I anledning af skolens 150-års jubilæum og indvielse af ny bygning inviterer Klostermarksskolen til reception d. 26. august 2021, kl. 15-17.
Klostermarksskolen i Aalborg fejrer 150-årsdagen for skolens åbning som forberedelsesskole til Katedralskolen i august 1871.
Der bliver samtidig med skolens fødselsdag, afholdt indvielse af en ny undervisningsfløj. Undervisningsfløjen rummer faglokaler til naturfagsundervisning (STEM), bevægelse, billedkunst og musik, samt en tagterrasse til udendørs undervisning. De nye lokaler skal give skolen nye muligheder for faglig udfoldelse på alle alderstrin, og understrege skolens ønske om solid faglig undervisning. Inde i bygningen har skolens billedkunstelever udsmykket lokalerne sammen med den lokale kunstner og arkitekt Kristian Lange, der har samarbejdet med eleverne om flere udsmykningsprojekter på Klostermarksskolen.