Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers primære mål er at bevare og beskytte de frie og private skolers ret til at eksistere og fungere, midt i et politisk landskab, der konstant ændrer sig. Foreningen arbejder strategisk og kommunikativt for at opnå dette mål gennem relationer til politikere og embedsværk og en vedvarende indsats for retfærdige vilkår og en anerkendelse af skolernes samfundsansvar.
Det helt overordnede mål for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier er at gøre en forskel for medlemsskolerne. Det medfører, at foreningen på bl.a. det politiske område arbejder for hele den frie skolesektors interesser.
De frie og private skolers frihed og eksistensgrundlag er generelt og til stadighed under pres. Derfor er dét at kæmpe for de bedste forhold til at oprette og drive frie og private skoler en kontinuerlig og vigtig opgave, som foreningen bl.a. udfører ved at skabe og fastholde kontakter til både politikere og embedsværket. Foreningen har regelmæssige møder med ordførere, ligesom der er hyppig kontakt med embedsværket. Blandt mange andre aktiviteter skriver foreningen også indlæg i forskellige medier, både selvstændigt og i samarbejde med andre organisationer.
Foreningens daglige politiske arbejde tager udgangspunkt i en dynamisk og flerårig strategi for interessevaretagelse, der, udover de definerede mål og målgrupper, indeholder strategiske spor og gennemgående kernebegreber. Foreningens strategiske fokus i 2024 omfatter bl.a. bevarelsen af de frie og private skolers ret til at eksistere og være unikke, herunder beskyttelse af skolernes pædagogiske og ideologiske frihed.
Skiftende politiske landskaber
Mulighederne i det politiske landskab skifter hen over årene, meget afhængig af, hvilken regering, der sidder på magten. I nogle valgperioder har foreningen relativ let adgang til ministeren og de toneangivende politikere, mens foreningen i andre perioder synes mere afskåret fra samtaler og inddragelse. I de perioder arbejder foreningen ad andre veje for at få indflydelse.
Under den forrige regering oplevedes en modvilje mod den frie skolesektor, og der blev sat mange snubletråde ud. Den nuværende regerings regeringsgrundlag skabte en vis optimisme.
Børne- og Undervisningsministeren er naturligvis central, og det er væsentligt at give ministeren et retvisende billede af sektoren og skolerne. Det begyndte fint med et positivt møde med ministeren, men herefter har det været vanskeligt at etablere møder. Foreningen har henvendt sig på anden vis og har givet de frie og private skolers holdninger til kende.
Ministerens prioriteter
Ministeren har i hele regeringsperioden haft særdeles travlt med at skabe forandringer for folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. De frie skoler rummer en relativ høj procentdel af eleverne i Danmark, men bliver desværre ikke direkte inviteret med i drøftelserne. Det er ærgerligt, for de ændringer, der arbejdes på, vil få stor indvirkning på de frie og private skoler. Derfor har det været nødvendigt at påvirke processerne på andre måder, bl.a. gennem meget omfattende og detaljerede høringssvar i samarbejde med andre skoleorganisationer. Specielt har både folkeskoleaftalen, PPR-udfordringerne og ændringer i ungdomsuddannelserne givet anledning til omfattende bemærkninger og aktiv interessevaretagelse. Foreningen har i alle forhold taget initiativer i forhold til det politiske niveau med formålet at påvirke beslutningsprocesserne i en retning, der kan være acceptable for de frie og private skoler.
Relationer til ordførere i fokus
En anden vej til indflydelse er gennem de politiske ordførere i partierne. Valget i 2021 resulterede i en endog meget stor udskiftning af folketingsmedlemmer og efterfølgende ændringer på mange Børne- og undervisningsordførerposter. Foreningen har derfor brugt kræfter på at opbygge gode relationer til nye ordførere.
I perioden har det af og til virket som om, at visse partier har lukket sig om sig selv – og udelukkende haft fokus på egne rækker. Folketingsmedlemmer og ordførere har ikke gjort sønderligt brug af at orientere sig blandt de organisationer, der arbejder indenfor sektorerne, – andre organisationer har lignende oplevelser.
Heldigvis har foreningen særdeles gode relationer til en håndfuld partier og har derfor gennem disse partiers ordførere haft mulighed for at udbygge og fastholde rigtig gode forbindelser. Gennem mange møder og anden korrespondance har foreningen haft dialog til gavn for begge parter. Foreningen får meddelt bekymringer i forhold til de forskellige politiske forhandlinger, og politikerne giver foreningen indblik i de emner, der er på dagsordenen. Gensidige gode relationer er en fordel for begge parter.
Relationer til embedsværket
En tredje vej til politisk indflydelse går gennem embedsværket. Selvom embedsmændene ikke træffer de endelige politiske beslutninger, har de betydelig indflydelse gennem deres rådgivnings- og implementeringsrolle. Deres faglige vurderinger påvirker i høj grad de politiske beslutninger og dermed den overordnede politiske retning.
Embedsmændene udarbejder lovforslag, politiske strategier og handlingsplaner. Deres ekspertise og viden om de specielle forhold, der er på bl.a. de frie skolers område, er afgørende for, at ministeren, og dermed folketinget, kan træffe beslutninger på et veldokumenteret grundlag. Det er derfor vigtigt for foreningen at oparbejde et tillidsfuldt samarbejde med embedsværket i såvel departement som styrelse for derigennem både at kunne få viden om processerne og yde indflydelse.
Der har gennem de seneste år været en markant udskiftning af medarbejdere i ministerierne, herunder i Børne- og Undervisningsministeriet. Foreningen har derfor også på dette område etableret nye relationer og givet viden om de forhold, der er gældende for de frie og private skoler.
Embedsværket har også en kontrolfunktion, hvor de overvåger, at lovgivning og politiske beslutninger efterleves korrekt. I skolesammenhæng er denne myndighed placeret i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, i daglig tale STUK. Styrelsens arbejde ift. implementering og kontrol af skolernes overholdelse af love og bekendtgørelser rummer også lovfortolkning. Foreningen har gennem de seneste år oplevet, at denne lovfortolkning er blevet mere stringent og rammesættende, end lovens bogstav og de historiske lovbemærkninger tilsiger. Foreningen har derfor, i samarbejde med de øvrige skoleforeninger, i flere sammenhænge måttet gøre gældende, at der ikke er enighed med styrelsens forståelse af de love og bekendtgørelser, de frie og private skoler er omfattet af. Samarbejdet og relationerne er derfor til tider anstrengte. Alligevel lykkes det at holde en kontinuerlig dialog med embedsværket og meddele kritikpunkter og bekymringer i forhold til bl.a. den grundlovssikrede frihed.
Konstant tilpasning
Den politiske virkelighed forandrer sig konstant med både nye relationer og mange ændringer i skolernes forhold. Foreningen følger altid udviklingen og forsøger at påvirke fremtiden ved at skabe gode og tillidsfulde relationer til både politikere, uanset politisk ståsted, og embedsværket. Det er en vedvarende kamp at bevare friheden til at skabe og drive holdnings- og værdibaserede skoler, der er et alternativ til de offentlige tilbud.
Foreningen Danmarks Private Skolers strategi for interessevaretagelse fokuserer på at skabe motivation, relationer og bevidsthed gennem fem kernebegreber: Ansvar, værdier, tradition, ambition og frihed. Hovedudfordringerne adresseres gennem strategien med fokus på de overordnede mål for interessevaretagelsen, identifikation og prioritering af specifikke målgrupper relateret til udfordringerne og etablering og implementering af konkrete eksekveringsmål og aktiviteter for at imødekomme udfordringerne. Disse elementer er, også i 2024, afgørende for foreningens interessevaretagelse med det formål at gøre en forskel for medlemsskolerne.