Undersøgelser viser, at børns trivsel stiger jo mere de ved om deres rettigheder. På den baggrund har UNICEF udformet konceptet rettighedsskoler. En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på FN’s Børnekonvention. Flere skoler – kommunale som private – har sat sig som mål at blive Rettighedsskoler. Det gælder bl.a. Vestegnens Privatskole i Taastrup.
”Rettighedsskole” er ikke en titel, man ved enkle midler får tildelt. Men overbevisende resultater fra England og Canada viser, at det er umagen værd; rettighedsskoler opnår øget trivsel og tryghed hos eleverne. Herhjemme viser en ny rapport, at kun 42 % af 4. klasseeleverne fra folkeskolen svarer, at de i skolen har lært om børns rettigheder, mens det gælder for 64 % på de frie grundskoler. Rapporten viser også, at blot 23 % af 9. klasseeleverne på folkeskoler svarer, at de i skolen ”har hørt om FN’s Børnekonvention”, mens det gælder for 57 % på de frie grundskoler[1].
En af de skoler, der vil sørge for, at børn forstår deres rettigheder, er Vestegnens Privatskole. De er netop i gang med at blive certificeret som UNICEF Rettighedsskole.
Rettigheder ind i skolens hverdag
Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Ideen kom fra lærergruppen, der ønskede at gøre rettighedsarbejde til en naturlig del af skolens hverdag. Skolen er i gang med at gennemføre de trin, der skal til for at blive certificeret. Skolen har måttet sande, at det ikke er en enkel og hurtig proces, men det slår på ingen måde skoleleder Thomas Frandsen ud:
»Vi vil gøre det her ordentligt. Det er ikke et spørgsmål om bare at få et stempel og en certificering, men et inderligt ønske om at klæde eleverne på til livet. Alle undersøgelser peger på, at børn, som kender deres rettigheder og forstår dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed. Og det er værd at efterstræbe.«
Skolen har indtil videre dannet et Rettighedsråd, som er tovholder på skolens rettighedsarbejde. Rådet har bl.a. foretaget baselineundersøgelser om elever og ansattes viden om Børnekonventionen. Lærer Ulla Andersen er rettighedskoordinator og står i spidsen for Rettighedsrådet. Hun siger om baselineundersøgelsernes resultater:
»Man kan altid blive bedre. Og vi kan skærpe opmærksomheden på, hvordan børnerettigheder bliver en del af hverdagen. Mange af vores elever kender til Børnekonventionen, men ved ikke, hvad det betyder i deres liv og skoleliv, så der kan vi godt blive bedre.«
Og skolen er godt i gang.
Vejen mod at blive rettighedsskole
Alle skolens klasser har lavet et klassecharter, som på en enkel måde skal koble situationer fra elevernes skoleliv sammen med rettighederne i Børnekonventionen. Et klassecharter udgør klassens egne mål for trivsel. Klassens elever udvælger artikler fra Børnekonventionen, som de finder relevante for deres liv i klassen. De valgte artikler omskrives af eleverne til et sprog, de forstår. Derudover skal eleverne skrive, hvad artiklen indebærer i det daglige. Læreren skal derefter bruge chartret som redskab ved eventuelle konflikter eller i klassesamtaler. I dialog med eleverne kobler læreren situationer fra skolelivet sammen med rettighederne i Børnekonventionen.
For at blive Rettighedsskole skal der desuden foretages tryghedsvandringer og tilgængelighedsundersøgelser med skolens elever. På en tryghedsvandring undersøges, hvordan eleverne oplever at bevæge sig rundt på skolen, og især hvor de helst ikke kommer, fordi de oplever det som utrygt. Tilgængelighedsundersøgelserne undersøger hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at bruge skolens tilbud og faciliteter – også hvis man eksempelvis har et handicap.
Alle elever skal høres
Fra UNICEF’s side er det et krav, at Rettighedsrådet består af både elever og ansatte. På Vestegnens Privatskole har de endvidere valgt, at der skal være repræsentanter fra alle skolens klasser for at opnå en bred repræsentation i rådet. Om det valg fortæller rettighedskoordinator Ulla Andersen:
»Det er måske ikke helt almindeligt at have så mange børn i rådet, men vi har prioriteret det, så alle klassetrin bliver hørt. Derudover får vi praktiseret, at rettighedsrådet arbejder i en demokratisk proces med flere forskellige. Rettighedsskoler skal basere sig på værdier som lighed, respekt, tolerance og deltagelse, så derfor giver det god mening, at eleverne, der går forrest, forstår at opdyrke og praktisere værdierne internt i rådet.«
I januar var flere medlemmer fra Rettighedsrådet på et kursus i kommunikation. Rådets elever var så begejstrede for de redskaber, som de blev præsenteret for på kurset, at de selv valgte at undervise resten af skolens elever. Om baggrunden for tiltaget fortæller den ene af initiativtagerne, Frederikke fra 8.B:
»Hvis vi skal finde ud af om rettighederne bliver overholdt, så må vi og alle eleverne have evnen og sproget til at kunne tale om det. Vi skal kunne snakke med hinanden og forstå hinanden, samt mærke hvordan andre har det.«
Frederikke suppleres af Olga fra 8.A., som også er med i Rettighedsrådet:
»En del af kurset gik ud på at lære, hvordan man får sit budskab ud. Det kan andre børn også have gavn af. Vi vil gerne, at alle tør at sige deres mening foran andre, men samtidig formår at gøre det på en respektfuld måde, så andre også lytter.«
Skolens mål er at blive certificeret i løbet af næste skoleår.
[1] Evaluering af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), 2019
| Faktaboks: Hvordan bliver man UNICEF Rettighedsskole?: For at blive en rettighedsskole skal man først tage kontakt til UNICEF og derefter gennemfører følgende trin. Trin 1: Her laves der baseline-undersøgelser blandt elever og personale i forhold til deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed. Det efterfølges af workshops for hele skolens personale og elevråd. Forældre informeres om initiativet og får viden om Børnekonventionen.
Trin 2: Rettighedsrådet dannes, og lærere og pædagoger inddrager konventionens artikler, hvor det falder naturligt i den daglige undervisning.
Trin 3: Rettighedsrådet er tovholder på tryghedsvandringer og tilgængelighedsundersøgelser, som sammen med baselines danner grundlag for den handlingsplan, som skolen skal lave.
Trin 4: Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Handlingsplanen sættes i gang med Rettighedsrådet som tovholdere. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse fx krise-/sorgplan, mobbepolitik, ligeværdigheds-erklæring og rutiner for konflikthåndtering, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt.
Trin 5: Undersøgelserne fra trin 1 og 3 gentages, og Rettighedsrådet evaluerer årets arbejde. Skolen certificeres herefter som UNICEF Rettighedsskole. Evalueringen danner udgangspunkt for, at Rettighedsrådet gentager processen med nye indsatsområder. Læs mere om UNICEF Rettighedsskole her |
