Fra d. 1. september er det muligt at indstille frie og private skoler til SEVERIN-PRISEN – en pris for god digital kommunikation.
SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, der formår at skabe godt og dannet indhold til internettet. Temaet for SEVERIN-PRISEN 2021 er ‘Oplysning’, og prisen gives i år til en skole, der udmærker sig på sociale medier.
Indstilling til prisen
Kender du en fri skole, som gør det godt på de sociale medier? Så kan du indstille den til SEVERIN-PRISEN nu.
Indstilling kan ske her: www.vostok.dk/severin-prisen.
Efter indstillingsperioden vælger juryen tre kandidater, som sendes til åben afstemning.
2021-juryen består af generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening, Elsebeth Gerner Nielsen, medieforsker ved Københavns Universitet Anne Mette Thorhauge og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard.
Sådan findes en vinder
Indstilling (åben for alle)
Fra onsdag den 1. september 2021 til og med onsdag den 29. september 2021 kan alle indstille en fri skole til SEVERIN-PRISEN 2021.
Nominering (årets jury)
Primo oktober 2021 udvælger og offentliggør juryen tre nominerede kandidater.
Afstemning (åben for alle)
Primo oktober til medio oktober er der åben afstemning om de valgte kandidater. De nøjagtige datoer offentliggøres snarest på Vostok.dk.
Der er stor opmærksom på børn og unges digitale adfærd. Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan skolerne selv håndterer sociale medier som en del af vores alles fælles digitale rum. Mange frie skoler er til stede på sociale medier og kan nå mange. Det giver i sig selv et stort ansvar for at bruge medierne konstruktivt – både som enkeltstående skole og som samlet sektor.
Om SEVERIN-PRISEN
SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Prisen er indstiftet af forstander Irene Stapel, medieforsker Jesper Tække og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard. Prisen har navn efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1782 – 1872).