| Skolernes økonomi: Nøglen til frihed og mangfoldighed

De frie og private skolers økonomi balancerer på en fin linje mellem statslige tilskud, forældrebetaling og ansvarlig drift. Foreningen arbejder for stabile rammer, der sikrer mangfoldighed, bæredygtighed og reel frihed — og for, at skolerne fortsat kan tage aktivt samfundsansvar.

En sund økonomi fordrer både et rimeligt statsligt tilskud og fornuftige, afmålte forældrebetalinger.

De frie og private skoler ønsker en sammensat elevgruppe, hvorfor egenbetalingen må fastsættes på et niveau, hvor flere socioøkonomiske grupper har mulighed for at vælge den skole, der passer bedst til deres familie og deres værdier. Derfor bør fripladsordninger fortsat prioriteres og synliggøres på skolernes hjemmesider.

Skolerne står samtidig overfor nødvendige investeringer, for eksempel i klimatiltag og andre bæredygtige løsninger. Oven i dette ændrer demografien sig: Mange steder falder børnetallet i grundskolealderen, og der bliver færre unge til ungdomsuddannelserne. Det kan udfordre elevgrundlaget for både grundskoler og gymnasier, hvor skærpede optagelseskrav også kan få konsekvens. Alt dette påvirker skolernes økonomiske vilkår og behovet for rettidig planlægning.

Økonomien er en helt afgørende faktor, hvis friheden skal udleves i praksis på de frie og private skoler. Derfor arbejder foreningen målrettet for, at de statslige tilskud, som fastsættes på finansloven hvert år, er så forudsigelige, rimelige og ubundne som muligt. Økonomisk stabilitet er en forudsætning for, at skolerne kan udvikle initiativer, der styrker både elevernes faglighed, trivsel og skolernes bidrag til det omgivende samfund – også når forudsætningerne for drift ændrer sig.

Frie og private gymnasier

På det gymnasiale område har der i flere år været varslet ændringer. For år tilbage blev der udarbejdet en analyse, som skulle have været grundlag for en takstregulering. Analysen blev færdiggjort, men aldrig anvendt – og nu er den forældet.

De frie og private gymnasier har – ligesom de offentlige – mærket konsekvenserne af den såkaldte grønthøster, som gennem en årrække systematisk har reduceret tilskuddet til gymnasiale uddannelser. For at lindre noget af skadevirkningen blev der midlertidigt tilført et forhøjet undervisningstilskud. Dette tilskud skulle have været udfaset med finanslov 2025, men efter pres fra foreningen og andre organisationer lykkedes det at få det gjort permanent. Det var en vigtig sejr.

I finanslov 2025 indgik imidlertid en ny reduktion af det statslige tilskud på det gymnasiale område i form af en taxameteromlægning. Reduktionen gjaldt også de private gymnasier – den blev endda beregnet ud fra institutionernes samlede omsætning. For private gymnasier, der også driver grundskole eller kostafdeling, betød det, at omsætningen fra ikke-gymnasiale områder indgik i grundlaget for reduktionerne. Foreningen har protesteret over for både ministeriet og ministeren, dog uden at opnå den ønskede ændring. Svaret fra ministeren – at de private gymnasier bare kunne hæve forældrebetalingen – var både urimeligt og arrogant.

Frie og private grundskoler

Eftervirkningerne af de markante lønstigninger, som overenskomsten i 2024 udløste, har præget grundskolernes økonomi i 2025. Mange bestyrelser og ledelser har skullet udarbejde stramme budgetter, hvor lønstigninger skulle indarbejdes, samtidig med at statstilskuddet ikke steg tilsvarende.

Godt nok steg driftstilskuddet faktisk, fordi udgifterne i folkeskolen i 2022 var højere end ventet. Men ministeren besluttede ensidigt at afsnøre 120 mio. kr. af stigningen til specialundervisningstilskuddet. Det betød, at det almindelige driftstilskud voksede mindre, end det kunne have gjort.

Der er ingen tvivl om, at puljen til inklusion og specialundervisning er vigtig. Men det er problematisk, at ministeren traf beslutningen uden at høre skoleforeningerne, som ellers har været en fast del af processen. Foreningen er grundlæggende imod, at der afsnøres puljer fra skolernes samlede finanslovsbevilling. Øremærkede puljer betyder styring af skolerne udefra. Friheden til at tilrettelægge undervisning, pædagogik og økonomi hænger sammen – og den frihed må ikke udhules af detailstyring.

Finanslovsforslag 2026

Regeringen har i sit finanslovsforslag for 2026 fremlagt rammerne for tilskud til de frie grundskoler samt de frie og private gymnasier. Forslaget lægger ikke op til ændringer i de grundlæggende tilskudsmodeller, og tilskudsprocenten fastholdes på nuværende niveau. For de frie grundskoler er det statslige driftstilskud koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere. Færre udgifter eller besparelser på folkeskolerne slår altså igennem med en forsinkelse på 3 år. Tilsvarende gør øgede udgifter. Der blev brugt færre midler i folkeskolen i 2023 end i 2022. Samtidig er der kun tale om mindre justeringer i de generelle tilskud til undervisning og fællesudgifter, mens enkelte andre tilskud reguleres lidt mere mærkbart.

For de private gymnasier følger udviklingen i tilskuddene samme mønster som på de offentlige gymnasier, med beskedne løft på undervisning og færdiggørelse, men reduktioner på andre områder som fællesudgifter og bygninger.

Samlet set afspejler finanslovsforslaget en fortsættelse af de nuværende rammer snarere end markante forandringer. Det skal dog understreges, at der er tale om et forslag, og de endelige rammer først fastlægges, når finansloven forhandles på plads senere på året.

Et borgerligt udspil om højere tilskud

I halen på regeringens finanslovsforslag har en gruppe af borgerlige partier – Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og De Konservative – præsenteret et politisk udspil, der markerer sig i den tidlige valgkamp. Udspillet, der omhandler en forøgelse af koblingsprocenten for grundskolerne fra de nuværende 76 til 80%, præsenteres som et ønske om at styrke valgfriheden og ligestillingen mellem den offentlige og den frie og private skolesektor.

Ved første øjekast kan forslaget se ud til at styrke de frie og private grundskolers frihed. Erfaringen viser dog, at når staten øger sit økonomiske bidrag, følger der som regel også flere krav og øget kontrol. Dermed risikerer man, at den reelle frihed indskrænkes i stedet for at udvides. Det, der er tænkt som en styrkelse, kan således ende med at få den stik modsatte effekt.

Samtidig har foreningen i årevis arbejdet for en styrkelse af fripladspuljen. Det er både en mærkesag og en del af foreningens formål, at alle familier – uanset økonomisk baggrund – skal have mulighed for at vælge en fri eller privat skole. En øremærkning af ekstra midler til dette formål ville derfor være et reelt skridt i retning af større mangfoldighed og frihed.

Frihed kræver et stærkt fundament

Udspillet berører det grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig den bedste vej til at sikre reel frihed for de frie og private skoler? Skolefriheden kan kun udleves i praksis, hvis økonomien er sund og bæredygtig. En stabil finansiering er forudsætningen for, at forældre og elever reelt kan vælge den skole, der passer bedst til deres værdier, uanset familiens økonomiske baggrund.

Investeringerne stopper ikke ved klasselokalet. Mange skoler arbejder målrettet med indsatser, der rækker videre ud: Klimatiltag, energibesparelser, sociale initiativer og stærke fællesskaber. De 7 samfundsløfter forpligter skolerne til at være en aktiv del af løsningen — ikke kun for egne elever, men også for det samfund, de er en del af.

Derfor handler kampen for fair tilskud, færrest mulige bindinger og fri fordeling af midler ikke kun om kroner og øre, men om frihed, ansvar og muligheder. Skolernes frihed kan kun udleves, hvis der er ressourcer til at udvikle både det faglige, det sociale og det samfundsansvarlige — til gavn for dem, der søger fællesskab og kvalitet i de frie og private skolers rum og til gavn for samfundet i bredere forstand.

Foreningen vil også i det kommende år stå vagt om denne handlefrihed. Så de frie og private skoler fortsat kan være en frihed, der kan vælges — og et bidrag til hele samfundet.