningen indeholder aktiviteter, hvor man oplever samfundsinstitutioner, andre holdninger, kulturer og levevilkår.

Tilrettelæggelsen af undervisningen

Det er ikke kun gennem indholdet i undervisningen, at den demokratiske dannelse skabes. Den demokratiske dannelse skabes i ligeså høj grad gennem den måde, den konkrete undervisning tilrettelægges.

Rum til forskellighed

En del af overvejelserne i tilrettelæggelsen af undervisningen er, hvordan man tilgodeser det gunstige møde mellem fællesskabet og individet. Skolen er jo grundlæggende et sted, hvor børn og unge udvikler sig, udfordres og lærer – sammen med andre. Men der er ikke tale om et fællesskab på bekostning af individet. Der skal være plads til alle og respekt for forskellighederne.

Mange af de valg, der træffes i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen har direkte eller indirekte indflydelse på elevernes demokratiske dannelse; hvordan grupperes eleverne i forbindelse med undervisningen? Hvad er det pædagogiske argument, når eleverne enten opdeles – eller blandes – i forhold til f.eks. alder, køn, etnicitet eller faglige evner?

Arbejdsformer

Arbejdsformerne er med til at understøtte elevernes demokratiske dannelse. Man kan skabe arbejdsformer, der udfordrer og inddrager. Det kan blandt andet være forskellige former for gruppe eller holdarbejde. Samarbejde kan lære eleverne at arbejde mod et fælles mål, ligesom samarbejde også kan lære eleverne om at afstemme forventninger, målsætninger, arbejdsfordeling, krav og metoder. Samarbejde stiller krav til om kompromis og argumentation. Samarbejde på tværs af f.eks. alder og faglige evner, kan være til at understøtte elevernes solidaritet, omstillingsparthed og forståelse for forskellighed.

Gennem projektarbejde stifter eleverne bekendtskab med en arbejdsform, hvor man arbejder mod et fælles mål, hvor samarbejde er i fokus. Projektarbejdet handler ikke kun om den faglige præstation og slutproduktet, men i ligeså høj grad om samarbejde og processen frem mod målet.

Rum for meningsudveksling

Individet påvirker og er afhængigt af fællesskabet og omvendt. Hvis en gruppe skal fungere som et fællesskab, skal der være nogle fælles retningslinjer og rammer, som alle accepterer, og eleverne skal lære at indgå kompromis.

Som en del af undervisningen tilrettelæggelse, er det godt at gøre plads til de svære samtaler og rum for dialog om svære emner. Dialog, hvor der er plads til meningsudveksling og rum for uenighed.

Eleverne kan opleve undervisnings- og klasserummet som et sted, hvor man kan dele holdninger – også selvom man er uenig. Det er ofte i de svære samtaler, at eleverne lærer om sårbarhed, forståelse og tolerance, men også om konsekvenser og argumentation – særligt hvis det drejer sig om kontroversielle holdninger.

Debatformen som aktivitet kan understøtte elevernes demokratiske dannelse. En iscenesat debatter eller et rollespil, hvor eleverne tildeles forskellige holdninger, som de skal repræsentere, kan være fordelagtige, da den er med til at udfordre elevernes standpunkt og gøre deres argumentation skarp. Det kræver også, at de sætter sig ind i andres holdninger, historie og bevæggrunde. 

At påtage sig ansvar

Elevernes demokratiske dannelse formes også af det ansvar, de får lov til at påtage sig. Undervisningen kan med fordel tilrettelæggelses, så forskellige elever bliver tildelt forskellige roller på forskellige tidspunkter. Det kan f.eks. være rollen som leder af en opgave eller et projekt – eller rollen som ordstyrer.

Undervisningens tilrettelæggelse har direkte og indirekte betydning for elevernes demokratiske dannelse.

Pejlemærker for elevernes demokratiske dannelse i undervisningens tilrettelæggelse
  • Undervisningens tilrettelæggelse understøtter lighed og ligeværd
  • Undervisningens tilrettelæggelse understøtter plads til forskellighed
  • Undervisningen tilrettelægges med arbejdsformer, som understøtter elevernes samarbejdsevner
  • Undervisningens tilrettelæggelse fremmer, at eleverne oplever sig selv som en del af et forpligtende fællesskab, hvor samarbejde, ansvar og tolerance er vigtige ingredienser
  • Undervisningens tilrettelæggelse ansporer ligeværdighed og respekt i samtalerne i klassen på trods af eventuel uenighed
  • Undervisningen tilrettelægges, så den muliggør, at elever oplever sig selv i forskellige roller, f.eks. som leder af en proces

Elevinddragelse i undervisningen

En del af tilrettelæggelsen af undervisningen handler om, hvordan man involverer eller inddrager eleverne. Det er motiverende for eleverne at blive inddraget. Det har betydning for både trivsel, det faglige niveau og den demokratiske dannelse. At inddrage eleverne og give medindflydelse er med til at skabe aktive deltagere både i undervisningen, men også i samfundet generelt. Inddragelse stiller dog krav til både eleverne selv, lærerne og skolens ledelse. Inddragelse kræver seriøsitet og engagement fra alle parter.

Fælles forståelsesramme

”Har I medindflydelse på undervisningen?” kunne man spørge en tilfældig skoleklasse. Der er en sandsynlighed for, at svaret er ”nej” – også selv om lærerne faktisk tilrettelægger undervisningen, så eleverne inddrages. Det er afgørende, at eleverne ved, hvad elevinddragelse betyder, og hvad det indebærer. Undersøgelser viser nemlig, at mange lærere og pædagoger er gode til at inddrage eleverne, særligt i tilrettelæggelsen af undervisningen, men ofte ved eleverne ikke, at det finder sted.

Ved man ikke, hvad noget indebærer, er det svært at have et fællessprog derom. Derfor er det en forudsætning for en vellykket elevinddragelse, at eleverne har indsigt i, hvad elevinddragelse er og betyder, hvad de kan få indflydelse på, og at de er bevidste om deres egen rolle i samarbejdet.

Elevinddragelse i planlægningen af undervisningen

Eleverne kan inddrages på mange forskellige måder i undervisningen. Det er bl.a. givtigt at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen. Eleverne kan inddrages i hele eller dele af planlægningen. Det kan være hele forløb eller blot hvilke tekster, der skal læses. Konkret kan det ske via såkaldte medskabergrupper, der består af elever, der giver læreren i det pågældende fag input til undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Medskabergrupperne kan give eleverne mulighed for at komme med et kvalificeret input til, hvad spændende og motiverende undervisning skal indeholde. Eleverne lærer således at tage medansvar, ligesom de får indblik i, at deres beslutninger har betydning for andre.

Elevinddragelse i formen på undervisningen

At inddrage eleverne i formen på undervisningen handler særligt om at lade eleverne vælge arbejdsform. Det kan bestå i at lade eleverne træffe valg, f.eks. om de vil arbejde individuelt eller i grupper. Eller hvordan grupperne skal sammensættes. Eleverne kan beslutte, om løsningen på opgaven skal gives som mundtlig fremlæggelse eller som skriftligt svar etc. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at give denne indflydelse i alle henseender og til alle tider, men det er oplagt ved opgaver, hvor formen kan være fri, og hvor målet er tydeligt sat. Hermed kan eleverne lære, at deres input har betydning, ligesom de ser, at de gennem indflydelse kan ændre udbyttet af egen indsats.

Elevinddragelse i evalueringen af undervisningen

Elevernes inddragelse i evalueringen af undervisningen er meget væsentlig. Det gælder både i forhold til at evaluere selve indholdet og tilrettelæggelsen, men måske især i forhold til at evaluere egen indsats og udbytte af undervisningen. På den måde lærer eleverne at sætte ord på og reflektere over egen indsats. De lærer også at modtage konstruktiv kritik. Omdrejningspunktet er således feedback, hvilket anses som en vigtig egenskab at kunne give, men også at kunne modtage. Feedback er med til at skabe udvikling og robusthed.

Samarbejde lærere og elevere i mellem

Elevinddragelse bygger på samarbejde mellem læreren og eleven. Dermed handler elevinddragelse i undervisningen om en kontinuerlig samarbejds- og udviklingsproces, som særligt får effekt, når eleven oplever sig selv som en kvalificeret deltager i samarbejdet: En, der lyttes til. Elevinddragelse stiller dog også krav til eleverne. Eleven skal lære, at der med inddragelse følger et ansvar, ligesom de skal lære, at indflydelse ikke er lig med egenrådighed, men et samspil og en balance lærere og elever imellem.

Pejlemærker for elevernes demokratiske dannelse via elevinddragelsen i undervisningen
  • Undervisningen tilrettelægges, så den involverer og inddrager eleverne
  • Undervisningen tilrettelægges, så eleverne har indsigt i, hvad elevinddragelse er og betyder, hvad de kan få indflydelse på, og så de er bevidste om deres egen rolle i samarbejdet
  • Undervisningen tilrettelægges, så eleverne inddrages i hele eller dele af planlægningen
  • Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får indflydelse på formen på undervisningen
  • Undervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at evaluere selve indholdet og tilrettelæggelsen samt deres egen indsats og udbytte af undervisningen
  • Undervisningen tilrettelægges, så elevinddragelsen fungerer som et samarbejde mellem lærer og elever

Sidst opdateret: 21. marts 2021

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
ts@privateskoler.dk

PÅ ORLOV.

Send sikker mail til Thomas. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer