De 7 samfundsløfter
De frie og private skoler har – eller arbejder på – at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet: Skolen og omverdenen, Skolens rummelighed og resultater, Skolen til fremtiden, Skolens mangfoldighed, Skolen som forebyggende instans, Skolens fokus på rettigheder og konventioner og Elevernes videre vej i uddannelsessystemet.
Skolen og omverdenen
Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.
Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle:
– Fokus på bæredygtig udvikling
– Handling til gavn for dem, der har det svært – lokalt og globalt
– Videndeling og erfaringsudveksling
– Skolen som samlende faktor i lokalsamfundet
– Skolen som initiativtager til at forbedre forhold for alle
”Skolens medborgerskab” kan benyttes som et udtryk for det bidrag, vi som skole yder til samfundet som helhed. Vi kan aktivere værdien samfundsansvar ved at gøre en forskel for omverdenen.
Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen.
Bæredygtighed
Vi kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vi kan også have taget aktivt stilling til vores rolle i forhold til FN’s 17 verdensmål. Vi kan prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Vi kan også sørge for, at alle aktører i og omkring vores skoler tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle.
Fokus på dem, der har det svært
Gennem et stærkt lokalt og globalt engagement kan vi som skoler gøre en forskel for grupper i samfundet, der har det svært, eller i forbindelse med kriser, konflikter og naturkatastrofer.
Vi kan iværksætte aktiviteter med det underliggende formål at handle til gavn for andre. Vi kan også samarbejde med eller have en tæt relation til interesse- eller velgørende organisationer.
Videndeling og erfaringsudveksling
Vi har masser af erfaringer, vi kan dele med omverdenen, f.eks. om anderledes måder at gribe undervisning og pædagogik an. Men også om så meget andet. Vores erfaringer kan med fordel bredes ud til flere.
Vi har glæde af tætte samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, både med andre frie og private skoler og med offentlige skoler – grundskoler, ungdoms uddannelser og videregående uddannelser. Vi kan udveksle viden på tværs.
Politikker og praksis for elevoptag
Det er ikke det ”særlige behov”, som eleven har, der i sig selv afgør, om man kan optages på vores skoler eller ej. Det er en holdning, der f.eks. kan afspejles i vores politikker og praksis for elevoptag. Vores overvejelser handler alene om vores mulighed for at hjælpe eleven og imødekomme udfordringerne ud fra en konkret individuel vurdering.
Initiativtager
Nogle gange kan det være svært at finde sin rolle som fri og privat skole i den landsdækkende og lokale politiske diskussion, f.eks. i forhold til skolepolitikken. Vi har dog noget at byde ind med. Det gælder også, når det kommer til det kommunale samarbejde. Vi kan vælge at være den udfarende part, der inviterer til samarbejde og tager konkrete initiativer for at forbedre forholdene for alle. Vi ved, at vi ikke nødvendigvis får noget ud at sidde på hænderne, og vente på at andre handler.
Skolens rummelighed og resultater
Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.
Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle:
– Indsatser for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
– Indsatser for særligt fagligt stærke elever
– Indsatser for særligt fagligt svage elever
– Politikker og praksis for elevoptag
– Faktorer, der skaber resultater for elever med særlige behov
Alle elever skal blive så dygtige som muligt hos os, uanset hvilket udgangspunkt eleverne har for denne udvikling. Det er de frie og private skolers pejlemærke
”Alle skal blive så dygtige som muligt”. Det pejlemærke, har selvfølgelig også betydning for vores håndtering af de elever, der kan siges at have ”særlige behov”. Særlige behov, der bl.a. kan skyldes:
– at de har en fysisk funktionsnedsættelse
– at de har en psykisk funktionsnedsættelse
– at de enten er særligt fagligt stærke eller særligt fagligt svage.
Vi aktiverer værdien samfundsansvar gennem vores konkrete aktiviteter eller indsatser for disse elevgrupper.
Politikker og praksis for elevoptag
Det er ikke det ”særlige behov”, som eleven har, der i sig selv afgør, om man kan optages på vores skoler eller ej – en holdning, der kan afspejles i vores politikker og praksis for elevoptag – det handler alene om vores mulighed for at hjælpe eleven og imødekomme udfordringerne ud fra en konkret individuel vurdering.
Det er altså ikke et spørgsmål om hvem, der kan være på skolen, men hvad der skal til, for at eleven kan være på skolen.
Skolens parathed og vedholdenhed
Vores rummelighed kan også ses i lyset af vores håndtering af de elever, der allerede går på skolerne og som hen ad vejen konstateres at have et særligt behov. Det handler om vores ”parathed”, at vi har et beredskab for de elever, vi har på skolerne. Det handler også om vores vedholdenhed; at vi udtømmende har prøvet alt, før vi siger, at vi ikke kan løse opgaven med at skabe en positiv udvikling for en elev, og derfor må sende eleven videre til skoler, der er specialiserede. Vi sætter nemlig ikke rummelighed over ansvarlighed. Vores skoler er ikke opbevaringssteder, men netop skoler, hvor man gerne skal udvikle sig i positiv retning, uanset hvilke udfordringer man har.
Dem, der skal udfordres
Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger. Det betyder bl.a., at vores planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må tage højde for elevernes forskelligheder. Elever, der er særligt fagligt stærke på et eller flere områder har ikke brug for ”mere af det samme”.
Tilrettelæggelsen af vores undervisning sker på en måde, så også disse elever bevarer lysten til at lære. Vi indretter vores konkrete undervisningstilbud for at kunne møde eleverne, der hvor de er.
Indsatser, der skaber resultater
Der er faktorer, vi ved er med til at skabe resultater i positiv retning for elever med særlige behov på vores skoler:
– Tidlig indsats
– Organisering
– Prioritering af og brug af midler og ressourcer
– Koordination og ledelse
– Formaliseret samarbejde med ressourcepersoner
– Udvidet samarbejde med den konkrete elev og dennes forældre
– Medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau
Vi aktiverer værdien samfundsansvar gennem vores konkrete indsatser og aktiviteter, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.
Skolen til fremtiden
Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.
Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle:
– Fokus på bestemte kernefærdigheder og egenskaber
– Kreativitet, idéudvikling og innovation
– STEM-kompetencer
– Teknologiforståelse og teknologietik
– Samarbejde over kulturelle og sproglige skel
Vores skoleform har stærke rødder og heri en tradition for – med rettidig omhu – at navigere efter samfundets behov i relation til den dannelse og uddannelse, som eleverne skal have for at få de bedste muligheder i deres liv og arbejdsliv i en nærtstående fremtid.
Vores skoler har frihed til og mulighed for smidigt at lave konkrete ændringer i skolens undervisning og praksis.
Fokusområder her og nu
Der er temaer og fag, vi mener, det er meningsfuldt at give særlig opmærksomhed på vores skoler. F.eks. kreativitet, idéudvikling og innovation, altså designtænkning, som er en vigtig færdighed. Den indebærer bl.a. at kunne stille spørgsmål til, hvordan en given løsning vil virke i en given kontekst i forhold til specifikke brugere. Det giver også mening at fremme STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Math), der pt. anses som særdeles centrale.
Vi kan med konkrete indsatser og aktiviteter, give den teknologiske udvikling betydning i vores undervisningstilbud. Fremtiden stiller krav om teknologiske og digitale kompetencer i bred forstand. Vi kan derfor også gøre det til en opgave for vores skoler at sætte børn og unge i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til teknologi med det ud – gangspunkt, at jo lettere det bliver at designe omverdenen, jo mere fokus må også visse etiske og moralske dilemmaer få. Vi kan have fokus på både teknologiforståelse og teknologietik.
Samarbejdet med andre – også over kulturelle og sproglige skel er en afgørende evne. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning.
Hvad er skolen til fremtiden?
Vi kan med fordel drøfte, hvad det er, vi tænker, at vores skoler skal være katalysatorer for, og hvordan det konkret skal afspejles i vores undervisningstilbud. Traditionelt er der stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng f.eks. i forhold til fagenes mål. Læser man forskellige rapporter og syn på kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, kan man observere en form for bevægelse. Viden i traditionel forstand tillægges ikke så megen værdi. Adgangen til viden er større end nogensinde. Der kommer hele tiden ny viden. Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag.
Der er derimod større fokus på kernefærdigheder til at løse ”hverdagsopgaver”, f.eks.
– læsefærdigheder
– regnefærdigheder
– videnskabelige færdigheder
– IT-færdigheder
– finansielle færdigheder
– kulturelle færdigheder.
Der er større fokus på kompetencer til at løse komplekse udfordringer, f.eks.:
– kritisk tænkning
– problemløsning
– kreativitet
– kommunikation
– samarbejde.
Desuden er der større fokus på personlige egenskaber eller kvaliteter, så som:
– nysgerrighed
– initiativ
– vedholdenhed
– tilpasningsevne
– lederskab
– social forståelse
– kulturel forståelse.
Vores skoleform har stærke traditioner for at skabe en skole, der er skole til tiden og – via dens fremsynethed – skolen til fremtiden.
Skolens mangfoldighed
Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.
Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle:
– Fokus på socioøkonomiske barrierer
– Optag af lavindkomstfamilier -børn og -unge
– Fleksibelt ventelistesystem
– Fripladser
– Økonomisk støtte til udgifter ifm. skolegangen
– Fokus på mønsterbrydere og social mobilitet
Vi kan aktivere værdien ”samfundsansvar” ved at sætte fokus på, at skolens tilbud om uddannelse og dannelse er for alle dem, der kan tilslutte sig skolens tilbud, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Elevens sociale eller socioøkonomiske baggrund skal ikke i sig selv være en hindring for at gå på vores skoler.
Vores skoler ligger spredt ud over hele landet. De ligger i tyndt befolkede områder, i mindre byer og i større byer. Vores skoler ligger dér, hvor engagerede medlemmer af civilsamfundet har grundlagt dem, altså der, hvor der har været og stadig er behov for dem. Vores skoler eksisterer så længe, der er forældre og unge, der vælger dem. Vores evne til at omsætte værdier til praksis er en stor del af forklaringen på, at netop vores skoler bliver valgt.
Skoler for dem, der kan tilslutte sig værdierne
Vores værdier er afgørende, og vores lovgivning anerkender dette ved at markere, at vi selv beslutter, hvem der skal optages på vores skoler, men bemærk, at dette udelukkende handler om vores mulighed for at værne om vores værdigrundlag. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med os, har en reel mulighed for at blive optaget på vores skoler. Vi må derfor være meget opmærksomme på, at der kan være en række barrierer, relateret til det man kalder socioøkonomiske faktorer.
Udjævning af socioøkonomiske forskelle
Nøgternt set afspejler vores skolers elevsammensætning overordnet det lokalsamfund, de er beliggende i. Sådan er det, men vi kan arbejde for at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der kan konstateres, f.eks. ved at lave konkrete indsatser eller aktiviteter i forhold til optag af lavindkomstfamilier, -børn og -unge.
Politik for ventelister
Vi kan f.eks. arbejde med vores venteliste-politik. Vi kan arbejde på at lave et fleksibelt ventelistesystem, hvor der er taget hensyn til – eller ligefrem er gjort konkret plads til – socialt udsatte elever.
Egenbetaling og fripladser
Forældrebetalingen eller egenbetalingens størrelse er en oplagt barriere for nogle forældre og elever. Der skal ifølge loven være en egendækning på vores skoler, men vi kan arbejde med deciderede fripladser eller hjælp til familier, der har det svært. Mange af vores skoler tilbyder allerede fripladstilskud udover det fripladstilskud, man kan ansøge gennem Fordelingssekretariatet eller Friplads og vikarkassen for private gymnasiale uddannelser.
Andre økonomiske barrierer
Vi kan også arbejde med andre barrierer, f.eks. vores opskrivningsgebyrer eller andre udgifter for elever og forældre i forbindelse med skolegangen, f.eks. til ture eller materialer.
Ved man, at vi har særlige ordninger?
Det er ikke altid, at vi er gode til at gøre opmærksom på de ordninger, vi har på vores skoler, der er målrettet elever og familier, der har det svært. Vi kan blive bedre til at gøre opmærksom på disse ordninger, når vi præsenterer os selv som skole.
Mønsterbrydere
Når skolens socioøkonomiske elevgrundlag skal beskrives, indgår faktorer på individsniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst. Det er disse faktorer sammenholdt med de faglige resultater, der bl.a. bruges, når skolers løfteevne skal måles – altså undervisningseffekten: Hvor meget løfter skolen eleverne fagligt set i forhold til skolens elevgrundlag. Den samfundsansvarlige skole er naturligvis optaget af, hvordan alle elevgrupper løftes. Den kan dog samtidig have særlig opmærksomhed på at skabe mønsterbrydere og social mobilitet.
Skolen som forebyggende instans
Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.
Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle:
– Forebyggelse af mistrivsel
– Fokus på elevfravær
– Samarbejde med forebyggende instanser
– Etablering af omsorgsgrupper
– Børn, unge og voksnes psykiske og fysiske sundhed
Vores skoler kan sætte et aftryk i bestræbelsen på, at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed. Vi mener, at der er en nøje sammenhæng mellem vores skolers varetagelse af samfundsansvaret og vores rolle som forebyggende instans.
Vores skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om vores konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer.
Trivsel
”Eleverne bliver dygtige, og de trives godt”. Sådan vil vi gerne have, at det skal lyde, når vores skoler omtales. Det er vigtigt for os at have fokus på og initiativer i forhold elevernes trivsel. Vi skal i det hele taget kunne fortælle og vide noget om, hvordan det står til med trivslen blandt skolens aktører.
Handling ved elevfravær
Konkrete tiltag i forhold til elevfravær er af overordentlig stor betydning og en vigtig opgave for skolen som forebyggende instans. Vi kan systematisk registrere, identificere årsagen til problemet og handle. Vi kan have vedtagne faste strategier eller handleplaner for reaktion ved konstateret højt fravær blandt eleverne. Vi ved, at der ikke kommer noget godt ud af stort fravær, og at fravær som regel er et symptom på et problem, der kræver handling.
Samarbejde med andre instanser
Det er vores pligt at reagere på mistrivsel, og det er vores pligt at underrette, når mistrivslen bunder i forhold, der er uden for skolens rækkevidde at håndtere. At underrette handler om at sikre, at et barn eller en ung får den bedst mulige hjælp og støtte. I mange tilfælde kan en underretning laves i samarbejde mellem skole og hjem.
Vi tror på, at vi som skole kan favne meget, men vi kan ikke favne alt – og være alle steder, når det kommer til den enkelte elevs liv og trivsel.
Vi ser os selv som en del af den generelle, forebyggende indsats, der samarbejder med andre forebyggende instanser, f.eks. sundhedsplejen og SSP, og som videregiver vores informationer til det foregribende niveau.
Indsatser mod mistrivsel
Vi er meget bevidste om, at manglen de eller dårlig trivsel kan skyldes forhold, der ikke er direkte relateret til skolen, men vi ved også, at skolen kan spille en stor rolle for den enkelte elevs trivsel. Det kan være gennem indsatser som f.eks. omsorgsgrupper, hvor eleverne har lejlighed til at italesætte og drøfte pro blemer med ligesindede samt at støtte og vejlede hinanden. Vi kan have systematiske tiltag, der tager hånd om mistrivsel hos eleverne, der ikke er direkte relateret til skolen, f.eks. i forbindelse med forældres skilsmisse, sorgsituationer, lavt selvværd m.m.
Fysisk sundhed
Vores rolle som forebyggende instans kan i princippet rette sig mod alle skolens aktører, f.eks. også medarbejderne, og der skal naturligvis være fokus på både den psykiske sundhed og den fysiske. Vi kan f.eks. arbejde med mere bevægelse i dagligdagen, sund kost, røgfrit liv, fokus på alkoholforbrug og alkoholdebut.
Når det kommer til sundhed, kan man spore social ulighed. Det kan vi som skoler med en bevidst sundhedsstrategi være med til at opveje.
Skolens fokus på rettigheder og konventioner
Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle.
Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle:
Frihedsrettigheder og menneskerettigheder
Fokus på rettigheder og konventioner i hele skolens virke
Fokus på frihed, demokrati og ligestilling
Dialog om demokratiske principper
Elevernes demokratiske dannelse
Rettigheder og konventioner er ikke bare noget, som vi har fokus på af pligt. Det er noget vi har fokus på, fordi det giver mening og harmonerer med vores værdier om samfundsansvar og den frihed, der er grundlaget for vores eksistens og skoletradition.
Vores fokus på rettigheder og konventioner kan i bund og grund sige noget om vores samfundsansvarlige identitet.
Friheds og menneskerettigheder Vores faste holdepunkter, når vi på vores skoler sætter fokus på ”rettigheder og konventioner”, er:
– Danmarks grundlov, der sikrer en række basale friheds- og menneskerettigheder, f.eks. personlig frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed m.v.
– Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som bl.a. indeholder retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed.
– FN-konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, f.eks. konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen om rettigheder for personer med handicap og konventionen om barnets rettigheder.
Børnekonventionen
Vi kan blandt andet have et stærkt fokus på Børnekonventionen. Det – i en årrække – stærke fokus på barnets rettighed til at ytre dets synspunkter, når der skal træffes beslutninger af større betydning for barnet, har bl.a. betydet, at størstedelen af de frie og private skoler har faste procedurer for, hvordan børn og unge inddrages, bl.a. i forbindelse med ophør af samarbejde (udskrivninger).
Adfærd, aktiviteter, strategier og politiker
Man bør i princippet kunne aflæse vores fokus på rettigheder og konventioner i både adfærd, aktiviteter, strategier og politiker på vores skoler. Den enkelte skoles fokus kan måske aflæses direkte eller indirekte i noget så grundlæggende som skolens formål og værdisæt. Det kan i hvert fald aflæses i vores aktiviteter ud over undervisningen, f.eks. i måden vi organiserer os, mødes og tager beslutninger, eller i måden vi behandler hinanden på, både formelt via vores interne skrevne regler eller mere uformelt som en del af vores normer og kultur. Det kan også i høj grad aflæses i måden, vi som skoler interagerer med det øvrige samfund.
Sæt lys på konkrete emner
Vi kan sørge for jævnligt at tage dialogen i relation til demokratiske principper generelt. Desuden om mere specifikke temaer, som f.eks. ”diskrimination”, ”formelle og uformelle hindringer af ligestilling” eller ”hindringer for at stille forskellige grupper lige”. Vi ved, at der i ny og næ skal sættes lys på konkrete emner for at opdage ”de blinde vinkler”.
Hele skolens virke – alle skolens aktører
Vi har fokus på rettigheder og konventioner i relation til kerneydelsen og vores elever. Vi kan og bør også have et bredere perspektiv. Når vi taler om rettigheder og konventioner, handler det om hele skolens virke og alle dens aktører: Bestyrelsen, ledelsen, medarbejderne, forældrene og eleverne. Desuden rækker ”skolens virke” længere end til skoleporten.
Elevernes demokratiske dannelse
Der både kan og skal være synligt fokus på elevernes strukturelle indflydelse og medbestemmelse på vores skoler. Man kan udover elevråd også have andre strukturer, hvor eleverne på demokratisk vis kan varetage fællesinteresser. Undervisningen er selvfølgelig også et væsentligt fikspunkt, når vi taler om vores fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Vores undervisning skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Vores undervisning skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.
Elevernes videre vej i uddannelsessystemet
Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.
Aktiviteter og indsatser kan f.eks. omhandle:
– Aktivering af data om elevernes vej i uddannelsessystemet
– Undervisning, oplysning og vejledning
– Systematik i mål og ansvarsfordeling
– Diversitet i uddannelses- og jobvalg
– Fokus på særligt udfordrede elevgrupper
Det er klart i samfundets interesse, at unge uddanner sig og kommer ud på arbejdsmarkedet. Vores evne til at motivere eleverne til uddannelse og til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg er afgørende.
Hvad sker der med vores elever, når de er gået ud af skolen? Kommer de i uddannelse? Hvilke uddannelser vælger de? Bliver de på uddannelsen eller hopper de fra? Hvor er eleverne henne 5 eller 10 år efter, de har forladt skolen? Er de i uddannelse eller på arbejdsmarkedet?
Evaluering af egen indsats
Det er vigtigt for os, at vi har en idé om vores elevers videre vej i uddannelsessystemet. Det handler bl.a. om evaluering af vores egne aktiviteter; kvaliteten af vores undervisning, oplysning og vejledning. Som ved megen anden af vores skolers aktivitet kan data benyttes til at se indad, til at se på kvaliteten af det, som vores under – vis ningstilbud leverer.
Data om vores elevers videre vej i uddannelsessystemet kan også benyttes til at undersøge, om vores skoles kultur og kulturbærere – bevidst eller ubevidst – er medvirkende til at anspore eleverne til bestemte uddannelser og job. Vi kan være opmærksomme på ikke kun at understøtte ”de populære valg”.
Systematik i mål og ansvarsfordeling
Vi kan have en systematik i forhold til mål og ansvarsfordeling i vores tilbud om undervisning, oplysning og vejledning i uddannelse og sikre, at vores tilbud om undervisning, oplysning og vejled ning bidrager til, at vores elever får lige kendskab til de mange uddannelsesmuligheder.
Diversitet i uddannelses og jobvalg
Vi kan også sikre, at vores tilbud om undervisning, oplysning og vejledning i forhold til uddannelse, understøtter diversitet i uddannelses- og jobvalg, så der ikke fastholdes et kønsopdelt arbejdsmarked. Et kønsopdelt arbejdsmarked kan have nogle negative konsekvenser for samfundet og for den enkelte. Man kan bl.a. tale om spildt talentmasse og om, at arbejdskraft ikke udnyttes optimalt, hvilket kan forøge risikoen for, at der opstår arbejdskraftmangel og en skæv fordelt ledighed.
Fokus på særligt udfordrede elevgrupper
Spørgsmålet om uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet er et konstant bekymringspunkt i et samfundsperspektiv i relation til de unge, der af forskellige grunde er udfordrede på grund af deres særlige faglige, psykiske eller fysiske udfordringer eller på grund af deres sociale ståsted. Derfor ligger der også en særlig opgave for os som skoler i at have indsatser, der understøtter netop dem.
Vi kan have særligt øje for at understøtte og udvikle de elever, der pga. personlige problemer eller faglige udfordringer kan få svært ved at komme videre i uddannelse. Vi kan også have konkrete initiativer for elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og konkrete initiativer målrettet socioøkonomisk svage elevgrupper, sådan at disse særligt understøttes i at komme videre i uddannelse. Vi kan fortsat medvirke til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.
Kontakt
4028 0027
[email protected]
Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”
Særlige arbejdsområder:
- Politik
- Interessevaretagelse
- Pressehåndtering
3330 7929
2961 7520
[email protected]
Send sikker mail til Søren. Klik her.
Særlige arbejdsområder:
- Interessevaretagelse
- Pressehåndtering
- Skolen som organisation
- Vedtægter
- Opstart af nye skoler
- Forældre- og elevsager
3330 7927
6077 1719
[email protected]
Send sikker mail til Simone. Klik her.
- Kommunikation
- Interessevaretagelse
- Pressehåndtering
- Projekter og analyser
- Tilsyn
- Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
- Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
- Forældre- og elevsager
- Prøver og eksamen (grundskole)
- Overgang til ungdomsuddannelser