Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier besøgte i dag Bagsværd Kostskole og Gymnasium sammen med folketingspolitiker og undervisningsordfører Jacob Mark (SF). Omdrejningspunktet var bl.a. en dialog om de private gymnasier: hvad er de private gymnasiers særlige muligheder og vilkår?
Bagsværd Kostskole og Gymnasium, der er grundlagt i 1908, har elever fra 0. klasse i grundskolen til 3.g i gymnasiet og en kostafdeling for elever fra 7. klasse. Skolen ligger mellem Aldershvilevej og omfartsvejen, og rektor for Bagsværd Kostskole og Gymnasium, Jimmy Burnett, bruger ofte skolens placering som en slags metafor, når han skal beskrive skolen; midt mellem tradition og det fremadrettede – og skolen er da også et godt eksempel på, hvordan private skoler afprøver og udvikler nye tiltag og ideer til inspiration for andre.
Sådan kan man også drive skole
Samtalen med Jacob Mark handlede i høj grad om, hvordan de frihedsgrader, som private gymnasier er tildelt, udnyttes, men også om, hvordan de private gymnasier higer efter større frihedsgrader. Drømmen er, at private gymnasier tildeles samme frihedsgrader som de frie og private grundskoler.
De private gymnasier ønsker friere rammer, bl.a. i forhold til den faglige sammensætning, så de i højere grad kan skabe rammer om undervisningen, der svarer til skolens formål og værdisæt. De private gymnasier vil gerne vise omgivelserne, hvordan man også kan drive skole, undervisning og fællesskab med høj kvalitet.
Sammenhæng i uddannelsesforløbet
”Vi er et fagligt, didaktisk og pædagogisk værksted, som andre kan blive inspireret af”, svarer rektor, Jimmy Burnett, på Jacob Marks spørgsmål om, hvad det særlige ved private gymnasier er. Bl.a. har skolen fokus på overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Hvordan skabes der bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet? Bagsværd Kostskole og Gymnasium har gode erfaringer med at udvikle tiltag og ideer, der skaber mere hensigtsmæssige sammenhænge. Skolen tilbyder bl.a. tre linjer med femårige forløb. Eleverne begynder i 8. klasse og afslutter forløbet i 3.g. Man arbejder bevidst med tanken om udskolingen som begyndelsen på noget frem for afslutningen. Lærere fra grundskolen og gymnasiet samarbejder om eleverne allerede fra 8. klasse, hvor der også undervises i gymnasiets pensum. Ligeledes samarbejdes der med bl.a. universiteterne. Et område, som skolen gerne vil udvikle. Der er elever fra skolens femårige forløb, der har evnerne til at tage pointgivende kurser på f.eks. DTU, men de lovgivningsmæssige rammer tillader det ikke i dag.
Fokus på fremtidens kompetencer
De tre linjer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium er ikke tilfældige. Der er stærkt fokus på fremtidens kompetencer. Skolen tilbyder linjen ”GLOBAL”, der gør eleverne i stand til at kommunikere på tværs af grænser og kulturer. Eleverne har bl.a. dansk med fokus på kommunikation, tre sprog fra 8. klasse, herunder Cambridge-engelsk. Der arbejdes desuden med innovation i undervisningen og internationalisering. På linjen ”BIOTEK” får eleverne flere timer i science-fag og træner kompetencer, der forbereder dem på at arbejde med forskning og udvikling. Der samarbejdes med konkrete virksomheder og universiteter. Netop skolens bioteklinje har været inspiration for nogle af de offentlige gymnasiers oprettelse af samme.
Fag fra andre gymnasiale uddannelser
Nyeste tiltag er linjen ”DIGITAL”, hvor der undervises i analyse, design, udvikling og programmering af digitale produkter. Linjen integrerer fag fra htx med fag fra stx. Netop en øget mulighed for at kunne tone det almene gymnasiums med fag fra andre gymnasiale uddannelser er noget af det, der står allerøverst på ønskelisten for ikke bare Bagsværd Kostskole og Gymnasium, men for alle de private gymnasier.
Et dannelsesprojekt
Rektor Jimmy Burnett, fortæller, da samtalen med Jacob Mark drejer sig ind på skolens mere overordnede visioner, om skolens beslutning om at gøre alle elever på skolen digitalt kompetente. Det er ikke bare et ”teknisk projekt” for skolen, men et dannelsesprojekt; basale digitale kompetencer er grundlaget for at forstå det 21. århundredes sprog. Hvis man ikke har sprog, kan man ikke tale med. Dermed får skolens undervisningen også et demokratisk aspekt, der er med til at sikre, at udviklingen ikke bliver defineret af en bestemt samfundsgruppe. Digitaliseringskompetencer omhandler altså, efter skolens opfattelse, ikke bare tekniske kompetencer, men også kritisk tænkning og det at forholde sig til data, datamængder og brug af algoritmer. Det handler om magten i data. Skolen vil simpelthen give eleverne færdigheder, der gør dem i stand til at navigere trygt i og selv være med til at præge et fuldt digitaliseret samfund.
Samtalen med Jacob Mark omhandlede også rammebetingelserne for ungdomsuddannelserne i Danmark i det hele taget. Der blev udvekslet mange erfaringer, meninger og holdninger.
