Private gymnasier, som skoleform, er et alternativ til offentlige gymnasier med stærke værdier og forskelligartede uddannelsestilbud, herunder 2- og 3-årige stx-uddannelser og hf. Regeringen planlægger en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Hvor står de private gymnasier?
De private gymnasier kan stå over for udfordringer ved udsigten til en omfattende ændring i strukturen og udbuddet af ungdomsuddannelser. I værste tilfælde kan det føre til en nedsat elevtilstrømning, hvilket sammen med andre tiltag kan have økonomiske konsekvenser for de private gymnasiers drift og overlevelse. En ny elevfordelingsmodel samt en takstregulering kan også få betydning.
Tiltag, der kan få konsekvens
Der sker rigtig meget på ungdomsuddannelsesområdet. Der er mange idéer og forslag til en meget omfattende transformation. Der tales bl.a. om en ny gymnasial uddannelse, som kombinerer boglige og praktiske elementer. Målsætningen er at få flere unge til at vælge erhvervs- og professionsuddannelserne.
Reformen af ungdomsuddannelsessystemet er fortsat på tegnebrættet. Noget tyder på, at den indebærer en indskrænkning af elevernes muligheder efter grundskolen.
Regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelserne forventes også at inkludere skærpede adgangskrav til gymnasiale uddannelser. Hvis karakterkravet hæves, viser analyser, at cirka 20 procent af de nuværende grundskoleelever ikke længere vil kunne opfylde kravet.
Som en del af reformplanerne indgår overvejelser om en ny elevfordelingsmodel. Formålet er at fordele eleverne, specielt på storbygymnasierne, så der bliver en bedre social balance. Desuden er formålet at beskytte de mindre gymnasier i de tyndt befolkede områder.
Den tidligere regering vedtog faktisk en elevfordelingsmodel med tilsvarende formål baseret på forældreindkomst og transporttid. Efter valget ønskede den nye regering ikke at gennemføre den forældreindtægtsbestemte elevfordeling, men markerede, at der skulle udarbejdes en ny model.
Vedtagelsen af den første model medførte en kapacitetsbegrænsning på de private gymnasier (camoufleret som en tilskudsbegrænsning). Dette skete på baggrund af en politisk bekymring for, at mange unge ville søge over på de private gymnasier, når de ikke kunne blive optaget på deres ønskegymnasium. Gennem ihærdigt lobbyarbejde og med gode politiske kontakter lykkedes det dengang foreningen at begrænse konsekvenserne. Det er vigtigt at have opmærksomhed på, om en ny elevfordelingsmodel igen vil indvirke på mulighederne for optagelse af elever på de private gymnasier.
Regeringen har med finanslovsforslaget for 2025 foreslået at ændre taxametermodellen, hvilket vil påvirke både offentlige og private gymnasier. Den nye model vil få konsekvenser for private gymnasier i forbindelse med afskaffelsen af tillægstaxameteret for særlige A-fag og studieretningstilskuddet for græsk-latin. Fjernelsen af taxameteret for ekstra A-fag vil resultere i et samlet tab på cirka 7 millioner kroner for private gymnasier.
Ændringerne i taxametermodellen vil primært påvirke de offentlige gymnasiers tilskud, men der er ingen tvivl om, at det vil få indirekte konsekvenser for de private gymnasier, da det vil influere konkurrencevilkårene.
Skærpet konkurrence
En ændret struktur på ungdomsuddannelser kan medføre en skærpet konkurrence om eleverne. De nye uddannelsesmuligheder og veje kan opfattes som mere attraktive eller relevante. Desuden kan politiske beslutninger og ressourcer, der i højere grad rettes mod at styrke erhvervsuddannelserne, resultere i mindre støtte og færre midler til de private gymnasier. Dette kan gøre det sværere at konkurrere på lige fod.
For at imødegå udfordringerne er det, ligesom for andre frie skoleformer, nødvendigt for de private gymnasier at positionere sig i et evt. ændret uddannelseslandskab og fortsat tiltrække og fastholde elever. Løsningen kan være fortsat udvikling af unikke og attraktive undervisningstilbud og en målrettet indsats for at fremhæve fordelene ved en privat gymnasieuddannelse. Politisk handler det bl.a. om at argumentere for værdien af mangfoldighed i uddannelsesmulighederne for at påvirke beslutningstagerne til at anerkende og støtte de private gymnasiers rolle.
Samfundet har brug for skoleformen
Der er i alt 28 private gymnasier i Danmark, herunder de forholdsvis nye Steiner hf-kurser, der er en eksamensfri hf-uddannelse i forlængelse af de frie Steiner-grundskoler. Ud over den almene 3-årige stx og hf-uddannelsen, rummer de private gymnasier også 2-årige stx-uddannelser. En 2-årig stx er en komprimeret udgave af den 3-årige stx-uddannelse, bl.a. uden grundforløbet. Elever kan påbegynde den 2-årige stx et år efter 9. klasse eller direkte efter 10. klasse. Elever på den 2-årige stx er dog ofte kendetegnet ved ikke at være kommet i gang med en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen eller ved at have forladt en anden ungdomsuddannelse. Den 2-årige stx udfylder en meget vigtig niche i uddannelsessystemet.
Selvom antallet af private gymnasier og det samlede antal af elever på skolerne udgør en mindre andel, har såvel de unge som samfundet brug for skolerne.
Friheden til at være anderledes
Et frit og privat gymnasium er et tilvalg, noget man kan vælge. De private gymnasier har derfor mulighed for at optage elever uden om den centrale elevfordeling. De kan også oprette ventelister og optage elever efter disse i løbet af skoleåret.
De private gymnasier bestemmer selv, hvordan de organiserer sig. Der er mulighed for at tage beslutninger tæt på den praktiske, levede skolehverdag. De private gymnasier har alle en bestyrelse, der ubetinget er institutionens øverste myndighed. Bestyrelsen ansætter skolens rektor, i modsætning til de offentlige gymnasier, hvor rektorerne udpeges.
De lovbestemte frihedsgrader for de private gymnasier lader dog noget tilbage at ønske, når det kommer til sammensætningen af selve undervisningstilbuddet – de private gymnasier skal følge det samme curriculum som de offentlige. Ønskescenariet er muligheden for en anden progression og fagsammensætning, altså muligheden for andre veje til at nå samme faglige mål og niveau, der kan lede op til en studentereksamen. Muligheden for at kunne tilbyde en undervisning, der mixer fag fra det tekniske gymnasie (htx), handelsgymnasiet (hhx) og det almene gymnasie (stx) ville åbne op for innovative og rummelige uddannelser.
Skole til fremtiden
Der er en stærk forbindelse mellem de første private gymnasier og nutidens. Skoleformen har rødder i civilsamfundet og datidens ønsker om at tilbyde en undervisning med fokus på samfundets behov. De private gymnasier forbliver relevante nu og i fremtiden ved fortsat at balancere historie og tradition med udvikling – ved at tilbyde moderne undervisning, med stærkt fokus på målgruppen, der er rodfæstet i skolens traditioner og værdier.
Flere af de private gymnasieskoler rummer til forskel fra de offentlige gymnasier både grundskole og gymnasium, hvilket muliggør et tæt samarbejde og koordinering. På skolerne er der mulighed for at oprette linjer, der går på tværs af de to skoleforløb. I denne tid, hvor overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser problematiseres, har disse skoler unik mulighed for at illustrere, hvordan man kan smidiggøre netop overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og derigennem give et bud på, hvordan fremtidens undervisning og uddannelse kan se ud.
Værdierne gør forskellen
De private gymnasiers kerneydelse er uddannelse og dannelse. Alle elever skal have mulighed for at udnytte og nå deres potentiale og blive livsduelige.
Flere private gymnasier er mindre enheder i forhold til de offentlige selvejende, hvilket ofte medfører, at der på skolerne opstår et meget nært kendskab til alle elever. Netop dette har stor betydning for mange unge, der trives godt i trygge og overskuelige rammer.
De private gymnasiers løfteevne, altså evnen til løfte eleverne til et højere fagligt niveau end forventet (set ud fra socioøkonomiske forhold), er generel høj. De private gymnasier tilpasser sig elevernes behov og har fokus på at optimere alle elevers læring.
De private gymnasier må, som andre frie og private skoleformer, legitimere sig. De skal synliggøre, at de leverer kvalitetsuddannelse og samtidig bidrager til samfundet generelt. Som medlemmer af Danmarks Private Skoler arbejder de private gymnasier også ud fra det fælles kodeks for samfundsansvar og har givet 7 samfundsløfter, der indebærer, at de på 7 kerneområder har indsatser og aktiviteter, der ultimativt er til gavn for samfundet. Mange gymnasier er allerede aktive i at kommunikere deres initiativer, hvilket forbedrer deres omdømme og samtidig motiverer andre til at engagere sig i samfundet.
Det er vigtigt, at der også på det gymnasiale område er en skoleform, der er et alternativ til det offentlige tilbud – en skoleform præget af mangfoldighed. Dette er jo netop eksistensberettigelsen; at have muligheden for at tilbyde undervisning på et anderledes og værdibaseret, idemæssigt eller pædagogisk grundlag. Frie og private skoler – grundskoler og gymnasier – vælges for værdierne. Kun ved at udleve værdierne bliver de et reelt alternativ.
Positionering og synlighed
De private gymnasier kan potentielt stå over for store udfordringer ifm. ændringer i strukturen og udbuddet af ungdomsuddannelser. Desuden kan bl.a. en ny elevfordelingsmodel og en kommende regulering af tilskuddet påvirke situationen. Det kalder på positionering og synlighed. De private gymnasier er unikke og attraktive undervisningstilbud. Værdien af et ’anderledes’ valg for de unge kan med fordel kommunikeres sammen med en demonstration af de private gymnasiers forpligtelse til kvalitetsuddannelse og samfundsbidrag.
De frie og private skolers frihed og eksistensgrundlag er generelt og til stadighed under pres. Det gælder også de private gymnasier. Retten til at ”være til” og ”være anderledes” er udfordret, herunder i nogle helt konkrete sammenhænge, der kræver foreningens opmærksomhed. For at skabe anerkendelse og støtte til de private gymnasier i enkeltsager og generelt, fokuserer Danmarks Private Skoler bl.a. på at påvirke politiske beslutningstagere ved at argumentere for værdien af mangfoldighed i uddannelsesmulighederne og for de private gymnasiers rolle som et positivt alternativ til det offentlige system.
