Elev fra Allerød Privatskole ifm. affaldsindsamling

Skoler bidrager til fællesskabet gennem undervisning og dannelse af børn og unge. Mange skoler lægger dog også vægt på at kombinere kerneydelsen med indsatser og aktiviteter, der gør forskel for samfundet i bred forstand. Det gælder også de frie og private skoler.

Det er motiverende at gøre en forskel for andre. Udover undervisning og dannelse af børn og unge, ligger det i mange skolers selvforståelse, at de har en opgave i forhold til det omkringliggende samfund.

Grønne skoler

Flere frie og private skoler iværksætter aktiviteter og indsatser med ønsket om at bidrage til løsningen af    samfundsmæssige problemstillinger, f.eks. klima- og miljøudfordringer.

Allerød Privatskole er del af Grøn Skole under Friluftsrådet, som er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Skolen har et Grønt Råd, der består af 15 elever og 6 lærere. Rådet mødes flere gange om året og diskuterer nye måder at gøre skolen endnu mere bæredygtig og CO2-neutral på.

Skolens leder, Mikkel Løvenhøj, fortæller:

»Vi er en nyere skole. Fra starten af har det været vigtigt at praktisere internt og vise udadtil, at vi er en del af noget større. Hvis der er noget, som vi kan gøre, så skal vi gøre det. Uanset om det er lokalt eller globalt, så har vi et ansvar, og det er også det, vi lærer eleverne på skolen«.

Skolen har som målsætning at sænke sit energiforbrug med 10 procent over en periode på tre år. Derfor har skolen bl.a. udskiftet el-apparater til energibesparende alternativer. Derudover arbejder skolen med at undgå madspild i deres kantine og har desuden enkeltstående aktiviteter som f.eks. cykelkampagner.

Ryomgaard Realskole på Djursland også valgt at blive ”Grøn Skole” og motivationen er enslydende. Skolens leder, Janus Laier, siger:

»Som skole kan og skal vi også bidrage til samfundets kamp for en grønnere fremtid«.

Fokus på bæredygtighed inspirerer andre

På Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) vil de også bidrage til det samfund, de er en del af. Skolen har derfor startet en ny tradition: Affaldsindsamling. En del af initiativet indebærer at sætte fokus på bæredygtighed og genanvendelighed.

Skolens rektor, Thomas Thrane, fremhæver, ligesom lederne på Allerød Privatskole og Ryomgaard Realskole, at det ligger i skolens værdier at gøre en forskel for omverdenen:

»Jeg er så stolt af vores elever. De har modtaget initiativet med masser af entusiasme og engagement. Det at være et aktivt menneske, der tager stilling og ansvar, er noget vi arbejder meget med på skolen. Derfor syntes vi også, at den aktive indsats i forbindelse med affaldsindsamlingen satte god praktisk fokus på netop de værdier«.

Charlotte Juul, der er projektleder for Danmarks Naturfredningsforening, fortæller, at NGG’s initiativ er til stor inspiration og er blevet delt med andre ungdomsuddannelsesinstitutioner:

»Efter jeg havde talt med NGG om deres initiativ, tog jeg straks deres idé til mig og sendte idéen rundt til alle gymnasier og HF i Danmark. Fænomenet om at gøre noget sammen – hver for sig – er jo snart ikke fremmed for os længere. Så hvorfor ikke en affaldsindsamling, hvor miljøet kan binde de unge sammen og dermed skabe et fællesskab, hvor de samtidig kan gøre en forskel for det lokalsamfund, de er en del af.

NGG har virkelig formået at aktivere deres 200 elever på en ansvarlig måde. Det har jeg stor respekt for!«.

Vor Frue Skole sparker gang i fodboldskole i Uganda

Flere skoler ønsker at bidrage til fællesskabet ved at hjælpe udsatte befolkningsgrupper. Nogle skoler gør en forskel ved at engagere og understøtte initiativer i andre lande.

   Vor Frue Skole i Næstved har altid haft indsamlinger til velgørende formål i 3. verdens lande. For nogle år siden valgte skolen at indgå et samarbejde med fodboldskolen El Cambio i Uganda. Vor Frue Skole har indsamlet over 150.000 kr. Skolens donationer har været direkte medvirkende til, at fodboldskolen for første gang også har optaget piger. Pengene går til skolegang, husly, mad og fodboldtræning.

Skoleleder Søren Vilstrup fremhæver, at det er vigtigt for skolen at skabe ansvarlige samfundsborgere, der vil hjælpe andre mennesker både lokalt og globalt:

»Når vi på skolen vælger at engagere eleverne i velgørende formål, så tjener det flere formål. For det første skal eleverne lære at hjælpe andre mennesker – både i det nære miljø, men også i et globalt perspektiv. Når børn samler penge ind til andre børn, giver det en glæde og et engagement og en fornemmelse af, at glæden ved at give kan være større end ved at få. Vi har en særlig forpligtigelse i den rige del af verdenen, og hvis ikke vi lærer vores børn at være ansvarlige samfundsborgere, så bliver verden et trist sted at være i fremtiden«.

Vor Frue Skoles initiativ er er godt eksempel på, hvordan der kan skabes direkte sammenhæng mellem skolens dannelse af eleverne og skolens samfundsansvarlige initiativer til gavn for individer eller grupper uden for skolen.

Vil gøre det endnu bedre

Der er flere eksempler på tiltag, hvor de frie og private skoler vil gøre en forskel og tage ansvar for det samfund, de er en del af. Det ligger i skolernes selvforståelse at tolke samfundsansvar ind i deres værdier. Skolerne vil, ligesom i alle andre henseender, altid bestræbe sig på at gøre det endnu bedre, derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”De 7 samfundsløfter”. Det betyder, at de har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Linette Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rlk@privateskoler.dk
Du kan få “Nyt om de gymnasiale uddannelser” direkte i din mail-postkasse ved at tilmelde dig BUVM’s nyhedsbrev på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside (uvm.dk). Hvis du vælger nyhedskategorien ”Uddannelser til unge”, vil du modtage Nyt om de gymnasiale uddannelser, som udkommer cirka hver tredje måned. Nyt om de gymnasiale uddannelser udsendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Ny aftale om fagligt løft

På trods af, at alle elever er tilbage i klasselokalerne, og der gøres en stor indsats for at få en god afslutning på skoleåret, er der for nogle elever stadig et fagligt efterslæb, der rækker ind i det kommende skoleår.
Der er derfor indgået en ny politisk aftale, som blandt andet rummer udvidede frihedsgrader til institutionerne i skoleåret 2021/22, et tilskud til Danske Skoleelever og elevorganisationerne på ungdomsuddannelserne på 10 mio. kr. samt en ramme til fagligt løft på de gymnasiale uddannelser på 15 mio. kr. Med aftalen forlænges også institutionernes frist for at anvende tilskuddet fra februaraftalen til udgangen af 2021.

Frihedsgraderne på det gymnasiale område består i muligheden for at flytte timer i de obligatoriske fag, der skal indgå i grundforløbet, som fx engelsk og samfundsfag, til et senere tidspunkt. Dermed kan der prioriteres mellem fagene i forhold til elevernes behov for at sikre ekstra undervisning med et fagligt løft i de fag, hvor det lokalt vurderes nødvendigt. Der vil kunne anvendes timer fra elevernes individuelle timepulje, hvormed timerne til det faglige løft supplerer de enkelte fags samlede timetal. Anvendelse af timer fra timepuljen giver også mulighed for en ekstra indsats for nye elever på den to-årige hf.

Børne- og Undervisningsministeriet vil snarest muligt udsende en vejledning med eksempler på en mulig struktur for grundforløbet og anvendelsen af timepuljen til et fagligt løft af nye elever. Foreløbig kan du læse mere om aftalen på uvm.dk.

Nyt materiale om fagligt efterslæb og elevtrivsel samt digitale gæstelærerforløb

Som opfølgning på webinar om forebyggelse af mistrivsel, afholdt den 22. april 2021, er der udarbejdet en artikel med de væsentligste pointer fra oplægsholderne, herunder organisatoriske overvejelser og eksempler på praktiske tiltag. Du finder artiklen på uvm.dk.
Der er også lanceret et digitalt gæstelærerforløb om digital dannelse og distraktion rettet mod elever i de gymnasiale uddannelser, og flere forløb til de gymnasiale uddannelser følger snart på emu.dk.

FIP-kurser

Der har igen i år være stor tilslutning til FIP-kurserne. På trods af at næsten alle FIP-kurser grundet corona blev omlagt til virtuel afholdelse, var deltagerantallet 4755 lærere på 125 kurser.

FIP-kurserne har siden 2017 fokuseret på de centrale reformelementer. Den 4. delrapport fra januar 2020 fra følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen viste, at der stadig var udfordringer med elevernes skriftlige kompetencer. Derfor var der på både SIP- og FIP-kurserne et særligt fokus på dette tema i skoleåret 20/21. Ud over de skriftlige kompetencer var der også på FIP og SIP fokus på elevernes mundtlige kompetencer, da ikke alle fag har et særligt fokus på skriftlighed.

Af de fire nye kompetenceområder: digitale, innovative, globale og karrielæring, som kom ind med reformen i 2017, har elevernes globale kompetencer endnu ikke været omdrejningspunkt på FIP-kurserne. Samtidig nævnes det i den femte delrapport fra marts 2021 som et område, skolerne med fordel kan have øget fokus på. Derfor sætter FIP i 21/22 fokus på elevernes globale kompetencer i fagene. Derudover vil den enkelte fagkonsulent vurdere, hvilke andre relevante fokuspunkter i faget, der tages op på kurserne.

Det vil være muligt at tilmelde sig FIP-kurserne inden sommerferien via GL-E. Kursusgebyret for FIP-kurserne 21/22 er 650 kr.

Afprøvning af nyt FIP-koncept Som noget nyt udbyder en række fag, herunder matematik, historie og religion, fra næste skoleår 21/22 et udvidet FIP-koncept, der lægger op til at arbejde med faglig udvikling i praksis ude på skolerne. Konceptet består af den ordinære FIP-kursusdag samt mulighed for derudover at tilmelde sig et kort virtuelt sparringsmøde samt en opfølgende kort præsentationsdag.

Som en del af de ordinære FIP-kurser i de udvalgte fag vil lærerne få mulighed for at vælge workshops, der lægger op til et fagligt udviklingsarbejde inden for bestemte områder af faget. Hensigten er, at de enkelte workshops sætter fokus på områder i faget, hvor det er relevant at arbejde med ny didaktisk inspiration, alternativ tilrettelæggelse osv. Den enkelte lærer vælger selv sit fokusområde. Hvis læreren vælger denne model, vil der som en del af det faglige udviklingsarbejde være planlagt et virtuelt sparringsmøde i løbet af vinteren og et kort fysisk møde i foråret, hvor de enkelte lærere kan præsentere de projekter, som de har valgt at arbejde med.

Der er stadig mulighed for i de ovenstående fag blot at tilmelde sig det ordinære FIP-kursus. Der er fastsat en forøget brugerbetaling ved tilmelding til de faglige udviklingsprojekter i forlængelse af FIP-kurserne på 250 kr. Det vil være muligt at tilmelde sig det forlængede forløb både før og efter deltagelse på det ordinære FIP-kursus.

SIP-konferencer med arbejdstitlen ”Den fællesskabende skole”

De årlige SIP-konferencer vil i 2021 blive afholdt i oktober-november tre forskellige steder i landet, foruden at der vil blive afholdt en virtuel konference, som vil dække samme tema.
Temaet for årets konferencer vil være Den fællesskabende skole, hvor vi bl.a. vil sætte fokus på fællesskabets betydning i en (post)Corona-tid, fællesskabets muligheder og begrænsninger og give inspiration til at arbejde med skolens fællesskaber. Nærmere information følger i begyndelsen af det kommende skoleår.

De gymnasiale læringskonsulenter afholder næste runde implementeringsnetværk

De gymnasiale læringskonsulenter har netop opdateret og udvidet de mere end 27 skolenetværk for ledere og særlige ressourcepersoner på de gymnasiale uddannelser.

Det forventes, at de næste netværksmøder afholdes i september 2021, hvor temaet er status på skolernes arbejde med de tværgående kompetencer, innovation, karrierelæring, det globale og det digitale. Derudover vil der på netværksmøderne også være mulighed for at drøfte andre aktuelle udfordringer på skolerne, f.eks. i forbindelse med opstart af skoleåret.

Ved evt. spørgsmål eller interesse for ny deltagelse i netværk, kan du henvende dig til læringskonsulent Erwin Christensen, E-mail: Erwin.Christensen@stukuvm.dk eller på tlf. 23284927.

Nyt om pædagogikum: undervisningskompetence i bioteknologi og nye spørgsmål/svar

Lærere med pædagogikum i både biologi og kemi har som bekendt også undervisningskompetence i bioteknologi på stx. Disse lærere har i deres pædagogikumforløb deltaget i de fagdidaktiske moduler i hhv. biologi og kemi. Nu tilbydes de en mulighed for at deltage i det fagdidaktiske modul i bioteknologi som et tredages efteruddannelseskursus, så længe der er ledige pladser. Denne ordning gælder for skoleårene 2021/22 og 2022/23. Der vil snarest blive sendt brev til alle almengymnasiale institutioner med yderligere oplysninger herom.
Pædagogikumsiden på uvm.dk indeholder en række spørgsmål/svar om pædagogikum. Denne del af siden er netop blevet opdateret med oplysninger om bl.a. strukturen på den teoretiske del af pædagogikum, faglig kompetence, pædagogikumforløb med flere fag, det fagdidaktiske projekt mv. Du kan læse spørgsmål/svar på siden Om pædagogikum | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm. dk).

Fremdrift i implementeringen af gymnasiereformen

Den femte delrapport i følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen er nu offentliggjort.

Rapporten viser, at der på tværs af de fire gymnasiale uddannelser generelt er fremdrift i arbejdet med at implementere gymnasiereformen. Evalueringen viser dog samtidig, at der er specifikke udfordringer, bl.a. i forhold til arbejdet med at integrere virkelighedsnære problemstillinger og sikre fagligt samspil i undervisningen på hf. På de treårige uddannelser er der udfordringer med at nå igennem alle de faglige aktiviteter og det faglige stof, som eleverne skal i løbet af grundforløbet.
Evalueringen viser, at der generelt er et højt trivselsniveau både før og efter reformen, hvor hf-eleverne dog i gennemsnit trives mindre godt end eleverne på de treårige uddannelser.

Rapporten gør særligt status på arbejdet med indsatserne til styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer. Resultaterne om skriftlighed viser bl.a., at eleverne på stx, hhx og hf i gennemsnit opnåede højere karakterer i de større skriftlige opgaver i 2020 end i de foregående år. Dette kan indikere, at de nye rammer for de større skriftlige opgaver bidrager til at styrke elevernes kompetencer til at skrive opgaverne. Resultatet bør dog læses med forbehold for, at de kan være påvirket af COVID-19-foranstaltningerne i 2020, samt at evalueringsformen i de større skriftlige opgaver har ændret sig på de treårige gymnasiale uddannelser.

Resultaterne om skriftlighed viser også, at der efter et tidligere dyk nu generelt er fremdrift i arbejdet med at styrke elevernes skriftlige kompetencer. Både lærere og elever giver udtryk for, at lærernes fokus på skriftlighed nu er på samme, relativt høje niveau som før reformen på alle fire gymnasiale uddannelser.
Den sjette og sidste rapport i gymnasiereformens følgeforskning forventes at udkomme i starten af 2022. 5. delrapport er tilgængelig på emu.dk (pdf) Du kan læse mere om følgeforskningsprogrammet på uvm. dk.

Rejsepuljen til Færøerne og Grønland 2021-2023

Rejsepuljen til Færøerne og Grønland 2021-2023 er nu åben for nye ansøgninger. Puljens formål er at give tilskud til, at flere studieture på ungdomsuddannelserne og FGU går til Færøerne og Grønland og skal dermed være med til at øge danske elevers kendskab til klima, historie, kultur, sprog, samfundsforhold og natur i de øvrige dele af rigsfællesskabet.

Der er i alt 4 mio. kr. til fordeling i årets pulje til brug for en rejse i skoleåret 2021/22 eller 2022/23.

Puljen kan søges af offentlige institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser eller forberedende grunduddannelser (FGU).

Hvis der ansøges om flere midler end der er til rådighed i puljen, vil ansøgninger fra ansøgere, der ikke tidligere har modtaget tilskud fra puljen, få højere vægt ved den samlede prioritering af ansøgningerne.

Frist for at indsende ansøgning er d. 2. september 2021 kl. 13.00.
Du kan læse mere om puljen og finde materialer til brug for ansøgningen på uvm.dk.

Ny evaluering af SPS viser positive effekter for eleverne

Elever med ordblindhed og psykiske funktionsnedsættelser (som f.eks. autisme og ADHD) har et stort udbytte af den specialpædagogisk støtte (SPS). Støtten bidrager til at hæve elevernes faglige niveau og mindsker frafald. Det viser en ny evaluering af SPS-ordningen på ungdomsuddannelserne, der er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) i perioden fra 2018-2021. Evalueringen viser, at SPS i vid udstrækning bidrager til, at elever med funktionsnedsættelser kan uddanne sig på lige fod med andre. Elever, der modtager SPS, opbygger bl.a. kompetencer til selvstændigt og fremadrettet at løse egne udfordringer både i deres videre uddannelse og i andre sammenhænge.
Hent virkningsevalueringen af SPS-ordningen her.

Hjælpemidler bevilget gennem SPSordningen kan medbringes til ny uddannelse

Husk, at elever kan medbringe hjælpemidler, der er bevilget gennem SPS-ordningen, til andre uddannelser, der er omfattet af SPS-ordningen. Et hjælpemiddel kan f.eks. være kompenserende læse- og skriveteknologi til ordblinde elever eller høreteknisk udstyr til hørehæmmede elever.

Som afgivende uddannelsesinstitution er det derfor vigtigt, at I vejleder eleverne om denne mulighed. Det kan f.eks. være aktuelt for en gymnasieelev, der skal fortsætte på en videregående uddannelse.

Hvis institutionen modtager elever, der har hjælpemidler fra tidligere uddannelsessteder, skal den SPS-ansvarlige indsende en ansøgning til STUK om at få overflyttet hjælpemidlet til det nye uddannelsessted. Læs mere om administration af hjælpemidler på spsu.dk.

Nye gymnasiesider på uddannelsesstatistik.dk

Med en ny funktionalitet på uddannelsesstatistik.dk, kaldet gymnasiesider, er det nu blevet lettere at finde relevante nøgletal for et specifikt gymnasium. STIL har udarbejdet en gymnasieside for alle gymnasiale afdelinger, som har bestand i det igangværende skoleår.
Alle institutioner har modtaget en mail med direkte link til gymnasiesiden, men det er på uddannelsesstatistik.dk også muligt at søge den frem i søgefeltet øverst. Søg blot på navnet på den ønskede institution. Der er lavet en visning pr. gymnasial afdeling og uddannelse. Det vil sige, at hvis I har flere afdelinger og/eller gymnasiale uddannelser, er der en visning pr. afdeling og uddannelse.
Når man klikker på det direkte link, eller vælger ud fra søgeresultater i søgefeltet, kommer man direkte til gymnasiets overbliksvisning. På gymnasiesiden fremgår opdaterede centrale nøgletal, samt et link til institutionens egen hjemmeside, som den er angivet i institutionsregisteret.