De kommende valg — med kommunal- og regionsvalg i november 2025 og et folketingsvalg senest i 2026 — er en oplagt anledning til at styrke de frie og private skolers synlighed og rolle som en ansvarlig, værdibåren aktør i både lokalsamfund og landspolitik.
I november 2025 går vælgerne til kommunal- og regionsvalg, og senest i efteråret 2026 skal der holdes folketingsvalg. For Danmarks Private Skoler er valgårene en strategisk mulighed for at styrke kendskabet til skolerne, engagere lokale kræfter og synliggøre skoleformens bidrag til samfundet.
Danmarks Private Skoler ajourfører materialer, samler tal og leverer fakta, som også medlemsskolerne kan bruge lokalt. Opstår der myter, misforståelser eller angreb på skoleformen, svarer foreningen med fakta og fortællinger, der viser virkeligheden bag tallene.
Kommunalvalg: Tættere på lokalsamfundet
Ved kommunal- og regionsvalget spiller lokale forhold og prioriteringer en afgørende rolle. Børn, unge og skolepolitik er ofte centrale temaer. Danmarks Private Skoler følger de lokale dagsordener for at spotte sager, der kan få national betydning — men det er skolerne selv, der bedst kan være til stede og engagere sig lokalt.
Mange frie og private skoler oplever, at det kan være grænseoverskridende at træde ind i den lokale debat. Men kommunalvalget er en oplagt anledning til at vise ansvar, række ud til lokalpolitikere og forklare, hvordan skolen bidrager. Skolerne kan åbne dørene for vælgermøder, invitere ungdomspartier til debatter og lade eleverne arbejde med samfund, demokrati og valg. Fakta og værdier skal gå hånd i hånd.
Temaer til lokal dialog
Danmarks Private Skoler anbefaler, at skolerne bruger valgåret aktivt til at fortælle deres historier og dele fakta, der kan nuancere debatten. For selvom frie og private skoler undertiden bliver gjort til syndebukke i lokalpolitiske diskussioner — som årsag til fravalg af folkeskolen, social opdeling eller økonomiske byrder for kommunen — viser virkeligheden et andet billede. Det er også skolernes ansvar at medvirke til at få det frem.
Et centralt faktum er, at frie grundskoler ikke er en kommunal udgift. Tværtimod aflaster de kommunens budget, fordi undervisningen ikke finansieres af kommunen, men af statstilskud og forældrebetaling. Mange kommuner sparer betydelige beløb pr. elev sammenlignet med udgiften i folkeskolen. Myten om, at frie grundskoler er en økonomisk byrde, bør mødes med fakta og forklaring – ikke som en kritik af folkeskolen, men som en præcisering af, at valgfrihed og mangfoldighed er en styrke.
Et andet vigtigt tema er samarbejdet med PPR. Elever med særlige behov findes i alle skoleformer, og de frie grundskoler har samme behov for adgang til pædagogisk-psykologisk rådgivning som folkeskolen. Et stærkt, velfungerende PPR-samarbejde er ikke valgfrit – det er en forudsætning for tidlig indsats, trivsel og ordentlig opfølgning, og et fælles ansvar, som kommunen skal tage alvorligt.
Derudover oplever mange frie grundskoler, at de møder modstand, når de vil bruge, låne eller leje kommunale faciliteter som svømmehaller, idrætshaller eller kulturtilbud. Det kan være højere priser, dårligere adgang eller lavere prioritet i fordelingen af tider. Det bør ikke være sådan. Det handler ikke kun om rimelige vilkår, det handler indirekte om at gøre kommunen attraktiv for familier, der ønsker reel valgfrihed i skolevalg.
Et fjerde vigtigt tema er offentlig transport. Skolevalg skal ikke være afhængigt af, om familien har bil. Mange frie grundskoler ligger i mindre bysamfund eller yderområder, hvor busruter eller stoppesteder kan blive en reel barriere for familier uden egen transport. Kommunen har et ansvar for at tænke de frie skoler ind, når der planlægges ruter og stoppesteder, så alle reelt har de samme muligheder for at vælge skoleform – uanset hvor de bor.
Endelig bør skolerne minde lokalpolitikere om betydningen af et bredt og velfungerende samarbejde. Frie grundskoler er ikke isolerede øer. De indgår i samarbejder om SSP, sociale indsatser og forebyggelse m.v. Et tillidsfuldt samarbejde på tværs af områder skaber helhedsorienterede løsninger for børn og familier – og sikrer, at ingen falder mellem systemerne.
Derfor bør valgåret bruges som en anledning til at invitere lokalpolitikere, forældre og lokalsamfund tættere på skolens hverdag. Del fakta og fortæl historierne om, hvordan skolen hver dag skaber læring, dannelse, tryghed og trivsel – til gavn for både eleverne og det lokalsamfund, de er en del af.
Folketingsvalg: National synlighed
Folketingsvalget udskrives — senest i 2026. Folkeskolen og trivselsdagsordenen er sandsynlige temaer i valgkampen, men det er endnu uvist, om skole- og uddannelsespolitik bliver et centralt emne. Andre store forhold, bl.a. sikkerhedspolitik, vil uden tvivl fylde i valgkampen, men velfærd og børn og unges livsvilkår vil også blive debatteret.
Når valget er afholdt, ligger der en vigtig opgave i at skabe overblik over Folketingets sammensætning: Hvem bliver nye ordførere, hvem sidder i Børne- og Undervisningsudvalget, og ikke mindst — hvem udpeges som minister? En ministers politiske tilhørsforhold har stor betydning for den grundlæggende indstilling til de frie og private grundskoler og gymnasier, men lige så vigtigt er det personlige engagement, erfaring og tilgang.
Danmarks Private Skoler arbejder målrettet for at opbygge relationer og levere viden, så nye beslutningstagere får et klart billede af de frie og private skolers rolle og ansvar.
Værdier og ansvar i valgkampen
Valgåret er en oplagt anledning til at minde både politikere, forældre og lokalsamfund om de værdier, som de frie og private skoler bygger på: Ansvar, valgfrihed, fællesskab og respekt for civilsamfundet. De frie og private skoler er forankret i civilsamfundet, skabt og båret af forpligtede fællesskaber. Det er en fortælling, der med fordel kan fylde mere, når skolerne fortæller om deres bidrag til lokalområdet og samfundet som helhed.
I dialogen med lokalpolitikere kan skolerne tydeligt insistere på, at alle børn og familier i kommunen skal mødes med de samme muligheder og rettigheder, uanset om de vælger en fri grundskole eller folkeskolen. Det er ikke et spørgsmål om særbehandling, men om reel ligebehandling og retssikkerhed for alle børn.
Trivsel, tryghed og sammenhæng i børne- og ungelivet er ikke bundet til en bestemt skoleform. Det er et fælles ansvar, der kræver åbne, tilgængelige indsatser, som favner alle børn og unge. Samtidig er valgfrihed og mangfoldighed en styrke, ikke en trussel mod fællesskabet. Frie og private skoler er et tydeligt udtryk for det civilsamfund, som mange vælgere og beslutningstagere ønsker at værne om: Forældre, der tager ansvar for deres børns skolegang, og skoler, der bygger på klare værdier, dannelse og forpligtende fællesskaber.
De kommende valg er derfor ikke kun en anledning til at forsvare skolernes frihed, men til at vise, at de frie og private skoler også løfter et ansvar. Når fakta og værdier går hånd i hånd, bliver skolerne tydelige i både ord og handling — og styrker forbindelsen mellem skolen, lokalsamfundet og det demokrati, vi alle er en del af.
