»Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen,« skrev Dan Turèll.

Mon ikke denne tekst vækker genklang hos mange i denne tid? Den gør det på skoleområdet. I over et år har skoler i danmark været dybt påvirket af effekterne af corona. Vi står midt i det endnu og kan måske ane et lys for enden af tunnelen. Alle ønsker den almindelige skolehverdag tilbage.

Hjemsendt eller fysisk i skole? Virtuel undervisning eller fjernundervisning? Inde-undervisning eller ude-undervisning? 50 procent eller 100 procent fremmøde? Testet eller ikke testet? Nye eller gamle retningslinjer? Hvad gælder i dag? Hvad skal vi rette os efter i morgen? Om en uge? Hvornår kan vi komme i skole igen? Hvornår kan vi se vores kammerater og lærere?

Hvordan er eleverne ramt på deres trivsel og deres faglighed? Bekymringerne for betydningen af dette tager til. Spørgsmålet om, hvorvidt, de store skolenedlukninger og de lokale hjemsendelser på grund af smitteudbrud har haft konsekvenser for eleverne, er retorisk. Selvfølgelig har det haft betydning. Det skal vi, der beskæftiger os med børn og unges skolegang og uddannelse, have stor opmærksomhed på. Dét er ikke til diskussion.

KAN KUN GÅ FOR LANGSOMT

Kristine fra 8. klasse har ladet sig inspirere af Dan Turèlls ’Hyldest til hverdagen’:

»Jeg holder af hverdagen. Jeg holder af at cykle i skole. I stedet for at gå til skrivebordet. Jeg holder af at se andres ansigt. I stedet for deres initialer, skrattende mikrofoner og ikoner.«

Mange børn og unge udtrykker selv deres bekymring. Og mange udtrykker bekymring på deres vegne. Vi skal passe på retorikken. Elevernes selvopfattelse er på spil, når der tales om en ’corona-årgang’. Politikere og skolefolk må tage ansvaret og betrygge eleverne i, at vi løser det.

Skolernes dygtige ledere, lærere og pædagoger vil sørge for, at elevernes fortsatte skolegang tilrettelægges med fokus på faglighed, fællesskab og trivsel. Naturligvis. Det er jo omdrejningspunktet i enhver skolehverdag – både på grundskoler og ungdomsuddannelser. En skolehverdag som det kun kan gå for langsomt at komme tilbage til.

»Jeg holder af det sociale. Ikke det populære SoMe. Det man engang kaldte det sociale. Tæt tættere tættest – kram. I modsætning til afstandskrav, sprit, positiv – der betyder negativ, værnemidler. Jeg holder af venner, veninder og vrisne lærere. Jeg holder af grin, grus, Golfstrømmen, grammatik og de gyldne kommentarer,« skriver Kristine.

HVERDAGEN HAR ENORM BETYDNING

Mange har travlt med at komme med meget konkrete forslag til, hvordan mistrivsel og såkaldt ’fagligt efterslæb’ kan undgås og har travlt med, at der skal foreligge konkrete planer for, hvordan det skal ’indhentes’, når skolehverdagen vender tilbage.

Først og fremmest bør drøftelserne af ’post corona-tiltag’ på skoleområdet forholde sig til og give mulighed for den lokale vurdering af situationen og dens konsekvenser, og mulighed for at tilrettelægge og finde løsninger, der er bedst for netop de elever – og andre aktører, på netop den skole. Dernæst bør drøftelserne forholde sig til den enorme betydning af netop ’skolehverdagen’, hvad skolehverdagen i sig selv kan. Der er en grund til at skolehverdagen med alt, hvad den indebærer, er savnet.

En hurtig tilbagevenden til skolehverdagen er den væsentligste faktor overhovedet.

»Jeg holder af at være afhængig af en oplader. Glæden ved at lede efter den i klassen og finde den i skoletasken. I modsætning til hjemmekontorets mange ledige ledninger. Og stikkontakter. Hold kontakten hjemmefra, Tænd kameraet hvem sidder der bag skærmen. Jeg holder af hverdagen. Hold da helt ferie. Jeg holder af hverdagen«.

Tak til Kristine fra 8. klasse på Frederikssund Private Realskole for digtet.

Debatindlæg: “Karsten Suhr: En hurtig tilbagevenden til skolehverdagen er den væsentligste faktor overhovedet“ er bragt d. 24. marts 2021 i Politiken Skolemonitor