Hvad er fordomme, og hvad er fakta, når politikere, meningsdannere og journalister udtaler sig om økonomien bag de frie og private grundskoler? Her følger en række fakta om udgifterne til grundskolen i Danmark og de frie og private skolers økonomi*:
Nej. Det er samlet set en stor besparelse for det offentlige, når børn går på en fri og privat skole. Det drejer sig om ca. 2,5 milliarder kr.
De kommunale udgifter er gennemsnitlig 72.433 kr. pr elev i folkeskolen.
Nej. Kommunerne skal tilbagebetale penge til staten for hver elev, der går på en fri og privat skole. Det drejer sig om godt 40.000 kr. pr. elev, men samtidig sparer kommunen deres egen udgift til eleven i folkeskolen, som gennemsnitligt er lidt over 70.000 kr. pr. elev.
Med godt 120.000 elever på de frie og private grundskoler er der samlet set tale om en væsentlig besparelse.
Det statslige tilskud udgør 51.778 kr. pr. elev.
De frie og private skoler modtager et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolernes driftsudgifter. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”. Kommunernes anlægsudgifter til folkeskolerne indgår ikke i tilskudsgrundlaget.
Af den samlede tilskudspulje afsnøres midler til bl.a. specialundervisning på de frie og private skoler.
Der foretages en omfordeling mellem store og små frie og private grundskoler, sådan at små skoler modtager et større tilskud pr. elev.
Ja. Der skal være en egenbetaling på frie og private skoler i henhold til loven. Forældrebetalingen på de frie og private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned.
Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.
Nej. De frie og private skoler i Danmark er frie selvejende institutioner, uden mulighed for at udtage profit. De frie og private skoler må ved lov ikke benytte deres økonomiske midler til andet end at drive undervisningen. Der er altså tale om ”non profit” skoler. I andre lande, bl.a. Sverige, er lovgivningen en anden.
Vil du vide mere om koblingsprocenten?
Statstilskuddet til de frie og private skoler udregnes som en procentandel af udgiften til folkeskolerne. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”. Fra 1995 – 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75% af udgifterne til folkeskolerne. Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud. Lavest i årene 2014 – 2015, hvor koblingsprocenten var helt nede på 71%. I 2017 blev statstilskuddet normaliseret til 75%. I 2018 blev der tillagt yderligere én koblingsprocent målrettet enkeltintegreret specialundervisning og inklusion. Derfor har koblingsprocenten siden 2019 været på 76%.
*Tallene i denne artikel er fra 2020
