Ungdomsuddannelsesreformen forandrer vilkårene for frie og private gymnasier i Danmark. Danmarks Private Skoler arbejder for, at medlemsskolerne fortsat kan tilbyde fleksible, værdibårne alternativer – til gavn for elever, samfund og valgfrihed i uddannelsessystemet.
De private gymnasier er et vigtigt bidrag til mangfoldigheden i det danske ungdomsuddannelsessystem. Med egne værdigrundlag og pædagogiske profiler giver de unge og forældre mulighed for at vælge en ramme, der passer til deres ønsker for læring, fællesskab og trivsel. Mange unge oplever, at mindre og værdistyrede fællesskaber giver plads til både faglig fordybelse og stærk relationel opmærksomhed.
Frie og private gymnasier kan skabe unikke studiemiljøer. Det sker hver dag – også selvom der er tale om en uddannelsesform, som i princippet giver eleverne den samme studenterhue som de offentlige gymnasier. Den almene gymnasieuddannelse er stærkt struktureret og uden det store lokale råderum. De frie og private gymnasier arbejder aktivt med de frihedsgrader, som lovgivningen trods alt giver – og skaber studiemiljøer, der bygger på skolens værdier og lokale behov. De pædagogiske, værdimæssige og organisatoriske vilkår er altså anderledes og giver en vis mulighed for særlige tilbud og rammer for både elever og medarbejdere m.v.
Reformen stiller nye krav
Frie og private gymnasier er tæt forbundet med det samlede ungdomsuddannelsessystem – og påvirkes direkte af de forandringer, der sker i det offentlige tilbud. Det understreger behovet for at drøfte, hvordan gymnasiernes frihedsgrader kan fastholdes og styrkes – så de fortsat kan tilbyde reelle alternativer.
Med aftalen om ungdomsuddannelsesreformen, indgået i februar 2025 mellem regeringen, SF og DF, er der truffet beslutning om markante ændringer: En ny 2-årig gymnasial uddannelse, epx, skal fra 2030 åbne for op mod 20.000 elever. Samtidig strammes adgangskravene til stx, og hf nedlægges som selvstændig uddannelse. Baggrunden er et politisk ønske om, at færre skal tage en almen stx – og i stedet vælge en epx.
Reformen indebærer strukturelle ændringer, som direkte påvirker de frie og private gymnasiers rammevilkår. Stramninger i adgangskrav og ændringer i elevgrundlaget kan presse hele stx-sektoren. Der er en reel risiko for større polarisering mellem by- og landgymnasiernes muligheder for at tiltrække et tilstrækkeligt antal elever. Også i storbyer kan der opstå øget konkurrence, når flere institutioner skal rekruttere blandt færre elever.
Frie og private gymnasier er ikke underlagt kapacitetsloft, men er bundet af adgangskravet om karaktergennemsnit. Når færre elever opfylder kravene, falder ansøgertallet, så presset stiger på alle almene gymnasier, både offentlige og private – især hvis de offentlige institutioners kapacitet ikke tilpasses den nye virkelighed.
De frie og private gymnasier står derfor over for nye udfordringer. Mange private gymnasier er markant mindre end de offentlige, hvilket gør usikkerhed og udsving i elevtal mere kritiske. Det kræver, at skolerne forbereder sig, planlægger og finder løsninger, der er tilpasset netop deres virkelighed. Her er de særlige rammevilkår en styrke: Den lokale selvbestemmelse hos bestyrelse og ledelse giver frihed til at handle hurtigt og tilpasse sig – med løsninger, der tager udgangspunkt i skolens værdier og profil.
Muligheder skal forfølges
Én ting er de strukturelle udfordringer for gymnasierne som institutioner. Noget andet, og helt centralt, er elevernes perspektiv. Danmarks Private Skoler fastholder, at gymnasierne drives for de unge. Med den nye ungdomsuddannelsesreform åbner der sig også muligheder, som skal udnyttes, så de frie og private gymnasier kan udvikle sig og ruste eleverne bedst muligt til fremtiden.
Danmarks Private Skoler arbejder målrettet for, at de frie og private gymnasier får reel mulighed for at tilbyde epx i en form, der er relevant og attraktiv – også for mindre gymnasier. Fleksibilitet er afgørende. Foreningen arbejder for, at de private gymnasier kan udbyde udvalgte epx-linjer og sammensætte dem, så de bygger videre på skolens værdier og faglige profil – integreret i eksisterende stx-tilbud.
Derudover fastholder Danmarks Private Skoler behovet for, at lovgivningen åbner for nye kombinationer og alternativer. Foreningen har f.eks. foreslået, at frie og private gymnasier skal kunne udbyde hhx – enten som en selvstændig uddannelse eller som studieretninger, der giver studentereksamen. Samtidig arbejdes der for, at de får adgang til at tilbyde engelsksprogede alternativer som Cambridge A-levels – på lige fod med IB. I dag kan danske unge tage en Cambridge-eksamen i udlandet og bruge den til adgang på danske videregående uddannelser – men ikke tage den herhjemme. Det er uhensigtsmæssigt og begrænser valgmulighederne unødvendigt.
Et ansvar – og en opgave for fremtiden
Danmarks Private Skoler arbejder for at udvide de frie og private gymnasiers muligheder og frihedsgrader. Det er afgørende, at medlemsskolerne har reel plads til at udvikle og tilbyde de gymnasiale uddannelser, der giver mening. Det er frihed i praksis – og det er en forudsætning for, at de frie og private gymnasier kan blive ved med at være et stærkt, værdibåret alternativ.
De frie og private gymnasiers samfundsbidrag rækker vidt: Fra at styrke valgfriheden for unge og familier, til at forberede eleverne til videre uddannelse og arbejdsmarked – og til at sikre, at vejledning og overgange fungerer, også når ”vejen ikke er lige”. Deres rolle er central, ikke marginal, og den bør anerkendes – både politisk og lokalt.
De frie og Private gymnasier bidrager til mangfoldighed og skaber læringsmiljøer, hvor unge kan trives i rammer, der matcher deres behov og værdier. Det styrker et mere differentieret, alsidigt og inkluderende uddannelsessystem – hvor også de små, værdibårne fællesskaber har en plads.
Ungdomsuddannelsesreformen må ikke skabe nye barrierer – hverken for de unge eller for de frie og private gymnasier. Danmarks Private Skoler arbejder derfor for, at lovgivningen understøtter reel handlefrihed og fleksibilitet. Ikke kun for sektorens egen skyld, men for elevernes, for valgfrihedens – og for samfundets.
Det er samtidig en fælles opgave for alle gymnasier at vise, hvad de står for; at gøre deres særpræg tydeligt, at holde fast i værdierne – og at fortælle elever, forældre og samfund, hvorfor netop deres fællesskab gør en forskel.
Friheden er ikke givet én gang for alle. Den skal bruges, forsvares – og udvikles.
