Danmarks Private Skoler er en forening private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordel over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for fri-, real- eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen vil gerne vise diversiteten blandt de private skoler. Det sker i artikelserien “Portræt af en skole”
Billede fra Kolding Realskole
Midt imellem Koldings nye kunstgræsbane og den ædle slotsborg Koldinghus finder man Kolding Realskole. På den grønne port foran skolens hovedbygning står der med store bogstaver: Realskolen. Det har der gjort siden 1890, hvor skolen blev grundlagt som et alternativ til latinskolen.
Det var en middelvarm aprildag i 1890, da Henrik Egeriis Christensen-Dalsgaard og hans kone Alba kunne slå den grønne port op for otte elever på den nye realskole i Kolding. Realskoler var dengang et alternativ til latinskoler. På latinskolerne var der fokus på klassiske sprog, religion og filosofi, da disse skoler havde et gejstligt sigte. Realskolerne fokuserede i stedet på såkaldte ”reale” eller ”anvendelige fag”, målrettet den spirende middelklasse, som fulgte af industrialiseringen, i de større byer. Der undervistes i fag som moderne sprog – tysk, engelsk, fransk – regning, dansk, naturlære, historie mv. Hos realskolerne var det også et formål at danne eleverne til at blive gode, oplyste borgere, som kunne deltage aktivt i samfundslivet[1]. Realskolen på Koldings Langelinie blev hurtig populær, og elevtallet steg kraftigt. I dag er Kolding Realskole en moderne by-privatskole med knapt 1000 elever og flere end 100 ansatte.
|
FAKTA OM SKOLEN: Geografisk placering: Kolding Stiftet: 1890 Klassetrin: 0.-10.klasse Elevantal: 1000 elever Ansatte: 100+ Andre tilbud: SFO. Skolen tilbyder klasseprofiler fra 7. klasse: Sprog, science og idræt. |
Den grønne port står endnu
Fra alle sider kommer børn med taske på ryggen. En lille flok på tre går direkte mod hovedbygningen. Deres rygsække er nærmest større end dem selv! På toppen af den ene taske hviler et langt lyst hår, på den anden røde store krøller. På den tredje hviler intet, for håret er kort, sat med voks, og det er kulsort. De går gennem de grønne låger og siger ”godmorgen” efterfulgt af fornavnet på pedelmedhjælperen, som går og fejer. De tre følges op ad trappen. ”Godmorgen”, lyder det igen, da de ser en dame i en lang blomstret skjortekjole med sorte flade sko. Håret er sat i en lavt hængende hestehale, og øjne smiler bag brilleglassene. Det er skolens leder, Dorte Svane Peschardt, de hilser på. Hun er på vej over til salen. Alle fire følges nu derhen. Dorte går op mod scenen, og de tre elever går i hver sin retning for at stå med deres klasser. Sammen med klassen står læreren, der skal have undervisningen i lektionen efter morgensang. Alle er samlet i salen, og klaveret går i gang. De synger ”Kære linedanser”, inden de går til time, og Dorte går hen til sit kontor. Favnen er fuld af papirer med meddelelser fra morgensang. En gruppe 5. klasses drenge har set hendes balancekunst, og åbner døren for hende.
Én skole – én familie
Før Dorte har fire generationer af skolelederpar fra Christensen-Dalsgaard-familien haft kontorets dør åben, som en invitation til indtræden for elever, lærere, øvrige ansatte, forældre mv. De første var grundlæggerne og Realskolens første ejere, Henrik og Alba, som eleverne fik lov at kalde ”Gamle” og ”Moster”. Skolen nåede at være i Christensen-Dalsgaards eje i tre generationer indtil 1977, hvor familien valgte at lade skolen gå fra privateje til selvejende institution. Overdragelsen skulle sikre skolens fremtid økonomisk i et omskifteligt samfund, hvor der blev stillet stadig flere krav til de danske skoler. Familien forblev dog i ledelsen, og det sidste skolelederpar i familien trådte i 2015 tilbage for at nyde deres otium.
Kolding Realskole har en lang historie. Det mærker man også, når man går ind i skolens ”gamle stue”. Stuen ser mere eller mindre ud, som den altid har gjort. De store bogreoler indeholder litterære værker fra datidens brydningstid mellem Romantikken og Det Moderne Gennembrud; det traditionsrige og datidens nye strømninger side om side. På væggen hænger de fire generationer af Christensen-Dalsgaard portrætteret. I midten af rummet er et mahognibord. Heromkring foregår indskrivningssamtalerne stadig, så de kommende forældre og elever hurtigt kan se og mærke skolens rødder og værdier.
Udover den ”gamle stue” er der også klasselokaler til indskolingen og mellemtrinet i hovedbygningen. I et af de øverste klasselokaler er der undervisning.
Læring som fællesskab
Under de skæve vægge og de tværgående mørke træbjælker står ”Ugens professor” foran smartboardet og underviser sine kammerater om evolution. Foran ”Ugens professor” sidder alle stille og lytter. Brune, blå og grønne øjne kigger intenst op på professoren. Bag på stolene hænger der lige så mange forskellige tasker, som der er børn. Nogle er helt nye og pink. Andre har engang været mørkegrønne, men er nu så afblegede af solen, at de er blevet pastel. Måske er den blevet givet videre efter en storebror eller -søster? Alle har de blyanter med og noterer. Alle rækker fingeren op, når ”professoren” stiller spørgsmål. Det var der tidligere en i klassen, der ikke gjorde. Men skolen igangsatte et skræddersyet forløb; eleven kom til samtaler hos skolens trivselscoach. Skolen ønsker at forebygge mistrivsel og bestræber sig på at reagere hurtigt. Skoleleder Dorte fortæller:
»Vi vil eleverne og deres potentiale – fagligt og menneskeligt. Vi ser, at læring danner grundlag for børnenes udvikling, både fagligt og menneskeligt, og den tager vi ansvar for. Vi tilbyder kærligt at stille krav og opsætte rammer. Vil eleven og forældrene skolen, så vil vi altid skabe de rette betingelser for, at eleven kan lære og dermed udvikle sig menneskeligt og fagligt«
Bag de grønne låger
På den anden side af de grønne låger, står man og kigger ind på en rød murstensbygning, som vil gøre enhver murermester stolt. Øverst er bygningen prydet med ornament og relieffer. Foran bygningen er tre udskolingselever i store vinterjakker. Den ene filmer med en iPad de to andre, som står og peger på et træ uden blade og fortæller om, hvordan de løvfældende træer smider bladene, går i dvale og ikke laver fotosyntese om vinteren. Og lige netop dér, forstår man, at Kolding Realskole er et sted med rødder langt tilbage i historien og med flere strømninger fra datidens dyder, men også et sted, hvor man følger med og fornyer sig.
[1] Dansk Skolehistorie – Da skolen tog form, bind 2, s. 120f (2013)
