Overenskomsterne er mere end tal på et stykke papir – de er en del af grundlaget for, at de frie og private skoler kan være attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække og fastholde dygtige ledere og medarbejdere. Med OK26 er der brug for klare rammer, der sikrer ordentlige vilkår, konkurrencedygtige lønninger og bæredygtig ledelse – til gavn for skolerne, medarbejderne og eleverne.
Knap er overenskomstaftalerne fra foråret 2024 trådt i kraft, før næste forhandlingsrunde venter. Aftalerne fra OK24 er toårige, og derfor begynder forberedelserne til OK26 allerede i efteråret 2025 med henblik på nye aftaler fra marts 2026.
Overenskomster er en central forudsætning for, at de frie og private skoler kan udvikle og fastholde stabile arbejdspladser med tryghed for både ansatte og skole. Ordentlige og attraktive arbejdsforhold afhænger i høj grad af tidssvarende aftaler, der giver tydelige rammer for løn og vilkår.
Udviklingen på det private arbejdsmarked som pejlemærke
Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2024 blev der aftalt markante lønstigninger, som trådte i kraft fra april samme år. Disse fulgte i høj grad de aftaler, der allerede var indgået på det private arbejdsmarked i vinteren 2023.
Når forhandlingerne om OK26 går i gang i begyndelsen af 2026, vil blikket igen være rettet mod hovedaftalen på det private arbejdsmarked, der blev indgået i februar 2025. Selvom der er forskelle mellem private og statslige aftaler, har de statslige historisk set fulgt samme retning – dog uden at overstige de private rammer.
Som en del af OK24 aftalte de centrale overenskomstparter, at den sidste lønregulering i perioden pr. 1. november 2025 kunne justeres, hvis der opstod en ubalance mellem den statslige og den private lønudvikling. Dette er nu tilfældet, da lønudviklingen på det private arbejdsmarked har været højere. Derfor bliver reguleringen pr. november i år større end oprindeligt forudsat. Samlet set tegner der sig således et billede af en OK24, der har været særdeles udgiftskrævende. Med dette bagtæppe skal den kommende OK26 forhandles.
Grundlaget for de statslige aftaler i 2026 endnu ikke er fastlagt. Udviklingen peger dog på, at stigningsniveauet kan blive mere afdæmpet end ved OK24, og at en treårig overenskomstperiode må forventes.
Statens rolle – og foreningens bidrag
Overenskomster for børnehaveklasseledere, lærere og skoleledelser ved de frie grundskoler samt lærere, ledelser og rektorer ved de frie og private gymnasier forhandles af staten gennem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST). Danmarks Private Skoler er ikke direkte part i forhandlingerne, men har en konsulterende rolle. Foreningen bruger møder og dialog til at bringe skolernes ønsker og forslag i spil.
Lederløn som strategisk indsats
De seneste år har Danmarks Private Skoler haft et særligt fokus på lønforholdene for skoleledere — den øverste leder af grundskolen. At rekruttere og fastholde dygtige skoleledere kræver løn- og ansættelsesvilkår, der er konkurrencedygtige. Mange bestyrelser oplever dog, at det bliver stadig vanskeligere at tilbyde en samlet fast løn, som matcher lignende stillinger. Udfordringerne med rekruttering er nogle steder markante.
Flere skoler må yde den maksimale intervalløn suppleret med engangsvederlag for at nå et samlet lønniveau, der kan måle sig med folkeskolens. Det skaber paradokser: Da engangsvederlag kun kan udbetales én gang årligt, oplever nogle skoler, at skolelederens løn i 11 måneder er lavere end f.eks. en viceskoleleders. Udfordringen gælder på tværs af skolestørrelser — ikke kun de største skoler står med problemstillingen.
Der er også frie grundskoler, hvor intervallønsrammerne ikke udnyttes fuldt ud. Det kan der være gode og legitime grunde til. Alligevel er det også vigtigt, at bestyrelserne har blik for øverste leders lønvilkår og sikrer en løn, der er passende, konkurrencedygtig og tidssvarende.
Forslag om faste tillæg skal genfremsættes
Ved seneste overenskomstforhandling i 2024 stillede Danmarks Private Skoler forslag til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) om, at engangsvederlag kan indgå som faste tillæg til øverste leder. Det vil afhjælpe mange af de udfordringer, skolerne oplever i praksis. MEDST har dog hidtil ikke taget forslaget med ind i forhandlingerne. Danmarks Private Skoler vil derfor i de kommende måneder fortsætte dialogen med MEDST og samarbejdspartnere for at afsøge nye muligheder for en løsning.
Lønrammer for rektorer kræver opmærksomhed
Danmarks Private Skoler har også fokus på rektorløn ved de frie og private gymnasier. Rektors lønramme er fastsat gennem statslig overenskomst, og ved ansættelse skal skolen indhente et lønniveau fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Denne vurdering fastlægger det maksimale lønniveau, som bestyrelsen kan forhandle indenfor. I praksis tager STUK ikke altid højde for skolens samlede institutionsområde, f.eks. hvis et gymnasium er knyttet til en større grundskole eller kostskole. Det kan skabe en lønramme, der ikke afspejler det samlede ledelsesansvar og den reelle kompleksitet. Det er et område, Danmarks Private Skoler fortsat har særlig opmærksomhed på.
Arbejdstidsaftaler fungerer i praksis
De nuværende arbejdstidsaftaler for både grundskole- og gymnasielærere er efterhånden veletablerede. Hos langt de fleste medlemsskoler er de indarbejdet fornuftigt og fungerer i hverdagen. Spørgsmålet om, hvornår en aftale er “for lidt eller for meget”, afhænger ofte af perspektivet – arbejdsgiver eller arbejdstager. Overordnet kan Danmarks Private Skoler dog konstatere, at både ledelse og medarbejdere generelt er tilfredse med de gældende rammer.
Tidssvarende aftaler og lokal fleksibilitet
Danmarks Private Skoler ønsker overenskomster og aftaler, der sikrer tidssvarende løn- og ansættelsesvilkår og samtidig giver skolerne størst mulig lokal fleksibilitet til løsninger, der passer til skolens behov.
Foreningen er direkte arbejdsgiverpart i overenskomster med BUPL/FOA, 3F og HK – her forhandles i et aftalefællesskab med de øvrige skoleforeninger. Grundlaget er altid statens centrale aftale, CFU-forliget. Dermed er alle overenskomstdækkede personalegrupper ved frie og private skoler og gymnasier omfattet af samme økonomiske ramme og vilkår. Det bidrager til ensartede og ordentlige forhold på tværs af personalegrupper.
Attraktive arbejdspladser – et fælles ansvar
Danmarks Private Skoler fastholder, at attraktive skoler også er attraktive arbejdspladser. Det kræver konkurrencedygtige vilkår, trygge rammer og ordentlige forhold for både lærere, ledere og øvrigt personale.
Dygtige og motiverede medarbejdere er en forudsætning for elevernes læring, trivsel og udvikling – og for at skolerne kan udleve deres værdigrundlag og ansvar i samfundet.
Overenskomstforhandlingerne for 2026 bliver endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at fastholde og styrke de frie og private skolers rolle som ansvarlige, fleksible og attraktive arbejdspladser.
Friheden til at drive skole forpligter – også til at være en arbejdsplads, der kan tiltrække de dygtigste og give plads til faglig udvikling, ledelse og arbejdsglæde.
