| Elever med særlige behov: Rammer, ressourcer og retfærdighed

At sikre, at alle børn trives og lærer – uanset deres forudsætninger – er et grundlæggende ansvar for de frie og private skoler. Hvert år optager de frie grundskoler flere børn med særlige behov, og stigningen ligger på omkring 10 % årligt. Det forpligter – og stiller store krav til skolernes indsats og til de rammer, der skal understøtte den.

Mangfoldige behov kræver fleksible løsninger

Begrebet elever med særlige behov dækker over et bredt spektrum – fra børn med komplekse diagnoser til elever med indlæringsvanskeligheder, angst eller højt skolefravær. Trivselskommissionen peger på en stigende tendens til, at udfordringer, der tidligere blev betragtet som en del af børns almindelige udvikling, i højere grad forstås gennem en diagnose- eller sygdomsramme. Ofte er det dog ikke diagnosen, men behovet for tidlig, fleksibel støtte, der er afgørende.

De frie og private skoler arbejder aktivt med tidlig indsats og forebyggelse. Mange børn kan med rettidig støtte undgå at havne i tungere specialforløb senere. Men rammerne følger ikke altid med. For at få specialundervisningstilskud kræves en udtalelse fra PPR, men lange ventetider betyder, at elever på frie grundskoler ofte står bagerst i køen. Det forsinker hjælpen og skaber ulige vilkår for børn og unge. 

Nye anbefalinger – nye krav

Sidste vinter nedsatte Børne- og Undervisningsministeren en ekspertgruppe med fokus på at styrke inklusionen i normalklasser. Danmarks Private Skoler har været repræsenteret i følgegruppen for at sikre, at de frie skolers erfaringer og perspektiver indgår. Ekspertgruppen fremlagde i juni sine anbefalinger. Anbefalingerne er endnu ikke politisk vedtaget, og deres konsekvenser for tilskud, organisering og skolernes arbejde er derfor fortsat uafklarede.

Ekspertgruppen anbefaler blandt andet et opgør med, at Pædagogisk Psykologiske Vurderinger (PPV) skal være adgangsbillet til støtte. Fremover skal PPV primært bruges, når en elev skal visiteres til specialskole. I stedet foreslås en ny model, hvor skolerne arbejder systematisk med pædagogisk-didaktiske handleplaner. Handleplanerne er et redskab, som skolerne skal udarbejde, når der er tidlige tegn på faglig eller social mistrivsel. Planen beskriver konkrete tiltag, som lærere, pædagoger og ledelse skal iværksætte for at hjælpe eleven i fællesskabet. Målet er at flytte fokus fra individuel diagnose til konkrete, tidlige løsninger i det almene læringsmiljø.

En anden central anbefaling er indførelsen af forstærket undervisning som en fleksibel mellemform mellem almen- og specialundervisning. Det kan for eksempel være særlige hold eller klasser med ekstra støtte og specialpædagogisk metode, som hjælper flere elever til at forblive i det almene tilbud.

Samtidig lægges der op til, at PPR’s rolle ændres fra primært at visitere til at blive en aktiv sparringspartner, der rådgiver lærere og pædagoger om, hvordan fællesskaber kan styrkes, og hvordan indsatser planlægges og følges op.

For mange skoler kan de nye værktøjer give muligheder for tidlig hjælp og fleksible løsninger, især hvor ventetiderne på udredning er lange. Det er dog fortsat afgørende, at samme rådgivning, støtte og organisering bliver tilgængelig for både folkeskoler og de frie grundskoler.

Ekspertgruppen anbefaler også at afskaffe den nuværende 9-timersgrænse, som i dag udløser status som specialundervisningselev og adgang til tilskud på de frie og private skoler. Det betyder, at hele tilskudsmodellen for de frie grundskolers støtteindsats skal nytænkes.

En tilskudsmodel, der understøtter ambitionen

En fremtidig tilskudsmodel skal tage højde for, at forebyggende indsatser, pædagogisk-didaktiske handleplaner og stærke inklusionsmiljøer kræver ressourcer — ikke kun til individuel støtte, men også til udvikling af læringsmiljøet som helhed. Det betyder, at de midler, der fratrækkes driftstilskuddet, reelt skal tilbageføres til skolerne, så de kan investere i tidlig indsats, fleksible løsninger og forstærket undervisning.

Danmarks Private Skoler vil arbejde for en model, der giver skolerne frihed til at organisere indsatsen efter lokale forhold og værdigrundlag — men samtidig sikrer, at hjælpen faktisk når de elever, der har behov for støtte, så inklusion ikke kun handler om at rumme, men også om at skabe deltagelse for alle børn.

Det er vigtigt, at skolerne ikke bindes af unødvendig detailstyring. Der skal være plads til lokale løsninger og tilpasning — samtidig med, at midlerne anvendes efter formålet.

Danmarks Private Skoler følger udviklingen tæt og er i løbende dialog med ministeriet og de øvrige skoleforeninger for at sikre, at en kommende tilskudsmodel bliver både retfærdig, fleksibel og reel — og at ressourcerne understøtter den tidlige indsats, som anbefalingerne lægger op til.

Flere fagkompetencer i klasserummet tilgodeser elever med støttebehov

Flere og flere elever har brug for støtte for at kunne trives og lære i skolen. På de frie grundskoler mærkes denne udvikling tydeligt. Mange elever med komplekse behov har ikke kun brug for faglig støtte, men også pædagogisk hjælp for at kunne deltage i undervisningen og være en del af klassens fællesskab. Alligevel laver lovgivningen og fagpolitiske rammer benspænd for, at frie grundskoler kan ansætte de nødvendige fagpersoner — især pædagoger. Hvis inklusionen skal lykkes, er det afgørende, at skolerne får reel frihed til at bringe flere typer fagligheder i spil i klassen. Det handler ikke om enten lærer eller pædagog – men om både og.

Undervisningen er og bliver en læreropgave. Det er læreren, der har ansvaret for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, så eleverne når de faglige mål. Men mange elever med særlige behov har brug for mere end undervisning alene: De har brug for, at en pædagogisk faglighed er til stede samtidig — til at hjælpe dem med at holde fokus, finde ro, indgå i fællesskabet og udvikle sociale kompetencer. Pædagogen erstatter ikke læreren, men supplerer med en anden faglighed, som løfter hele klassens trivsel.

De nuværende rammer kræver, at alle, der deltager i klasserummet, skal ansættes som lærere. Det betyder, at hvis en fri grundskole vil bruge pædagogisk personale direkte i klasserummet — for eksempel til at støtte børn med særlige behov — skal de formelt ansættes på læreroverenskomst, også selvom deres primære opgave er pædagogisk. Det skaber unødvendig administration, dobbeltansættelser og ringere arbejdsvilkår for pædagogerne. Denne begrænsning findes ikke i folkeskolen og skaber i praksis ulige vilkår.

Et fælles ansvar for rummelighed og retfærdighed

De frie og private skoler ønsker at løfte opgaven – og tager allerede et markant ansvar for børn med særlige behov. Men ansvar kræver muligheder. Det kræver rammer, der understøtter tidlig indsats og fleksible løsninger – og som giver plads til både lærerens og pædagogens vigtige faglighed i klasserummet.

Det kræver også, at de frie og private skoler har samme adgang til rådgivning og støtte fra PPR som folkeskolerne. Elever skal ikke stilles ringere, blot fordi forældrene har valgt en fri skole. Derfor skal rådgivning og sparring fra PPR prioriteres lige – elever på de frie skoler skal ikke nedprioriteres, som det desværre ofte sker i dag.

En fremtidig tilskudsmodel skal sikre, at midlerne bruges dér, hvor de gør størst forskel. Hvis inklusion og forebyggelse skal lykkes, skal skolerne have frihed til at tilpasse løsningerne til deres lokale virkelighed – uden unødige barrierer. Og samtidig skal der være klare krav, så ressourcerne når de børn, der har behovet.

Danmarks Private Skoler vil fortsætte arbejdet for, at nye regler og modeller omsættes til konkrete forbedringer i skolernes hverdag. Foreningen følger udviklingen tæt, deltager aktivt i dialogen med ministeriet, myndigheder og de øvrige skoleforeninger – og vil fortsat insistere på, at rummelighed, retfærdighed og ansvar hænger sammen i praksis.

I sidste ende handler det ikke om systemer og modeller. Det handler om børnene. Om deres mulighed for at lære, trives og høre til. Det er – og bliver – kernen i de frie og private skolers arbejde.