Digital teknologi og kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i uddannelsessystemet. Hvordan kan uddannelsessystemet navigere i denne overgangsperiode og forberede både elever og lærere på en digital fremtid?
Digital teknologi, herunder kunstig intelligens, er et tema, der har gennemsyret uddannelsessystemet i Danmark de seneste par år. Det har præget debat og perspektiver, uanset om der er tale om grundskoler, ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser. Der har været mange, og til dels modstridende, synspunkter på, hvordan digital teknologi og kunstig intelligens kan og bør integreres i undervisningen og skolen.
Punktet er passeret, hvor man blot skal lære at forstå, hvordan sprogmodeller, som f.eks. ChatGPT, fungerer – eller hvor man blot kan sidde tilbage med forbløffelse og undren over den stille magi, teknologien synes at vise på skærmen. Man skal selvfølgelig forstå teknologien, men der skal i langt højere grad være fokus på, hvordan og hvornår teknologien med fordel kan integreres i hverdagen, herunder i skolen.
Efterspørgsel af politisk handlen
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er, som forening, en del af ”Alliancen for Digital Teknologiforståelse”. Denne alliance involverer en stor del af både skole- og uddannelsesorganisationer, faglige foreninger, erhvervs- og brancheorganisationer m.fl. Fælles for de deltagende organisationer og institutioner er et ønske om, at der sker politisk stillingtagen og handlen på ”de store digitale spørgsmål”.
Den efterspurgte politiske handlen ser nu ud til at være på vej, om end det går langsomt – for langsomt! Der er nu fra regeringens side skabt lidt bevægelse ift. digital teknologiforståelse som fag samt anvendelsen af kunstig intelligens. Det på såvel grundskole- som ungdomsuddannelsesniveau. Man kan diskutere ambitionsniveauet.
Teknologiforståelse på vej
Regerings- og aftalepartiernes aftale om folkeskolens kvalitetsprogram introducerer teknologiforståelse som en integreret del af undervisningen fra 1. til 9. klasse i de kommende fagplaner og som et nyt obligatorisk toårigt valgfag i rækken af de obligatoriske praktisk/musiske valgfag, der afsluttes med prøve på 8. klassetrin. Begge initiativer forventes gennemført i 2027/28. Det nye fokus på teknologiforståelse sigter mod at forberede eleverne på en digitalt drevet verden ved at udruste dem med evnen til at forstå og kritisk anvende teknologi.
For ungdomsuddannelserne er der også en stigende politisk erkendelse af, at man er nødt til at forholde sig til nye teknologier. Her har særligt problematikken omkring skriftlige opgaver, prøver og eksamen fyldt meget, og en af regeringen nedsat ekspertgruppe har arbejdet med spørgsmålene.
Ekspertgruppen fremlagde i marts en række anbefalinger. Ekspertgruppen foreslår at integrere kunstig intelligens i undervisningen i højere grad samt at udvikle prøver og eksamener, der både tester elevernes kritiske brug af kunstig intelligens og deres færdigheder uden hjælpemidler.
En undersøgelse blandt gymnasieelever har vist, at mindst hver sjette elev har brugt ChatGPT i forbindelse med skriftlige afleveringer (det reelle tal er utvivlsomt højere). Lærere og undervisere rapporterer om flere tendenser. På den ene side kan det være meget svært at identificere tekster og afleveringer, hvor ChatGPT er blevet anvendt. I andre tilfælde er det let at spotte tekster, der skiller sig ud med et velformuleret og gennemarbejdet sprog, men hvor indholdet og perspektivet i forhold til den stillede opgave er “skævt” og unaturligt.
Er danske sprogmodeller svaret?
Mange stiller sig kritiske i forhold til at bruge sprogmodeller som ChatGPT i undervisningssammenhæng. Sprogmodeller, der primært er trænet på engelsk datamateriale, har en slagside, da de er påvirket af andre værdisæt og reguleringer. Derfor mener mange, at det er fornuftigt at udvikle danske sprogmodeller, som kan sikre transparens og skabe et trygt fundament for håndteringen af de data, der indgår i modellen. Skeptikere fremhæver modsat, at en dansk sprogmodel indebærer flere udfordringer, herunder mængde for dataindsamling, kontinuerlig udvikling og betydelige økonomiske investeringer, herunder omkostningerne og indsatsen, der kræves for at opretholde den.
Et dansk konsortium af private, offentlige og selvejende institutioner, har sat sig for at udvikle flere mindre og mere nicheprægede sprogmodeller. De skal bygge på allerede kendte platforme for sprogmodeller (der udvikles altså ikke teknologi fra bunden), og trænes på ”dansksproget” data, som skal komme fra danske organisationer mv.
Flere skoler har kastet sig ud i at bruge SkoleGPT. SkoleGPT er et forsøg på at skabe en open source og sikker generativ AI, der kan bruges af skolens lærere i undervisningen. Bag SkoleGPT står Future Classroom Lab og CFU ved Københavns Professionshøjskole.
Under alle omstændigheder ”går det ikke væk af sig selv”. Ifølge en undersøgelse har halvdelen af befolkningen prøvet kræfter med ChatGPT. 9 ud af 10 har hørt om ChatGPT, mens altså hver anden reelt har afprøvet det.
Hvad kan det bruges til?
Hvis man retter blikket lidt væk fra drøftelserne af forbeholdene og problematikkerne omkring bl.a. skriftlige opgaver, prøver og eksamen og i stedet retter fokus på mulighederne, kan man evt. få øje på, at kunstig intelligens på mange måder kan understøtte elevers læring og undervisningen.
En af de mest værdifulde anvendelser kan være som personlig tutor, der kan hjælpe elever med at forstå komplekse emner ved at give forklaringer, besvare spørgsmål og tilbyde alternative perspektiver, når der er behov for det. Kunstig intelligens kan tilpasses til at støtte elever med særlige behov ved at tilbyde skræddersyet læringsmateriale. Kunstig intelligens kan også forbedre skrivefærdigheder ved at fungere som en skrivehjælp. Elever kan f.eks. få hjælp til at strukturere deres tekster, få feedback på skrivestil og forslag til forbedringer. I sprogundervisningen kan kunstig intelligens bruges til at øve fremmedsprog gennem samtaler, oversættelsesøvelser og grammatikforklaringer, samt hjælpe med at rette fejl og forbedre sproglige færdigheder. I forbindelse med prøve- og eksamensforberedelse kan kunstig intelligens bruges til at gennemgå og teste elevers viden ved at stille spørgsmål, forklare emner og lave eksamenslignende øvelser.
Kunstig intelligens tilbyder, ud over ovenstående eksempler, også fordele for undervisere og lærere. Kunstig intelligens kan først og fremmest tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov ved at analysere præstationer og læringsmønstre, hvilket gør det muligt at skræddersy undervisningsmateriale og metoder.
Produktion af test eller quizzer og rettelse af opgaver kan frigøre tid til at fokusere på undervisning og elevinteraktion. Kunstig intelligens kan også fremme elevernes engagement og motivation gennem f.eks. interaktive læringsaktiviteter og spilbaseret læring.
Udvikling af skole og undervisning
Frie og private skoler har en unik mulighed for at forsøge, afprøve og udvikle “skole og undervisning” med fokus på integration af den nyeste kunstige intelligens. Vi befinder os i en overgangsperiode, hvor vi kun aner konturerne af den nye praksis og endnu ikke kender omfanget eller konsekvenserne fuldt ud. Vi er begyndere og letøvede i dette felt og skal hurtigst muligt bevæge os videre til at blive moderate eksperter. Ambitionsniveauet skal hæves for både elever og lærere, og der skal ske en tilpasning af skolerne, prøverne og undervisningen.
Det er afgørende, at skolerne forstår og forholder sig til kunstig intelligens i konteksten af deres undervisning. Fokus skal være på at forberede eleverne bedst muligt og give dem de nødvendige kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil møde i en nærtstående fremtid. Frie og private skolers succes bygger på en balance mellem tradition og fornyelse: At være “skole til tiden” og “skolen til fremtiden”. Ved at omfavne og integrere kunstig intelligens kan skolerne sikre, at de ikke alene forbliver relevante, men også fører an i udviklingen af fremtidens undervisning.
