Frie grundskoler har idémæssig og pædagogisk frihed. De frihedsprivilegier, som frie grundskoler nyder godt af, giver mulighed for at give en undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Det er helt unikt – og en grundlovssikret ret. Undervisningen skal dog stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Der er mange forskellige bud på, hvordan en skole og undervisning, der står mål med, ”hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”, kan se ud. Friheden til at være ”forskellig” er netop afsættet for stå mål med-kravet: Målene skal nås, men vejen ad hvilken kan være forskellig.

Friheden forpligter. Der føres tilsyn med de frie grundskolers overholdelse af stå mål med-kravet og de frie grundskolers overholdelse af de fire forpligtende forudsætninger i relation til stå mål med-kravet. Hvis stå mål med-kravet ikke overholdes, kan skolen risikere sanktioner relateret til tilskud eller – ultimativt – at miste retten til at være fri grundskole.

De forpligtende forudsætninger

”Stå mål med-kravet” er helt centralt for frie grundskoler.

I Lov om friskoler og private grundskoler m.v. §1, stk. 2 fremgår det, at ”Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.

Betydningen af stå mål med kravet har historisk været meget lidt konkretiseret, men med en ændring i Lov om friskoler og private grundskoler i 2005 blev stå mål med-kravet knyttet til en række forpligtende forudsætninger, der fremgår af Lov om friskoler og private grundskolers §1a, §1b og §1c.

De forpligtende forudsætninger er i bund og grund nogle strukturelle bindinger, der skal sikre sammenhængen med, ”hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”, altså at eleverne gennem den frie grundskoles undervisning opnår ”viden”, ”færdigheder”, ”kompetencer” og ”niveau” som i folkeskolen.

De forpligtende forudsætninger omhandler den frie grundskoles fastlæggelse, beskrivelse og offentliggørelse af skolens undervisningsmål og planer, den frie grundskoles undervisningspraksis samt resultatet af den frie grundskoles undervisning. De forpligtende forudsætninger afspejler sig også i de lovmæssige krav til de frie grundskolers evaluering af undervisningen og til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Der er fire forpligtende forudsætninger:

1. Skolen skal fastlægge og offentliggøre undervisningsmål og undervisningsplaner. Læs mere

2. Skolen skal beskrive egne slutmål, delmål og undervisningsplaner, så de har en helt bestemt sammenhæng / relation til folkeskolens Fælles mål. Læs mere

3. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og undervisningsplaner og skolens faktiske undervisningspraksis. Læs mere

4. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og elevernes undervisningsresultater (samlet set). Læs mere

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Den frie grundskole skal fastlægge og offentliggøre dens undervisningsmål og undervisningsplaner. Her beskrives de forskellige muligheder:

Mulighed a (Yderpol – ”Tilbagefaldsreglen”)

Den frie grundskole kan fastlægge, at den følger folkeskolens Fælles mål fuldt ud samt ministeriets vejledende læseplaner fuldt ud. 

Folkeskolens afsluttende kompetencemål 

Folkeskolens kompetencemål på trinniveau 

Ministeriets vejledende læseplaner 

Mulighed b 

Den frie grundskole kan fastlægge, at den følger folkeskolens afsluttende kompetencemål for alle obligatoriske fag og emner.  

Den frie grundskole kan samtidig fastlægge, at den følger folkeskolens kompetencemål på trinniveau for alle obligatoriske fag og emner eller minimum for de fag, hvor det er et krav, at frie grundskoler fastsætter delmål. 

Den frie grundskole kan stadig vælge at fastlægge og beskrive egne undervisningsplaner. 

Folkeskolens afsluttende kompetencemål 

Folkeskolens kompetencemål på trinniveau 

Skolens egne undervisningsplaner 

Mulighed c

Den frie grundskole kan fastlægge, at den følger folkeskolens afsluttende kompetencemål for alle obligatoriske fag og emner.  

Den frie grundskole kan stadig vælge at fastlægge og beskrive egne delmål (minimum for de fag, hvor det er et krav, at frie grundskoler fastsætter delmål) og fastlægge og beskrive egne undervisningsplaner. 

Folkeskolens afsluttende kompetencemål 

Skolens egne delmål 

Skolens egne undervisningsplaner

Mulighed d

Denne mulighed repræsenterer mange kombinationsmuligheder.  

Den frie grundskole kan fastlægge, at den for nogle fag/fagområder eller emner beskriver egne slutmål, delmål og/eller undervisningsplaner. For andre fag/fagområder eller emner kan skolen fastlægge, at den følger folkeskolens afsluttende kompetencemål (og evt. i visse fag kompetencemål på trinniveau).  

For de fag og emner, hvor skolen fastlægger, at den følger folkeskolens afsluttende kompetencemål, kan skolen også vælge at følge de vejledende læseplaner. 

Delvis skolens egne slut- og delmål. Delvis folkeskolens kompetencemål 

Delvis skolens egne undervisningsplaner. Delvis ministeriets vejledende læseplaner

Mulighed e (Yderpol – ”Mest mulig frihed”)

Den frie grundskole kan fastlægge og beskrive egne slutmål, delmål og undervisningsplaner, der tilsammen omfatter alle fagområder og emner. 

Skolens egne slutmål 

Skolens egne delmål 

Skolens egne undervisningsplaner 

Læs mere om den 1. forpligtende forudsætning | Fastlæggelse og offentliggørelse af undervisningsmål og planer

Ifølge lov om friskoler og private grundskoler skal den frie grundskole offentliggøre dens undervisningsmål og dens undervisningsplaner på skolens hjemmeside på internettet.

Følger folkeskolens mål og planer fuldt ud: Hvis skolen følger folkeskolens Fælles mål og de vejledende læseplaner fuldt ud, skal skolen oplyse om dette på skolens hjemmeside. Skolen bør samtidig henvise til folkeskolens Fælles mål og de vejledende læseplaner på hjemmesiden.

Hvis den frie grundskole offentliggør, at den følger folkeskolens Fælles mål og de vejledende læseplaner, men rent faktisk sammensætter hele eller dele af undervisningstilbuddet på en anden måde, end man gør i folkeskolen, er det en udfordring i forhold til stå mål med-kravet. Der skal være overensstemmelse mellem det, skolen skriver, den gør (skolens fastlæggelse af undervisningsmål og planer), og det skolen faktisk gør (skolens undervisningspraksis).

Afvigelser fra folkeskolens mål og planer: Hvis skolen har fastlagt og beskrevet egne slutmål, delmål og undervisningsplaner, der tilsammen omfatter alle fagområder og emner, skal disse mål og planer offentliggøres på skolens hjemmeside.

Hvis skolen har fastlagt og beskrevet egne slutmål og delmål og/eller undervisningsplaner, der omfatter nogle fag/fagområder og emner skal disse mål og planer offentliggøres på skolens hjemmeside. Hvis skolen ikke fastlægger og offentliggør dens afvigelser fra folkeskolens afsluttende kompetencemål, kompetencemål på trinniveau samt ministeriets vejledende læseplaner, så vil det være folkeskolens mål og planer, som skolen bliver vurderet på og holdt op på i bl.a. tilsynssammenhæng.

Tilbagefaldsreglen: Hvis skolen ikke offentliggør dens undervisningsmål og undervisningsplaner på skolens hjemmeside på internettet, er det ’tilbagefaldsreglen’ (indforstået), at den frie grundskole fastlægger, at den følger folkeskolens Fælles mål fuldt ud samt ministeriets vejledende læseplaner fuldt ud. 

Læs mere om den 1. forpligtende forudsætning | Fastlæggelse og offentliggørelse af undervisningsmål og planer

Den frie grundskole skal fastlægge og offentliggøre dens undervisningsmål og undervisningsplaner. Undervisningsmålene beskriver, ”hvor” skolen vil nå hen med undervisningen. Undervisningsplanerne beskriver, ”hvordan” skolen vil nå derhen.

Hvis den frie grundskole ikke fastlægger og offentliggør dens undervisningsmål og undervisningsplaner er tilbagefaldsreglen, at den frie grundskole skal følge de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen, jf. §1a, stk. 4 i Lov om friskoler og private grundskoler.

De fleste frie grundskoler har i større eller mindre grad et undervisningstilbud, der differentierer sig fra folkeskolens undervisningstilbud, f.eks. hvis den frie grundskole tilbyder undervisning på andre klassetrin eller har anderledes fagsammensætninger eller kombinationer. Det er derfor ofte nødvendigt, at den enkelte frie grundskole forholder sig til fastlæggelsen af dens undervisningsmål og undervisningsplaner. Hvis den frie grundskole siger, at den følger folkeskolens Fælles mål og de vejledende læseplaner, men rent faktisk sammensætter hele eller dele af undervisningstilbuddet på en anden måde, end man gør i folkeskolen, så har skolen en udfordring, den skal handle på.

Læs mere om den 1. forpligtende forudsætning | Fastlæggelse og offentliggørelse af undervisningsmål og planer

Den frie grundskoles undervisning står mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen, når den frie grundskoles undervisning leder hen til slutmål, der er sammenlignelige med de til enhver tid gældende slutmål (afsluttende kompetencemål) for folkeskolens undervisning i de obligatoriske fag og emner.

De obligatoriske fag i folkeskolen inddeles i tre fagområder/fagkredse:

Humanistiske fag
Dansk
Engelsk
Tysk / Fransk
Historie
Kristendomskundskab
Samfundsfag

Naturfag
Matematik
Biologi
Geografi
Fysik/kemi
Natur/teknologi

Praktisk/musiske fag
Billedkunst
Håndværk og design
Idræt
Madkundskab
Musik
Obligatorisk praktisk/musisk valgfag

Den frie grundskoles egne fag og emner

Den frie grundskole kan give undervisning i fag og emner, der ikke er obligatoriske i folkeskolen. Den frie grundskole beslutter selv, om den vil fastsætte, beskrive og offentliggøre mål for fag og emner, som rækker ud over folkeskolens obligatoriske fagrække og obligatoriske emner.

Den frie grundskole skal stå mål med de obligatoriske emner i folkeskolen.

Der er tre obligatoriske emner i folkeskolen:

Færdselslære
(Omhandler trafikal adfærd/ ulykkeshåndtering)

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
(Omhandler sundhed og trivsel / køn, krop og seksualitet)

Uddannelse og job
(Omhandler personlige valg/ fra uddannelse til job / arbejdsliv)

De obligatoriske emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal i folkeskolernes undervisning, men indgår i undervisningen i børnehaveklassen og i undervisningen i de obligatoriske fag i 1.-9. klasse. Det påhviler folkeskolelederen i folkeskolen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i.
Den frie grundskole beslutter selv, hvordan den organiserer undervisningen i de obligatoriske emner, så længe undervisningen leder hen mod slutmål, der er sammenlignelige med folkeskolens afsluttende kompetencemål for de obligatoriske emner.

En fri grundskole er ikke forpligtet til at tilbyde eleverne valgfag.

En fri grundskole er dog forpligtet til at tilbyde eleverne i udskolingen undervisning, der står mål med mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag: Håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab.

Hvis den frie grundskole fastlægger egne undervisningsmål, skal den beskrive hvilke mål, undervisningen i sidste ende skal lede hen imod (slutmål). For nogle fag skal den også beskrive delmål.

En fri grundskole skal udarbejde delmål for undervisningen i dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi.

Delmål er de mål, som undervisningen skal lede hen imod på bestemte tidspunkter i undervisningsforløbet frem mod undervisningens afslutning og slutmålene.

Læs mere om den 2. forpligtende forudsætning | Krav til beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner.

Der er ikke timetalskrav for frie grundskoler. Der er målkrav.

Det er ikke nødvendigvis muligt at give et overblik over konkret timetalsforbrug på en fri grundskole qua den frihed, der er til at organisere undervisningen på anderledes måder end i folkeskolen. Der er ikke noget krav om, at folkeskolens fag eller emner direkte kan identificeres på den frie grundskoles skema med navns nævnelse. De enkelte fag og emner kan indgå i tværfaglige undervisningsforløb, projektorienteret undervisning mv.

Hvis der kan identificeres et lavt timetal, kan det være et argument for en nærmere undersøgelse af, om skolen lever op til de forpligtende forudsætninger knyttet til stå mål med-kravet, f.eks. om der er manglende sammenhæng mellem skolens undervisningspraksis og skolens undervisningsmål og undervisningsplaner.

Kan undervisernes årsplaner udgøre det for skolens undervisningsplaner?

Nej! Skolens undervisningsplaner er det grundlag, som underviserne, når de planlægger undervisningen, i f.eks. årsplaner, bygger på. Undervisningsplanerne er de overordnede planer for skolens undervisning i fag og emner, som alle med ansvar for undervisning på skolen skal kende og følge.

Undervisningsplanerne er et lovkrav. Det er derimod op til den enkelte frie grundskole, om den stiller krav til lærernes detailplanlægning af undervisningen i form af f.eks. årsplaner.  Der er i øvrigt ikke krav om, at frie grundskoler skal offentliggøre undervisernes ”årsplaner”. Derimod er der krav om offentliggørelse af, hvilke ”undervisningsplaner” skolen fastlægger og følger.

Læs mere om den 2. forpligtende forudsætning | Krav til beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner.

Hvis den frie grundskole beskriver egne undervisningsplaner, skal den frie grundskole også beskrive, hvordan det samlede undervisningstilbud giver mulighed for elevernes alsidige personlige udvikling.

Dette skal være beskrevet som en integreret del af de enkelte undervisningsplaner for fag og emner eller alternativt være beskrevet i selvstændige undervisningsplaner for arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling.

Elevernes alsidige personlige udvikling kan f.eks. omhandle elevernes ”lyst til at lære”, der bl.a. kan adresseres gennem trivselsarbejde, fokus på undervisningsmiljø og fokus på oplevelsen af meningsfuldhed og motivation. Elevernes alsidige personlige udvikling kan også omhandle det, at eleverne ”lærer på forskellige måder”. Dette kan bl.a. adresseres gennem skolens fokus på, at eleverne lærer på forskellige måder, fordi de er forskellige og har forskellige udgangspunkter. Elevernes alsidige personlige udvikling kan ligeledes omhandle det ”at lære sammen med andre”. Dette kan bl.a. kan adresseres gennem skolens fokus på samvær med andre og udvikling af elevernes sociale kompetencer.

Læs mere om den 2. forpligtende forudsætning | Krav til beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner

En fri grundskole skal regelmæssigt gennemføre en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Resultatet af evalueringen og opfølgningsplanen skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Evalueringen af skolens samlede undervisning handler i bund og grund om, at skolen selv holder øje med, om den gør det, som den siger, den gør. Evalueringen af den samlede undervisning er en måde, hvorpå skolen kan sikre sig, at dens undervisningstilbud faktisk ér, som skolen ønsker det. Det er også en mulighed for at justere undervisningstilbuddet, hvis det for skolen er ønskeligt eller nødvendigt.

Kravet om offentliggørelse af evalueringsresultatet – og af den eventuelle opfølgningsplan – er en måde at skabe gennemsigtighed for skolens forældrekreds, skolens tilsynsførende og tilsynsmyndighederne omkring skolens opfyldelse af de forpligtende forudsætninger knyttet til stå mål med-kravet.

Skolens evaluering af den samlede undervisning skal forholde sig til, om skolens undervisning lever op til dens fastlagte undervisningsmål, hvad end der er tale om skolens egne formulerede slutmål (og for nogle fag delmål) eller kompetencemålene, som de er formuleret i Fælles mål.

Ligeledes skal evalueringen forholde sig til, om skolens undervisning lever op til indholdet i de undervisningsplaner, som skolen har valgt at følge, hvad end skolen har fastlagt og beskrevet egne undervisningsplaner eller følger ministeriets vejledende læseplaner.

En evaluering af skolens samlede undervisning skal bl.a. være med til at tydeliggøre og sikre, at undervisningen i de enkelte fag og fagområder og emner og emneområder udgør den ønskede sammenhæng for eleverne på de enkelte klasse- eller alderstrin og for udviklingen i fagenes og emnernes indhold frem mod opfyldelse af undervisningspligten.

Den frie grundskole beslutter selv, om den vil sætte fokus på særlige aspekter i dens undervisning i forbindelse med evalueringen af den samlede undervisning. Evalueringen kan også fungere i et udviklingsøjemed.

Skolen fastsætter selv evalueringsform og -metode. Form og metode kan skifte fra gang til gang.

Skoler, hvis forældrekreds har valgt selvevaluering som tilsynsform er ikke forpligtede til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og offentliggøre evalueringen, idet de selvevaluerende skoler i høj grad i forvejen er forpligtede på at evaluere konkrete områder i skolens undervisning, udarbejde handleplaner for disse områder samt efterfølgende at offentliggøre resultatet af selvevalueringen.

Læs mere om den 3. forpligtende forudsætning | Sammenhæng mellem mål, planer og skolens faktiske praksis.

Som led i undervisningen skal frie grundskoler løbende foretage evaluering af de enkelte elevers udbytte af undervisningen.

Evalueringen skal danne grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kompetencer, den viden og de færdigheder, der følger af skolens fastsatte undervisningsmål, hvad end skolen har fastlagt egne undervisningsmål (slutmål og for nogle fag delmål) eller følger kompetencemålene, som de er beskrevet i Fælles mål.

Skolen skal altså lave en evaluering, så den kan sige noget om elevernes standpunkt i forhold til skolens fastsatte mål. Et standpunkt siger noget om, hvor tæt på opfyldelse af skolens undervisningsmål, eleven er. Et standpunkt er ikke nødvendigvis det samme som en tal-karakter. Der er ikke krav om, at frie grundskoler skal give tal-karakterer. Elevens standpunkt kan forklares som et tal, et bogstav, med få eller med mange ord. Det er op til den frie grundskole.

Læs mere om den 4. forpligtende forudsætning | Sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og elevernes undervisningsresultater (samlet set).

Kontakt

Simone Dalsgaard
Souschef, seniorkonsulent
3330 7927
sd@privateskoler.dk
Kasper Raabjerg Nielsen
Konsulent
3330 7931
krn@privateskoler.dk