I mange år har der været stor opmærksomhed på børn og unges trivsel – og især på mistrivsel. Der er lavet spørgeskemaundersøgelser, rapporter og analyser i en lind strøm. Men trivsel er ikke kun statistik. Trivsel er et fælles ansvar, som de frie og private skoler tager alvorligt hver eneste dag.
De frie og private skoler er historisk rundet af et stærkt fokus på faglighed og dannelse. Disse værdier står stadig centralt – men i dag står trivsel og fællesskab lige så højt, når forældre vælger skole til deres børn. Værdierne gør forskellen: Det er skolens grundlag, som giver retning for både faglighed og trivsel i hverdagen.
Trivsel opstår ikke af sig selv. Den kræver klare værdier, tydelige rammer og en hverdag, hvor børn og unge oplever tryghed, tillid og engagement. Mange skoler arbejder målrettet med trivselspolitikker, handleplaner mod mobning, to-lærerordninger og arrangementer, der styrker fællesskabet. Flere har faste trivselsdage eller -uger, hvor elever, forældre og medarbejdere sætter fokus på, hvordan man forebygger problemer og styrker sammenholdet.
Et sprog for robusthed
Trivselskommissionen, som regeringen nedsatte i 2022, for at få anbefalinger til, hvordan børn og unges trivsel kan styrkes, viser tydeligt, at sproget former forståelsen. Hvis vi konstant spørger børn, om de ”har haft ondt i maven”, retter vi blikket mod mistrivsel frem for trivsel.
Kommissionens definition er klar: Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv, kan udvikle sig, udfolde sine evner og indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan godt trives, selvom man møder modgang – det afgørende er, at man kan håndtere den.
Mange børn har ”ondt i livet”, som Trivselskommissionen udtrykker det i sin rapport, men Danmark står ikke i en trivselskrise. Vi står overfor nye udfordringer – og et fælles ansvar for at tage dem alvorligt. Derfor skal vi insistere på et sprog, der styrker robusthed frem for at sygeliggøre almindelige udfordringer. Børn skal rustes til at møde modstand – med støtte fra forældre, lærere, pædagoger og stærke fællesskaber.
Skolen som forebyggende instans
Trivsel er ikke kun et mål for skolen selv – men en del af et større samfundsansvar. De frie og private skoler har givet syv samfundsløfter. Et af dem er Skolen som forebyggende instans, som forpligter skolerne til at arbejde med konkrete indsatser, der fremmer fysisk og psykisk trivsel – og forhindrer problemer i at vokse sig store.
Flere skoler arbejder bevidst med fællesskabsorienterede antimobbestrategier, der bygger på den viden, at mobning sjældent udspringer af ét barns handlinger alene, men ofte handler om dynamikker i grupper. Nogle skoler har omsorgsgrupper for elever, der f.eks. oplever skilsmisse eller sorg. Mange skoler har fokus på digital dannelse, fordi konflikter og mobning kan eskalere online.
Skolens ansvar – og familiens
Trivselskommissionen peger på seks tendenser, der former børns trivsel: Individualisering og rådvildhed, digitalisering, et liv i højt tempo, nye idealer, et forandret forældreskab – og en stigende optagethed af trivsel, som i sig selv kan skabe mistrivsel.
Skolen spiller en central rolle – men kan ikke stå alene. Familien er barnets vigtigste arena. I det moderne forældreskab er blikket rettet mod trivsel, og det er godt. Men der er brug for balance. Forældre må ikke beskytte børn mod alle livets knubs – de skal hjælpes til at stå på egne ben. Små problemer skal løses, ikke udredes. Børn skal lære at håndtere uenigheder og nederlag – med tydelig voksenopbakning, men uden at fællesskabet sættes over styr.
Rettigheder, tilsyn og medansvar
Den stigende opmærksomhed på trivsel præger også tilsynet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, at skolerne overholder reglerne – både om elevernes rettigheder, elevinddragelse og underretningspligt. Skoler har pligt til at handle, hvis de ser tegn på mistrivsel – og underretningspligten er skærpet. Undladelse kan nu straffes. Men en underretning fritager ikke skolen for at handle lokalt og følge op i hverdagen.
Også når en elev og en skole må skilles, har eleven rettigheder. Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler skal eleven inddrages, og det skal tages alvorligt. Inddragelsen er ikke bare en formalitet, men en reel mulighed for at finde løsninger, der kan fastholde eleven i fællesskabet – hvis det er muligt.
Et fælles ansvar – og en fælles retning
De frie og private skoler står på et dobbelt grundlag: Faglighed og fællesskab. Begge dele er afgørende for, at børn trives, lærer og udvikler sig. Derfor har foreningen de seneste år styrket støtten til skolerne. Flere og flere skoler søger i dag rådgivning tidligt, når der opstår spørgsmål om trivsel, rettigheder, elevinddragelse eller håndtering af sager. Det er godt – for jo tidligere en udfordring tages alvorligt, jo bedre kan den løses. Foreningen arbejder målrettet for at styrke medlemmernes bevidsthed og lovmedholdelige praksis på området.
Mange skoler arbejder bevidst med at fremme færdigheder og kompetencer, der styrker trivsel i hverdagen – som respekt, ansvarlighed, samarbejde og evnen til at løse konflikter i fællesskab. Sådan bliver skolens værdier levende i det daglige – og er med til at give børn og unge robusthed og livsmod.
Der er ingen tvivl: De frie og private skoler tager ansvar – ikke kun for undervisning, men for hele barnet. Med 70.000 elever viser medlemsskolerne hver dag, at tydelige værdier, stærke fællesskaber og en forebyggende tilgang gør en forskel – også for samfundet som helhed.
Vejen videre kræver, at alle aktører står sammen: Skoler, forældre, elever og myndigheder. For trivsel er ikke en selvfølge – det er en opgave, vi løser sammen.
