| Børn og unges rettigheder – når pligt og værdi går hånd i hånd

Frie og private grundskoler og gymnasier har både en lovmæssig forpligtelse og en værdibaseret motivation til at fokusere på grundlæggende rettigheder og konventioner. Lovens ”Frihed og folkestyrekrav” indebærer, at skolerne både underviser i og selv praktiserer rettigheder. Fokus på rettigheder – herunder børn og unges – er ikke blot en pligt, men også en mulighed for at skabe en bedre skole og et bedre samfund.

Det er optimalt, når pligt og værdi går hånd i hånd, – frem for, at man skal ”gøre en dyd ud af nødvendigheden”. Faktum er, at der er en sammenhæng mellem samfundsløftet, der fokuserer på rettigheder og konventioner, og flere af de lovkrav, som skolerne er underlagt, herunder ”Frihed og folkestyrekravet”, der er et grundlæggende krav for både frie og private grundskoler og gymnasier.

Øget fokus på børn og unges rettigheder

I lovfortolkning og i tilsynssager ses et øget fokus på, om skolerne fremmer og efterlever rettigheder, hvilket klart afspejler politiske og samfundsmæssige tendenser. De seneste 4 – 5 år har fokus i høj grad været på skolernes pligt til at handle ved mistanke om mistrivsel og på skolernes forebyggelse og beskyttelse af børn og unge mod mishandling, krænkelser og diskrimination. Der har været et øget fokus på ansattes skærpede underretningspligt, som nu er omfattet af strafansvar.

Der har også været fokus på elevernes ret til at blive hørt i vigtige sager og ved udskrivningsprocesser. Denne ret er i perioden blevet konkretiseret i Lov om friskoler og private grundskolers §4a.

Stigende juridificering

I det hele taget ses en juridificering og retliggørelse af forholdet mellem forældre, elever og skolen. Juridificering refererer til processen, hvor flere aspekter af samfundet og relationer bliver reguleret gennem love og juridiske procedurer. I skolernes kontekst betyder det, at konflikter og udfordringer i stigende grad håndteres gennem formelle juridiske mekanismer. Dette kan føre til, at skoler, forældre og elever bliver mere fokuserede på overholdelse af regler og love fremfor at finde fælles, tillidsbaserede løsninger.

Juridificering har til formål at sikre retfærdighed og beskyttelse, men det kan også komplicere relationerne og skabe en atmosfære af modstand fremfor samarbejde.

Det bedste samarbejde mellem skole, elever og forældre sker oftest, når der er et fælles ansvar og en tillidsfuld relation. Når fokus skifter til egne rettigheder, klageorganer og skyldplacering, forsvinder denne tillid. Skolen, forældre, lærere og elever reduceres til individuelle parter i konflikt. Der er væsentligt, at der også er fokus på det modsatte. Skolen bør være et sted, hvor man mødes for at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for skolen, fællesskabet og eleverne i samarbejde med forældrene.

Hvad er Frihed og folkestyrekravet?

Formålet med Frihed og folkestyrekravet er at sikre, at alle frie og private skoler (grundskoler og gymnasier) bidrager til at forme eleverne til aktive, demokratiske borgere, der er godt rustet til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Frihed og folkestyrekravet fastslår, at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og sikre elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Kravet rækker dog ud over blot at undervise i demokrati og menneskerettigheder. Det indebærer, at skolerne selv skal fungere efter disse principper i deres virke.

Det centrale fokus er eleverne: I vurderingen af om skolen lever op til Frihed og folkestyrekravet tages der højde for både skolens direkte og indirekte, bevidste og ubevidste – samt skolens strukturelle og kulturelle – påvirkning af eleverne. For at skolen lever op til Frihed og folkestyrekravet, skal den både give viden om og fremme demokrati og folkestyre, samt efterleve disse principper i praksis. Frihed og folkestyrekravet stiller dermed høje forventninger til skolernes undervisning, kultur og daglige liv.

Selvom skolerne har betydelig frihed, er der også klare grænser for, hvordan de kan udøve denne frihed. For at kunne modtage statslig støtte kan skolerne ikke undervise og drive deres virke på måder, der er i modstrid med demokratiske værdier og menneskerettigheder.

Et altomfattende krav?

Frihed og folkestyrekravet indebærer et helhedssyn på skolen, hvilket betyder, at kravet påvirker alle aspekter af skolens virke. Frihed og folkestyrekravet indebærer endvidere en forståelse af ”skolen” som bestående af flere aktører, herunder elever, forældre, medarbejdere, ledelsen og bestyrelsen, der gensidigt påvirker hinanden. De handlinger som skolens aktører, som enkeltindivider eller grupper, bevidst foretager sig (eller undlader at foretage sig), bliver dermed afgørende for opfyldelsen af Frihed og folkestyrekravet.

Frihed og folkestyrekravets helhedssyn på skolen og omfanget af ”skolens virke” i relation til kravet kan tage pusten fra selv den bedste, for hvornår kan man sige, at man har opfyldt dette næsten altomfattende krav? Det er desværre næsten umuligt. Det kan være lettere at forholde sig til, hvornår skolen ikke har opfyldt det.

Det er væsentligt at fastholde, at for at en skole ikke overholder Frihed og folkestyrekravet, så må visse ”betingelser” kunne identificeres. Disse betingelser sikrer, at fortolkningen af Frihed og folkestyrekravet ikke bliver elastik i metermål, og at vurderingen af skolens opfyldelse af kravet er objektiv og retfærdig. De sikrer desuden, at skolen har mulighed for at rette op på eventuelle mangler:

Skolen må have undladt eller forsømt at forberede, udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for elementer, der objektivt kan placeres inden for de grundlæggende krav, der er fastsat i lovgivningen: Et samfund med frihed og folkestyre; elevernes demokratiske dannelse; og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Skolens overtrædelse eller forsømmelse må være alvorlig og udbredt, hvilket betyder, at den har en stor negativ konsekvens i skolens påvirkning af eleverne. Det kan ikke være nok, at der er tale om mindre fejl eller mangler; der skal være tale om systematiske problemer, der påvirker skolens evne til at opfylde Frihed og folkestyrekravet.

Skolen må afhjælpe eller stoppe forsømmelsen eller overtrædelsen. Ledelsen og bestyrelsen har et særligt ansvar for at handle og sikre, at skolen overholder kravet. Dette betyder, at skolen må iværksætte konkrete tiltag for at rette op på problemerne og forebygge, at de opstår igen. Hvis skolen ikke gør tilstrækkelige bestræbelser på at afhjælpe udfordringerne, betragtes det som mangel på handlekraft.

Børn og unges rettigheder som værdibaseret projekt

Ser man på Frihed og folkestyrekravet i en mere positiv og værdibaseret kontekst, kan Frihed og folkestyrekravets kernepunkter ses som pejlemærker og en form for inspiration.

Nationale og internationale love, såsom FN’s Børnekonvention, forpligter skolerne til at fremme og beskytte børns rettigheder. Med det føromtalte stærke fokus på skolernes overholdelse af børn og unges rettigheder i lovgivning og tilsyn kunne netop dette tema være relevant at have som fokuspunkt i et udviklingsarbejde på skolen eller som et værdibaseret projekt. Integration af rettighederne kan sikre, at skolen lever op til sit ansvar. Samtidig er fokus på børn og unges rettigheder naturligvis medvirkende til skabelsen af en tryg og inkluderende skolekultur.

Børn og unges rettigheder er mere end blot en abstrakt idé. De kan udgøre en konkret ramme, der kan forme og forbedre skolelivet på mange måder. For at integrere børn og unges rettigheder i skolens virke, kan det være vigtigt at overveje aspekter som skolens værdisæt, skolens aktiviteter ud over undervisningen, relationerne blandt skolens aktører, skolen som forebyggende instans, skolens rummelighed og skolens mangfoldighed.

Skolens børnesyn er grundlæggende for, hvordan børn og unges rettigheder integreres i skolens liv. Et børnesyn, hvor børn og unge ses som kompetente individer med egne meninger og rettigheder kan gennemsyre skolens værdigrundlag, kultur og praksis, og skolen kan stræbe efter at skabe et miljø, hvor børn og unge føler sig respekterede og hørt. Et dybt engagement i børns rettigheder kan endda afspejles i skolens værdier ved at inkludere en klar forpligtelse til at respektere og fremme børn og unges rettigheder i skolens grundlæggende principper; formål, idegrundlag og værdier.

Konkrete temaer i Børnekonventionen

For at integrere børn og unges rettigheder konkret i skolens virke kan skolen vælge at fokusere på forskellige artikler fra FN’s Børnekonvention, som gælder for alle børn og unge under 18 år. Børnekonventionen består af 54 regler om rettigheder. Reglerne benævnes ’artikler’. Børnekonventionens regler kan groft deles op på fire temaer: Børns grundlæggende rettigheder, børns ret til udvikling, børns ret til beskyttelse og børns ret til medbestemmelse.

For at børn og unges rettigheder kan blive en del af skolens virke, er det afgørende at skabe viden og bevidsthed om disse rettigheder blandt alle skolens aktører. Dette kan gøres gennem kurser, workshops og løbende indsigt for både personale og elever. Viden om børn og unges rettigheder bør være tilgængelig og let forståelig, så alle kan tage del i at fremme og beskytte rettighederne.

En af de centrale artikler er Artikel 2, som handler om at fremme ligestilling og beskytte mod diskrimination. Dette indebærer, at alle børn og unge skal behandles lige og have lige adgang til alle skolens tilbud, uanset deres baggrund. Skolen skal sikre, at der ikke forekommer nogen form for diskrimination, og at alle elever har samme muligheder for at deltage og trives.

Artikel 3 fokuserer på at sikre barnets og den unges bedste i alle beslutninger og handlinger. Det betyder, at alle beslutninger, der påvirker eleverne, skal træffes med deres bedste for øje og tage hensyn til deres behov og ønsker. Skolen kan have klare procedurer, der sikrer, at barnets og den unges interesser altid vurderes og vægtes højt.

For at fremme retten til at udtrykke meninger, som beskrevet i Artikel 12, kan skolen give eleverne mange forskellige platforme og muligheder for at dele deres synspunkter. Dette kan være gennem elevråd, debatter og andre former for elevinddragelse, hvor eleverne aktivt kan deltage i beslutningsprocesser og få deres stemmer hørt. Dette gælder også i sager, der involverer enkeltelever.

Artikel 13 handler om at fremme friheden til at udtrykke sig og til information. Skolen skal støtte børn og unge i at udtrykke sig og udtrykke sig kritisk. Dette kan ske ved at give eleverne indsigt og opmuntre eleverne til at deltage i diskussioner.

Respekten for friheden til tanke, holdninger og religion, som nævnt i Artikel 14, kræver, at skolen skaber et åbent og respektfuldt miljø for alle overbevisninger. Skolen skal anerkende og respektere alle elevernes ret til at have og udtrykke deres egne holdninger og overbevisninger uden frygt for diskrimination eller repressalier.

Artikel 16 fokuserer på beskyttelsen af privatlivet. Skolen kan have klare politikker for databeskyttelse og privatliv, der sikrer, at elevernes personlige oplysninger behandles fortroligt og kun bruges til de formål, de er indsamlet til. Eleverne skal kunne føle sig trygge ved, at deres privatliv respekteres og beskyttes.

Skolen kan, som beskrevet i Artikel 17, anerkende mediernes rolle ved at uddanne børn og unge i mediekompetence og kritisk tænkning. Dette indebærer undervisning i, hvordan man navigerer i og vurderer information fra forskellige medier, hvilket er afgørende for at kunne deltage aktivt og ansvarligt i et moderne, digitalt samfund.

Ved at fokusere på bestemte artikler fra FN’s Børnekonvention kan skolen altså skabe et miljø, hvor børn og unge rettigheder ikke blot respekteres, men aktivt fremmes i skolens virke.

Skolens fokus på rettigheder og konventioner

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler arbejder som en del af de 7 samfundsløfter med at fremme rettigheder og konventioner. Frie og private grundskoler og gymnasier er samtidig lovmæssigt forpligtede til at fokusere på og integrere grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Frihed og folkestyrekravet indebærer undervisning i demokrati og menneskerettigheder, samt at skolerne selv fungerer efter disse principper.

Ved at fokusere på f.eks. FN’s Børnekonvention kan skolerne skabe et miljø, hvor børn og unges rettigheder aktivt fremmes og praktiseres, hvilket bl.a. fremmer trivsel. Eleverne kan blive bevidstgjort om deres egne og andres rettigheder, hvilket er fundamentalt for motivet til at deltage aktivt i at forme samfundet.