Den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram sigter mod at styrke folkeskolens frihed og fleksibilitet. Mens der er optimisme omkring folkeskolens fremtid, er der stor bekymring for, at frie grundskoler ikke får samme frihedsgrader og, endog, mere indsnævrede rammer. De potentielle konsekvenser for frie grundskoler understreger behovet for at sætte fokus på at sikre de frie grundskolers vilkår.
Den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, indgået d. 19. marts, sigter mod at reformere folkeskolen med fokus på ‘frihed og fordybelse’. Aftalen, der blev indgået mellem regeringen og flere partier, fokuserer på at øge folkeskolernes frihed og fleksibilitet ved bl.a. at mindske centrale krav, forny læreplaner, styrke skolebestyrelsernes indflydelse, integrere praktisk undervisning og teknologiforståelse, reducere administrative byrder og styrke lærerkompetencer m.v. Initiativerne skal indfases fra i år og frem til 2028.
Bliver folkeskolerne mere fri end de frie grundskoler?
Det giver en vis optimisme med hensyn til folkeskolens fremtid, når den politiske aftale om kvalitetsprogrammet sigter mod at reformere folkeskolen med fokus på ‘frihed’. Desværre har øget frihed for de frie grundskoler ikke været en del af den politiske dagsorden i denne sammenhæng.
Der er i den frie skolesektor stor bekymring for, at de frie grundskoler ikke automatisk vil få de samme frihedsgrader som folkeskolerne. Øget regulering og en ændret fortolkningspraksis truer i forvejen de frie grundskolers handlefrihed og pædagogiske særpræg.
De frie grundskoler skal have mindst de samme frihedsgrader som folkeskolerne – de burde have flere. Desuden er det nødvendigt at få tydeliggjort, at visse initiativer i kvalitetsprogrammet for folkeskolen ikke gælder de frie grundskoler, så senere fortolkning af lovgrundlaget ikke svækker fundamentale principper som “stå mål med-kravet” og de frie grundskolers pædagogiske frihed til at tilbyde unikke undervisningstilbud.
Erstatning af “Fælles Mål” med nye “Folkeskolens Fagplaner”
Den politiske aftale indebærer, at de nuværende “Fælles Mål” i folkeskolen skal erstattes med “Folkeskolens Fagplaner”. En ekspertgruppe, nedsat i januar 2024, vil lede udviklingen af de nye fagplaner, som forventes at træde i kraft i skoleåret 2027/28. Det er essentielt at diskutere sammenhængen mellem de nye fagplaner og kravene til de frie grundskoler i god tid. De frie grundskoler skal have frihed til at organisere undervisningen på alternative måder.
Foreningerne for de frie grundskoler bør inddrages i ekspertgruppens arbejde, eller der bør oprettes en arbejdsgruppe med fokus på betydningen for de frie grundskoler. Der er stor nervøsitet for, at de nye fagplaner for folkeskolen kan påtvinge de frie grundskoler en model, der ikke passer til ’et frit’ undervisningstilbud.
Bekymrende pejlemærker
Ekspertgruppen for Fagfornyelsen skal, baseret på de politiske pejlemærker fastlagt af forligskredsen, udarbejde anbefalinger til implementeringen af fagfornyelsen samt til et enkelt format for Folkeskolens Fagplaner. Der er flere af disse pejlemærker, der skaber bekymring for de frie grundskoler, hvis der ikke tages særlige hensyn.
De nye fagplaner skal, ifølge pejlemærkerne, understøtte folkeskolens formål og fagenes indhold som kernen i undervisningen. Folkeskolens formålsparagraf gælder dog ikke for de frie grundskoler, som derfor ikke skal bidrage til opfyldelsen af denne. Frie grundskoler har ret til at basere undervisning og virke på egne idéer og holdninger og bør ikke bindes til folkeskolens formålsparagraf gennem de nye fagplaner.
Pejlemærkerne angiver, at folkeskolens nye fagplaner skal have få, præcise mål for at sikre progression, og de skal sikre, at eleverne bl.a. ”står lige” ved skoleskift. Den politiske aftale indebærer også nye opstartstidspunkter for visse fag og justeringer i timetallet for nogle fag i folkeskolen. Frie grundskoler har ret til at strukturere deres undervisning anderledes end i folkeskolen, herunder at have en anden progression i undervisningen. Frie grundskoler beslutter selv, hvornår og hvordan de underviser i forskellige fag eller fagområder. Der er heller ingen krav om minimumstimetal, men eleverne skal opnå samme niveau af viden, færdigheder og kompetencer ved afslutningen af skoleforløbet som i folkeskolen. De frie grundskoler bør ikke bindes til en bestemt progression gennem krav om relation til folkeskolens nye fagplaner.
Pejlemærkerne angiver også, at folkeskolens fagplaner skal understøtte løbende evaluering af elevernes viden og færdigheder. Frie grundskoler skal evaluere elevernes udbytte af undervisningen, men kan tilpasse evalueringen til deres undervisningsstruktur og mål. Frie grundskoler bør ikke være bundet til en bestemt sammensætning af undervisningen gennem krav om en evaluering, der relaterer til de nye fagplaner.
Det er tid til at løsne op for kravene
De frie grundskoler har historisk haft større frihed i forhold til folkeskolens mål, men har siden 2005 været bundet af strukturelle forpligtelser, der skal sikre sammenhæng med folkeskolens undervisningsmål. Frihed er en central del af den politiske aftale om folkeskolen, og det bør også gælde for de frie grundskoler. Det er tid til at vende tilbage til den oprindelige hensigt med “stå mål med-kravet”, som handler om elevernes udbytte af undervisningen. Elever på frie grundskoler skal kunne nå slutmål, der er sammenlignelige med folkeskolens, men vejen dertil skal være op til den enkelte frie grundskole. Lovgivningen bør ikke begrænse friheden ved at stille krav om, at undervisningen skal være identisk med folkeskolens i indhold, metode, form og rammer.
Lempelse af de bindende færdigheds- og vidensområder
Frem mod ikrafttrædelsen af de nye fagplaner har man på nogle områder besluttet at slække på de nuværende krav. Den politiske aftale indeholder bl.a. forligskredsens beslutning om at gøre de bindende færdigheds- og vidensområder (i Fælles mål) vejledende i folkeskolerne. Det tilhørende lovforslag omfatter også de frie grundskoler, men med den forståelse, at lempelsen kun gælder de skoler, der følger folkeskolens Fælles Mål. Det er afgørende, at loven klart angiver, at lempelsen gælder alle frie grundskoler, uanset om de følger folkeskolens Fælles Mål eller fastsætter egne undervisningsmål og undervisningsplaner.
Færdigheds- og vidensområderne er knyttet til kravene til frie grundskoler om udarbejdelsen af undervisningsplaner.
Afskaffelse af krav om læseplaner
Den politiske aftale afskaffer kravet om læseplaner for folkeskolerne, men adresserer ikke konsekvenserne for de frie grundskoler, som stadig er bundet af de nuværende lovkrav om udarbejdelse af de tilsvarende ”undervisningsplaner”. Hvis frie grundskoler ikke også får muligheden for at beslutte lokalt, om de vil udarbejde undervisningsplaner, vil folkeskolerne opnå mere frihed end de frie grundskoler.
Ministeriet vurderer, at det er en stor opgave for folkeskolerne at udarbejde egne læseplaner. Forligskredsen mener, at fjernelsen af kravet om læseplaner vil øge det lokale råderum og fokus på det væsentlige i undervisningen. Det er respektløst over for den frie skolesektor fortsat at pålægge den krav, som samtidig anses som omfattende, uvæsentlige og frihedsbegrænsende for folkeskolerne. Frie grundskoler bør have samme frihedsgrader som folkeskolerne.
Flere valgfag i udskolingen
Der skal indføres flere valgfag i udskolingen i folkeskolen. For de frie grundskoler er det afgørende, at den pædagogiske frihed til selv at beslutte om undervisningen skal udbydes som valgfag bevares.
I forbindelse med EUD-aftalen i 2018 gjorde man det obligatorisk med et praktisk/musisk valgfag i 7. – 8. klasse i folkeskolen. Det blev desuden besluttet, at der skulle laves en prøve i 8. klasse i elevens praktisk/musiske valgfag. Dette fik konsekvenser for de frie grundskoler. I fortolkningen af betydningen for de frie grundskoler fastholdt man, at frie grundskoler ikke er forpligtet til at udbyde valgfag. Alligevel fangede bordet. De frie grundskoler blev forpligtet til at tilbyde eleverne i udskolingen undervisning, der ’står mål med’ ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag: Håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab. Det affødte stor frustration i den frie skolesektor, at man på den måde yderligere tvang de frie grundskoler tættere på folkeskolens undervisning og, efter mange frie grundskolers opfattelse, ned i en meget snæver ramme.
Med den nye politiske aftale om folkeskolen suppleres de eksisterende obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse i folkeskolen af ’teknologiforståelse’. Forhåbentligt vil det blive fortolket sådan, at de frie grundskoler fortsat skal stå mål med mindst ét af de obligatoriske valgfag, altså enten håndværk og design, musik, billedkunst, madkundskab eller (fremadrettet) teknologiforståelse.
Som noget nyt skal elever i folkeskolens 8. og 9. klasse tilbydes et valgfag i billedkunst, musik, teknologiforståelse, håndværk og design eller madkundskab, som de ikke allerede har haft i 7. eller 8. klasse. Dette kaldes “2. praktisk/musiske valgfag” og vil ikke kræve en obligatorisk prøve. Antageligvis vil de frie grundskoler ikke blive tvunget til at undervise i endnu et fag. Det er vigtigt, at de frie grundskolers pædagogiske frihed respekteres, og at de ikke pålægges krav, der gælder for folkeskolerne, som i øvrigt har den fordel, at de kan samarbejde om valgfag med andre skoler eller ungdomsskoler.
Prøvetryk og krav om standpunktskarakterer
Forligskredsen har besluttet at lette prøvetrykket i folkeskolen ved at ændre mundtlig engelsk til en udtræksprøve, reducere antallet af udtræksprøver fra to til én, fjerne skriftlige udtræksprøver og sammenlægge udtræksblokkene til én. Prøven i idræt fjernes også, hvilket igen gør idræt til et prøveløst fag. Den nye udtræksblok vil kun bestå af mundtlige prøver i engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik. Beslutningen medfører samme ændringer for prøveførende frie grundskoler.
Det er besluttet, at der i folkeskolen fortsat skal gives standpunktskarakter i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi (selvom der ikke længere er udtræksprøver i disse fag). Frie grundskoler har pædagogisk frihed og beslutter selv, hvordan de vil underrette forældre og elever om elevernes udbytte af undervisningen. Elevernes standpunkt set i forhold til de fastsatte mål for undervisningen kan beskrives på andre måder end ved en talkarakter. I øjeblikket fanger bordet for de frie grundskoler, der vælger at føre til folkeskolens prøver i kraft af prøvebekendtgørelsen og kravene til prøvebeviset, der ud over prøvekarakteren skal beskrive en standpunktskarakter. Frie grundskoler bør ikke underlægges krav om at benytte standpunktskarakterer til at beskrive elevernes udbytte af undervisningen og bør derfor heller ikke underlægges krav om at give standpunktskarakterer i fag, der ikke føres til prøve i, som det skal ske i folkeskolerne.
Elever med særlige behov og præcisering af reglerne for støtte
Et særligt fokus i folkeskoleaftalen er på elever med særlige behov. For at styrke inklusionen og lade flere elever forblive i almenundervisningen nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af lovgivningen om specialundervisning og bistand. Dette omfatter bl.a. regler for pædagogisk-psykologiske vurderinger og henvisningsprocedurer. Derudover skal der udvikles en skabelon for en pædagogisk indsatsplan, som skal hjælpe med at fremme elevernes faglige og sociale trivsel, samtidig med at den skal reducere behovet for pædagogisk-psykologiske vurderinger. Denne skabelon vil blive udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med relevante parter. Det er givet at ændringer vedr. elever med særlige behov og specialundervisning fremadrettet vil få betydning for frie grundskoler.
Forligskredsen mener, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler ambitionen om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene undervisning og fællesskabet. Derfor præciseres reglerne for elever på folkeskoler og frie grundskoler med et støttebehov under 9 timer ugentligt (altså de elever, der falder uden for kategorien ”specialundervisningselever”), hvilket medfører, at støtte også kan gives gennem klassen, dvs. tiltag rettet mod hele klassen, f.eks. af faglig karakter eller som støtte til udvikling af sociale færdigheder.
Erhvervspraktik til alle
Forligskredsen vil gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever i folkeskolen. Eleverne på 7., 8. eller 9. klassetrin skal udsendes i praktik i fem dage. Det er væsentligt for de frie grundskoler, at det tydeligt anføres i lovbemærkningerne, at dette ikke gælder de frie grundskoler under hensyn til de frie grundskolers pædagogiske frihed. Frie grundskoler har pædagogisk frihed på en lang række områder. Dette gælder også i relation til aktiviteter relateret til uddannelses- og erhvervsvejledning. Frie grundskoler skal stå mål med det obligatoriske emne ’Uddannelse og job’, men er derudover ikke forpligtet til bestemte vejledningsaktiviteter, heller ikke selv om skolen anmoder kommunen om at give vejledning. Der er f.eks. ikke krav om, at frie grundskoler skal tilbyde introduktionskurser og brobygning til eleverne i udskolingen. Den frie grundskole kan vælge at tilbyde disse aktiviteter under samme vilkår som folkeskolerne.
Juniormesterlære i udskolingen
Forligskredsen ønsker at skabe mere varierede undervisningsforløb i folkeskolen, hvor elever får mulighed for at afslutte med en mere praktisk orienteret uddannelse. Kommunerne skal derfor oprette juniormesterlæreordninger i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed eller en erhvervsrettet institution 1-2 dage om ugen. Folkeskoler kan ikke afvise elevers deltagelse i juniormesterlæreordningen. Forældre og elever kan kræve deltagelse – også uden et dokumenteret behov.
Hvis en elev vælger ikke at fortsætte i juniormesterlæreordningen, skal eleven tilbydes undervisning efter de normale regler, inklusive nødvendig støtte for at sikre, at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen.
Hvis ikke kommunen samler juniormesterlæreordningen på én skole, kræves det, at skolens skema tilpasses, så hele klassen skal undervises i bestemte fag på de dage, hvor eleven i juniormesterlære er i skole.
Tanken bag juniormesterlæreordningen er sympatisk, men kan skabe betydelige udfordringer for folkeskolerne og øge kompleksiteten i skoleledernes og kommunernes administration.
Som alternativ kunne man overveje at udnytte de nuværende muligheder for fleksible udskolingsforløb, i stedet for at indføre den omfattende juniormesterlæreordning.
Frie grundskoler forventes ikke at skulle tilbyde juniormesterlæreordningen. Det vil være en begrænsning af den pædagogiske frihed. De krav, der stilles til kommunalbestyrelserne, som f.eks. aftaler med praktiksteder, refusion af udgifter, befordringsordninger og tilsyn med praktikforløb, vil i øvrigt være særdeles svære at opfylde for den enkelte selvejende frie grundskole. Desuden mangler frie grundskoler samme lovgivningsmæssige muligheder for samarbejde med andre institutioner, som folkeskoler har.
Det er dog vigtigt, at der tages højde for, at elever, der frafalder juniormesterlære, kan ønske at fortsætte på en fri grundskole. Ligeledes hvordan frie grundskoler skal forholde sig til den særlige afgangseksamen for juniormesterlæreelever.
Foreningen kæmper for skolernes frihed
Den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram har til formål at styrke frihed og fleksibilitet. Selvom der derfor er optimisme omkring folkeskolens fremtid, er der tilsvarende stor bekymring for, at frie grundskoler ikke vil opnå samme grad af frihed og i stedet mødes med mere begrænsede rammer. Det fremhæver behovet for at sikre de frie grundskolers selvstændighed og pædagogiske uafhængighed.
Foreningen bifalder at der sættes fokus på frihed til folkeskolerne, men finder det beklageligt, at samme frihed ikke er blevet prioriteret for de frie grundskoler. Foreningen har opfordret politikere og embedsværk til at sørge for, at de frihedsgrader, som tilfalder folkeskolerne, også skal gælde for de frie grundskoler.
De frie grundskoler oplever i forvejen stigende regulering, som begrænser uafhængighed og forskellighed fra det offentlige skolesystem. Foreningen arbejder ihærdigt for at sikre, at lovændringerne for folkeskolerne ikke yderligere reducerer de frie grundskolers mulighed for at operere frit og for bevare deres unikke pædagogiske undervisningstilbud.