Hvordan balancerer de frie og private skoler i Danmark deres økonomi i en tid med faldende børnetal, virkninger af inflation og skiftende politiske rammer? Udfordringer og strategiske beslutninger præger skolernes økonomi; fra overenskomstforhandlingernes indvirkning til finanslovens betydning og den svære balance mellem budgetnedskæringer og forældrebetaling.
De frie og private skolers økonomi er en kompleks balance mellem offentlig støtte, forældrebetaling og eventuelle andre indtægtskilder. Skolerne har til opgave at navigere i de økonomiske udfordringer for at sikre kvaliteten og samtidig bevare forældre og elevers ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen.
Det seneste år har været præget af forskellige udfordringer for skolerne. Bl.a. har det generelle fald i børnetallet og resultatet af overenskomstforhandlingerne i foråret krævet omhyggelig økonomisk styring og strategisk planlægning for at sikre skolernes fortsatte positive drift.
Finansloven for 2024 og inflationspåvirkninger
Skolernes økonomiske overvejelser må altid ses i lyset af den usikkerhed, der hersker om tilskuddets størrelse i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Finansloven for 2024 fik et meget positivt økonomisk resultat. Koblingsprocenten blev bevaret for grundskolerne, og tilskudsmodellen til de private gymnasier blev fastholdt.
En fri grundskoles tilskud består af et statsligt driftstilskud, der er koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen tre år tidligere (pl-reguleret), fordelt gennem en fordelingsnøgle, der bl.a. er afhængig af skolens elevtal og elevernes alder. Folkeskolernes udgifter pr. elev i 2021 var markant højere end året før, hvilket medførte en forholdsvis stor stigning i statstilskuddet til grundskolerne.
Stigningen for de private gymnasier fulgte blot den økonomiske udvikling.
For de fleste skoler var dette en tiltrængt stigning, idet den meget høje inflation de seneste år også har haft en stor indvirkning på skolernes driftsudgifter.
Overenskomstforhandlingernes indvirkning
Den høje inflation var også grundlaget for de overenskomstforhandlinger, der begyndte i foråret. Der var store forventninger fra fagforeningerne om lønstigninger på over 10% for at kunne indhente den nedgang i reallønnen, som de store prisstigninger havde medført.
Resultatet af overenskomstforhandlingerne gav lønstigninger på 8,8% over de kommende 2 år, med den største stigning allerede fra 1. april 2024. Det var en større stigning, end de fleste skoler havde forudset, hvorfor mange har været nødsaget til at åbne budgetterne for at finde besparelser.
Faldende elevtal og økonomiske konsekvenser
Mange steder i landet er der et faldende børnetal for børn i skolealderen og et begyndende fald i antallet af unge, der er på vej ind i ungdomsuddannelserne. Det kan resultere i et faldende elevtal, hvilket medfører reduceret indtægtsgrundlag for skolerne. Denne omstændighed kan nødvendiggøre budgetnedskæringer eller eventuel øget forældrebetaling. En stigning i forældrebetalingen kan gøre det sværere for økonomisk trængte familier at vælge frie og private skoler, hvilket kan reducere mangfoldigheden i elevsammensætningen og gøre skolerne mindre tilgængelige for alle samfundsgrupper. Mange familier er fortsat påvirket af inflationen og de stigende energipriser.
Samlet set kan det påvirke familiernes økonomiske situation og kan gøre det endnu sværere at prioritere betaling til en fri og privat skole, selvom de ellers ville ønske dette for deres børn.
Balancen mellem budgetnedskæringer og øget forældrebetaling er svær. På den ene side skal der være de nødvendige midler til driften, og på den anden side er det vigtigt, at de frie og private skoler er et tilbud til alle forældre, uanset økonomisk formåen. Med en stigning i forældrebetalingen, vil det sikkert også være nødvendigt at afsætte flere midler til fripladser for at imødekomme et yderligere behov og for at sikre mangfoldigheden på skolen.
Hvis skolerne er tvunget til at foretage budgetnedskæringer, kan det påvirke kvaliteten af undervisningen og de tilbudte services. Der kan være behov for at reducere antallet af lærere, skære ned på ekstracurriculære aktiviteter eller mindske investeringerne i skolens fysiske rammer.
De økonomiske udfordringer kræver omhyggelig strategisk planlægning og et stærkt samarbejde mellem skolens ledelse og bestyrelse. Øget pres kan påvirke arbejdsmiljøet blandt ledere og lærere, hvilket kan påvirke skolens samlede virke og kvaliteten af undervisningen.
Forslag til Finanslov 2025
Regeringen har fremlagt forslag til Finanslov 2025, herunder tilskud til frie grundskoler og private gymnasier. Intet er vedtaget endnu.
Foreningen er tilfreds med, at tilskudsprocenten for grundskoler og gymnasier forbliver uændret, og at tilskuddet pr. elev stiger.
Grundskolerne
For finansåret 2025 er der ingen ændringer i koblingsprocenten for grundskolerne, som fortsat er fastsat til 76%. Driftstaksterne stiger med 2-5% som følge af tidligere øgede udgifter i folkeskolen samt pris- og lønreguleringer.
Fripladspuljen, der er en separat post på finansloven, forbliver desværre uændret, selvom behovet overstiger de afsatte midler. Foreningen er skuffet over, at puljen ikke er blevet øget, da det er afgørende for at sikre mangfoldighed og adgang for alle elever.
Hidtil har skoleforeningerne foreslået afsnøring af midler til specialundervisning. I år er skoleforeningerne dog ikke blevet bedt om en sådan indstilling, da Børne- og Undervisningsministeren har besluttet at anvende 2/3 af stigningen i statstilskuddet, svarende til 120 millioner kroner, til at øge bevillingen til specialundervisning. Udmøntningen sker primært ved en forhøjelse af taksten for tredje og følgende specialundervisningselever.
Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for midler til specialundervisning. Selvom de ekstra midler vil blive brugt på et nødvendigt område, er det stærkt kritisabelt, at ministeren har valgt at tilsidesætte den proces, som har været standard i årevis. Det er yderst problematisk, hvis de frie grundskoler fremadrettet skal leve med den utryghed, at hvis der sker en stigning i tilskuddet qua koblingsprocenten, så træffer den siddende minister beslutning om, hvordan pengene skal bruges, i stedet for at lade skolerne – eller skoleforeningerne på deres vegne – beslutte denne prioritering. Dette er et skråplan, der bekymrer foreningen dybt.
Gymnasierne
I 2025 vil taksterne for private gymnasier stige med ca. 3% pr. elev.
Regeringen har i sit finanslovsforslag foreslået ændringer i tilskuddet til gymnasiale uddannelser for at sikre, at disse tilbud forbliver tilgængelige i hele landet, med fokus på støtte til offentlige gymnasier i landdistrikter og fremme af social balance. Derudover planlægger regeringen at afsætte midler til at styrke erhvervsuddannelserne.
Finanslovsforslaget for 2025 inkluderer en videreførelse af finansieringen til gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelser. Regeringen ønsker at gøre de midlertidige takstløft på 360 mio. kr. permanente, hvilket vil give private gymnasier en samlet støtte på ca. 15 mio. kr. Foreningen er meget tilfreds med denne ”permanentgørelse”, som den har arbejdet for.
Regeringen foreslår også at ændre taxametermodellen, hvilket vil ramme både offentlige og private gymnasier. For private gymnasier vil afskaffelsen af tillægstaxameteret for visse A-fag og studieretningstilskuddet for græsk-latin medføre et tab på mere end 7 mio. kr.
De særlige A-fag har givet gymnasieelever en vigtig mulighed for at fordybe sig i naturvidenskabelige fag – et område, der tidligere har haft høj politisk prioritet, men nu tilsyneladende ikke længere vægtes lige så højt. Regeringen og Børne- og Undervisningsministeren argumenterer for, at store gymnasier typisk udbyder disse A-fag og derfor – underforstået – burde have råd til at finansiere dem selv. Men private gymnasier er ofte væsentligt mindre, og tilskuddet er afgørende for, at de kan fortsætte med at udbyde disse fag.
Regeringen har i finanslovudspillet et stort fokus på at støtte gymnasiale uddannelser i mindre befolkede områder, hvilket resulterer i øgede ”udkantstilskud” til offentlige gymnasier samt en stigning i det sociale taxametertilskud. Private selvejende gymnasier modtager ikke disse tilskud. Denne øgede omfordeling mellem gymnasierne betyder, at det samlede tilskud til private gymnasier langsomt udhules, hvilket er en bekymrende udvikling.
Økonomisk stabilitet og bevarelsen af mangfoldighed
De frie og private skoler står over for økonomiske udfordringer, herunder faldende børnetal, virkninger af inflation og skiftende politiske rammer. For at sikre økonomisk stabilitet balancerer skolerne mellem offentlig støtte og forældrebetaling. Overenskomster påvirker også skolernes budgetter, hvilket kræver omhyggelig økonomisk styring og strategisk planlægning. Faldende elevtal kan medføre behov for budgetnedskæringer eller øget forældrebetaling, hvilket kan påvirke skolernes tilgængelighed og kvalitet.
Foreningen arbejder kontinuerligt på at repræsentere skolernes interesser over for politiske beslutningstagere. Indsatsen er væsentlig for bl.a. at påvirke tilskudsforhold, hvor ønsket i høj grad er at skabe stabilitet om de frie og private skolers økonomi.
Indsatsen er ikke blot vigtig i forhold til skolernes økonomi, men også for at bevare mangfoldigheden og tilgængeligheden af frie og private skoler, så alle familier, uanset økonomisk baggrund, kan vælge den skole, der bedst passer deres børns behov.
