| Overenskomstår 2024 – Nye aftaler for frie og private skoler

Foråret 2024 har bragt fornyelser af en række overenskomster for medarbejdere ved frie og private grundskoler og gymnasier. Med overenskomsterne følger bl.a. betydelige lønstigninger.

Fra et arbejdsgiverperspektiv fokuserer foreningen på at stille overenskomstkrav med udgangspunkt i ønsket om forenkling og fleksibilitet på tværs af alle overenskomstområder på skolen. Generelt ønsker foreningen at give den enkelte skole størst mulig frihed i tilrettelæggelsen af arbejdstid og lignende, forudsat at skolen samtidig optræder som en ansvarlig arbejdsgiver med fokus på ordentlige og tidssvarende forhold for de ansatte.

Der er en stigende mangel på kvalificeret og uddannet personale, især pædagoger og undervisere. Foreningen ønsker at bidrage til, at medlemsskolerne kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Dette opnås blandt andet ved at sikre gode og attraktive ansættelsesvilkår og rammer, som indeholder en vis grad af variabilitet, så der er mulighed for lokalt tilpassede løsninger og forståelser.

CFU-forliget sætter rammen

Alle overenskomstområdernes fornyelse er afhængige af det såkaldte CFU-forlig. CFU er Centralorganisationernes Fællesudvalg, som er en samling af alle centralorganisationer, der varetager arbejdstagerforhold i staten.

CFU og staten (ved MEDST) indleder overenskomstforhandlingerne med en forhandling og aftale om den samlede økonomiske ramme for lønudviklingen i overenskomstperioden for alle statsansatte – og er altså normsættende for de respektive forhandlinger. Når CFU-forliget er klar, kan der indledes forhandlinger på de forskellige delområder.

Lønstigningerne fra april 2024

På baggrund af den private overenskomst, der blev indgået i vinteren 2023 for Dansk Industri m.fl., var det ventet, at den statslige overenskomst ville indeholde væsentlige generelle lønstigninger. I lyset af den voldsomme inflation i 2022 og 2023 var der fra de statslige faglige organisationer ligeledes lagt op til, at overenskomstfornyelserne i foråret 2024 skulle indeholde høje lønstigninger.

CFU-forliget blev indgået i februar. Her præsenterede Staten og CFU den overordnede aftale for statens overenskomster. Aftalen er 2-årig og indeholder en samlet økonomisk stigning på godt 8,8%.

Omfanget af den økonomiske stigning var som nævnt ikke helt uventet, men det var dog alligevel en overraskelse, at langt størstedelen af rammen skulle udmøntes som generelle lønstigninger allerede pr. 1. april 2024. Her steg lønningerne med ca. 5,89%.

Den høje lønramme og aftale om udmøntning allerede i 2024 har betydet voldsomme forøgede lønbudgetter for alle frie og private skoler, og mange skoler har måttet foretage øjeblikkelige besparelser og reduktioner for at imødegå de stigende lønudgifter.

Aftaler på sektorområder

Umiddelbart efter CFU-forligets offentliggørelse kom der skred i de konkrete overenskomstforhandlinger på de specifikke sektorområder. For frie og private skolers vedkommende, betød det, at der i løbet af marts og april måned blev færdiggjort aftaler for gymnasielærere, børnehaveklasseledere og lærere, skoleledere, pædagogisk personale, administrativt personale og teknisk-servicepersonale.

Alle aftaleområderne følger, som tidligere skrevet, CFU-forligets økonomiske ramme og hovedaftale. Dog er der ved lokale forhandlinger store forskelle på, hvordan afsatte midler til andre formål er prioriteret.

For gymnasielærere og rektorer ved private gymnasier er der primært tale om aftalte pensionsforbedringer.

For skoleledere (øverste leder) ved grundskoler er der aftalt mindre forbedringer af intervalløn. Foreningen havde håbet på, at parterne var blevet enige om en mere omfattende mulighed for fleksibel lokal løndannelse aftalt mellem bestyrelse og skoleleder. Dette håb blev desværre ikke indfriet.

For børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler er der aftalt en række ændringer i løntillæg og muligheder for frihedsopsparing.

For ovenstående overenskomster gælder det, at foreningen ikke har forhandlingsret. Her forhandler Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på vegne af staten. Foreningen har mulighed for at tilkendegive ønsker og forslag, men har ingen direkte indflydelse. Trods dette gør foreningen alt, hvad den kan, for at gøre sin indflydelse gældende gennem dialog og forslag. Foreningen arbejder konstant for at sikre, at dens medlemsskolers interesser bliver hørt, men begrænsningen i indflydelsen er en udfordring, som foreningen løbende forsøger at påvirke.

Med de øvrige overenskomster er det anderledes. Foreningen er direkte forhandlingspart for de medarbejdere, der er ansat i skolernes SFO, dagtilbud og som servicepersonale og administrativt personale. Foreningen forhandler, sammen med de øvrige skoleforeninger, tre overenskomster med henholdsvis BUPL/FOA, 3F og HK.

Overenskomsten for pædagogiske medarbejder med BUPL/FOA indeholder en række større og mindre tilføjelser. Mest betydende er, at den nye overenskomst forholder sig til tre-partsaftalen, som er indgået på det offentlige område, og som over en årrække giver væsentlige særskilte lønstigninger til kommunalt ansatte pædagoger. Der er derfor aftalt lønstigninger, som svarer til de kommunale.

På henholdsvis 3F- og HK-områderne indeholder de nye overenskomster primært almindelige ajourføringer, udover de generelle lønstigninger.

Konsekvenser af overenskomsterne

Effektiv kommunikation til medarbejderne omkring de nye overenskomster og deres indvirkning er nødvendig for at sikre forståelse de nye vilkår. Foreningen kan bistå skolerne med information og rådgivning om, hvordan overenskomsterne bedst implementeres i praksis.

De nye overenskomster bringer betydelige lønstigninger for medarbejdere ved frie og private skoler. Skolerne må nøje overveje den økonomiske planlægning og muligvis foretage justeringer i budgettet for at imødegå de øgede lønudgifter. Dette kan indebære besparelser eller ændrede prioriteringer i andre områder af skolens drift.