| Tilsyn – balancen mellem frihed og legitimitet

I Danmark har de frie og private skoler en særlig plads i skolesystemet. De tilbyder et alternativ til den offentlige skole, og deres eksistens er forankret i en stærk ideologisk og pædagogisk frihed. Skolerne er underlagt en række tilsynsordninger. Det kræver kontinuerlig opmærksomhed at bevare skolernes selvstændighed og frihed. Det er afgørende, at alle parter er informerede og engagerede i skolernes rettigheder og forpligtelser.

De frie grundskoler og private gymnasier er underlagt ministerielt tilsyn udført af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Tilsynet med de frie grundskoler sker tillige via forældrekredsens tilsyn og det forældrekredsvalgte tilsyn. Hver af disse tilsynsformer spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af skolernes legitimitet og eksistens.

Frihed og tilsyn

I hjertet af tænkningen omkring de frie grundskoler i Danmark finder vi et interessant paradoks: Den tætte forbindelse mellem frihedsrettigheder, som forældreretten og skolefriheden, og en samtidig stærk tradition for tilsyn.

Kendskab til forældrenes rettigheder og pligter

Forældrekredsens tilsyn understøtter direkte de grundlovssikrede rettigheder, der tillader forældre at bestemme over deres børns undervisning og opdragelse. Ifølge § 9 i Lov om friskoler og private grundskoler skal forældrene til elever i en fri grundskole føre tilsyn med ”skolens almindelige virksomhed”. Det er afgørende, at forældrene er bevidste om deres rettigheder, som beskrevet i grundloven, og om deres forpligtelser, som beskrevet § 9 i lov om friskoler og private grundskoler.

En væsentlig udfordring, som dog ofte overses, er manglen på kendskab til både indholdet og betydningen af forældrenes rettigheder – og tilsynsforpligtelsen – blandt forældre og andre aktører på de frie grundskoler. Uden en dybdegående forståelse af forældrenes rettigheder og ansvar kan skolernes ledelser, bestyrelser og medarbejdere – og forældrene selv – have svært ved effektivt at varetage og forsvare de principper, skolen er baseret på.

Ved at indmelde børn på en bestemt fri grundskole, har forældrene implicit accepteret og tilsluttet sig skolens værdier og pædagogiske tilgang. Dette medfører en forpligtelse for forældrene til at sikre, at skolens fundamentale principper og drift fortsat er i overensstemmelse med de værdier, de oprindeligt tiltrådte. Forældrekredsens tilsyn må ses som en central del af forældrenes indflydelse på skolens struktur, processer og kultur. Forældrene lever op til deres ansvar via deres involvering i skolens daglige liv og ved at tage del i beslutningsprocesser på vigtige fora som generalforsamlinger, f.eks. i forbindelse med valg til bestyrelsen.

Gennem det forældreansvar, der følger med valget af en fri grundskole, understøttes både den enkelte skoles levedygtighed og de frihedsrettigheder, der er grundlaget for, at man kan have frie grundskoler i Danmark. Et øget fokus på oplysningsarbejde målrettet forældrene kan ikke alene betyde, at forældrene varetager deres tilsyns- og generelle forældrerolle mere bevidst og effektivt, men også bidrage til at styrke de frie grundskolers legitimitet og bæredygtighed som frie, selvejende institutioner, der bygger på et stærkt forældredrevet fundament.

Det forældrekredsvalgte tilsyn

Et vigtigt element i forældrekredsens tilsyn er deltagelse i valget af skolens ”tilsynsform”.

Ifølge § 9 a. i Lov om friskoler og private grundskoler skal forældrekredsen og bestyrelsen i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med en række forhold på skolen. Forældrekredsen og skolens bestyrelse kan i stedet i fællesskab træffe beslutning om, at tilsynet med disse forhold føres af skolen ved selvevaluering efter en evalueringsmodel godkendt af Børne- og Undervisningsministeren.

Det er vigtigt at bemærke, at “forældrekredsens tilsyn” og “det forældrekredsvalgte tilsyn” fungerer som to sider af samme sag. Mens det førstnævnte er et bredere tilsyn, fungerer det sidstnævnte som en forlængelse heraf, fokuseret på specifikke aspekter af skolens virke.

Forældrekredsens rolle er central. Det er forældrene, der i sidste ende træffer beslutningen om valg af tilsynsform, tilsynsmodel eller tilsynsførende. Dette understreger igen den demokratiske og forældredrevne natur i frie grundskoler, hvor forældrene har afgørende indflydelse på deres børns undervisning og opdragelse.

Skolens bestyrelse har en pligt til at sikre, at forældrekredsen er korrekt informeret og involveret i beslutningsprocessen omkring tilsynet. Dette involverer typisk, at bestyrelsen anbefaler en tilsynsform, tilsynsmodel eller tilsynsførende forud for det møde, hvor forældrekredsen officielt skal træffe deres valg. Denne praksis understreger yderligere, hvordan engagement og samarbejde mellem forældre og skole er hjørnestenene i styringen af de frie grundskoler.

Det er en reel bekymring, hvis ikke forældrekredsens og det forældrekredsvalgte tilsyn står stærkt i bevidstheden blandt skolens centrale aktører. Man risikerer, at disse tilsyn mister legitimitet. Det er ikke bare forældrenes tilsyn, der mister legitimitet. Det gør også det centrale argument, at frie grundskoler er ”forældrenes skoler”. Hvis ikke sektoren selv tager forældrenes rolle og tilsyn alvorligt, hvorfor skal omverdenen – herunder politikerne – så?

Certificeret tilsynsførende og selvevaluering

For de frie grundskoler har tilsynsvilkårene gennemgået væsentlige ændringer over de seneste årtier. Særligt markant har lovændringerne i 2005 været, der indførte konkrete forudsætninger for at opfylde stå mål med-kravet, – samt de løbende præciseringer i frihed og folkestyreparagraffen fra 2002 og fremefter. Disse ændringer har skabt forventninger om intensivering af tilsynet med de frie grundskoler. Dette gælder også i forhold til det forældrekredsvalgte tilsyn.

Den mest anvendte ”forældrekredsvalgte tilsynsform” er certificeret tilsynsførende. Gennem certificering og uddannelse er de tilsynsførende i høj grad blevet professionaliserede og bevidste om deres rolle. Det viser undersøgelser.

Kravene og synet på tilsynet og de tilsynsførende udvikler sig til stadighed. Det lovpligtige indhold, kvalitetssikringen og legitimeringen af det certificerede tilsyn kræver nogle realistiske rammebetingelser. Rammevilkårene i love og bekendtgørelser er ikke helt fulgt med. Det skaber en ubalance mellem det, der faktisk forventes, at den tilsynsførende skal, og de rammer, der er for tilsynet. 

Nogle tilsynsførende og skoler oplever at komme uønsket i søgelyset med problematikker relateret til bl.a. personlig inhabilitet, der kan kompromittere de tilsynsførendes objektivitet og uafhængighed. Den tilsynsførende er tilsynsførende. Den tilsynsførende er ikke en pædagogisk konsulent, der skal vejlede og rådgive i, hvordan skolen skal gøre. Den tilsynsførende markerer rammer. Den tilsynsførendes omsorg og veneration for den frie skolesektor og den konkrete skole udleves gennem den tilsynsførendes viden om regler og rammer, en professionel tilgang til tilsynsopgaven og en fairness over skolen, der bl.a. består i, at den tilsynsførende planlægger sit tilsyn, så skolen kan nå at reagere på eventuelle problemstillinger. Resultatet af tilsynet er summen af ‘objektiverede’ blikke på skolen og en analytisk funderet vurdering. Den tilsynsførendes vurdering skal hvile på et fagligt og sagligt grundlag.

Alternativet til en certificeret tilsynsførende, selvevaluering, savner momentum. Selvevalueringsprocessen involverer en intern undersøgelse og vurdering af forskellige kerneområder, såsom skolens undervisningstilbud, elevernes faglige standpunkter og personlige udvikling, samt skolens arbejde med frihed og folkestyre. Selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside, hvilket skaber gennemsigtighed og muliggør indsigt i skolens undervisning, både internt og eksternt.

Der er lavet flere ministerielle undersøgelser, der viser, at selvevalueringen ses som et værdifuldt værktøj til at arbejde med skolens generelle kvalitet. Selvevalueringen opleves positivt på mange skoler, fordi den er med til at skabe udvikling på skolen. Trods dette er der færre og færre skoler, der forbliver selvevaluerende. Omorganisering og lederskifte synes ofte at være medårsag til at fravælge selvevalueringen. Der er en generel opfattelse af, at selvevalueringen er tidskrævende. Det vil måske være mere korrekt at sige, at den er omsiggribende, for det er ikke de formelle krav til selvevalueringen, der tager tid, men derimod de processer og den involvering af skolens aktører, der følger med. Selvevalueringen fylder meget, fordi den får betydning for skolens processer, organisering og evalueringskultur.

Selvevalueringen har nok ikke helt fået den opmærksomhed og støtte fra sektorens foreninger, som den fortjener. Selvevalueringen fungerer trods alt fortsat som et vigtigt alternativ til de certificerede tilsynsførende og kan endda vise sig at være afgørende for sektoren, især hvis ordningen med tilsynsførende udsættes for reguleringer, der er med til at begrænse forældreretten og frie grundskolers autonomi.

Det ministerielle tilsyn

Det ministerielle tilsyn med de frie grundskoler og de private gymnasiers overholdelse af love og regler varetages af Børne- og Undervisningsministeriet gennem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Styrelsen). Styrelsen spiller en kritisk rolle i forhold til skolernes legitimitet over for omverdenen. Skolerne er også dybt afhængige af, at tilsynet varetages med stor omsorg for og viden om den frie skoleform. Styrelsens lovfortolkning og praksis kan have vidtrækkende konsekvenser for de skoler, der bliver underlagt tilsyn. Styrelsens afgørelser kan indebære sanktioner som påbud og tilbageholdelse af tilskud og i yderste konsekvens fratagelse af en skoles status som lovligt etableret fri og privat skole.

I de senere år har de frie og private skoler oplevet en tiltagende indskrænkning af de fundamentale frihedsprincipper, som historisk har defineret og differentieret dem fra det offentlige skolesystem. Friheden til at drive skole på et ideologisk grundlag og muligheden for at tilbyde et pædagogisk unikt eller anderledes undervisningstilbud er afgørende for skolernes eksistensberettigelse. Desværre ses en udvikling, hvor statens øgede regulering og en ændret fortolkningspraksis i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet redefinerer de rammer, der traditionelt har understøttet skolernes handlefrihed og pædagogiske og ideologiske frihed.

Ændringerne i håndhævelsen af lovgivningen sker ikke gennem åben politisk debat eller klare lovgivningsmæssige ændringer, men derimod gennem – af og til subtile – omfortolkninger af eksisterende regler. Specielt problematisk er den måde, hvorpå ‘stå mål med-kravet’ og ‘frihed og folkestyrekravet’ håndteres, og den måde lovfortolkning i stigende grad tilnærmer de frie og private skolers vilkår til de offentlige skolers, hvilket bl.a. ses i spørgsmål om karaktergivning og drift af 10. klassetrin, som ikke nødvendigvis skal opfylde de samme krav som offentlige skolers tilsvarende.

Den ofte restriktive tilgang risikerer at mindske skolernes evne og motivation til at operere som ”frie” frie skoler, hvilket er i direkte modstrid med intentionerne om at bevare et mangfoldigt undervisningstilbud i Danmark. Derfor er der behov for en omhyggelig evaluering af Styrelsens nuværende tilsynsstrategi og praksis for at sikre, at Styrelsen ikke utilsigtet svækker de frie skolers fundamentale principper om pædagogisk og idémæssig frihed.

Der er også rejst kritik af tilsynet fra folkeskolens parter, som efterspørger, at tilsynet nytænkes. Mulighederne for at sanere i unødige kontrolopgaver, så et opdateret tilsyn bliver mindre ressourcekrævende for forvaltninger og skoler, samtidig med at kvalitetstilsynet fortsat skal identificere og gribe ind over for skoler med de største og mest vedvarende kvalitetsudfordringer, skal undersøges. Med folkeskoleaftalen er det besluttet at Børne- og Undervisningsministeriet skal igangsætte et serviceeftersyn af tilsynet med folkeskolerne. Der ønskes et tilsvarende eftersyn af tilsynet med de frie skoler.

Balancen mellem frihed og tilsyn

Der er en delikat balance mellem frihed og tilsyn. På de frie grundskoler lægger forældrekredsens og det forældrekredsvalgte tilsyn sig direkte op ad de grundlovssikrede frihedsrettigheder; forældreretten og skolefriheden. Det er væsentligt, at alle parter – forældre, skolens bestyrelse og ledelse og øvrige aktører – er fuldt informerede om og engagerede i disse rettigheder og de dertilhørende forpligtelser. Dette kræver evt. et større fokus fra skolernes side.

Det ministerielle tilsyn med frie grundskoler og private gymnasier, som varetages af Børne- og Undervisningsministeriet via Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, spiller en afgørende rolle. Styrelsens fortolkning af lovgivningen kan få stor betydning for den enkelte skole og kan true skolernes evne til at tilbyde en anderledes og ideologisk baseret undervisning. Dette rejser bl.a. behovet for en omhyggelig evaluering af Styrelsens tilsynspraksis og en opfordring til at nytænke tilsynsstrategien for at sikre, at skolernes frihedsprincipper ikke tilsidesættes.

Det er foreningens rolle at varetage medlemsskolernes og sektorens interesser. I relation til tilsynsproblematikkerne sker dette ofte i et solidt samarbejde med de øvrige skoleforeninger, der bl.a. indebærer et centralt fokus på at opretholde det skolenære og forældrevalgte tilsyn på de frie grundskoler. Tilsynet må forblive et forældreansvar, idet frie grundskoler- jf. grundloven – principielt må ses som “forældrenes skoler”. Foreningerne samarbejder også for at beskytte skolerne mod et ministerielt tilsyn, der potentielt kan underminere skolernes autonomi og forældrenes rettigheder. Endelig spiller skoleforeningerne en nøglerolle i at guide skolerne i at forstå og håndtere centrale lovkrav som “stå mål med-kravet” og “frihed og folkestyrekravet”.