Debatten om 10. klasse har været tilbagevendende i årtier. Hver gang har Danmarks Private Skoler forsvaret dette for de unge så vigtige skoleår og taget initiativ til brede alliancer for at bevare muligheden. Tidligere er det lykkedes – men ikke denne gang.
Mere end halvdelen af hver årgang vælger i dag et 10. skoleår for at styrke deres faglige niveau, opnå større modenhed og afklare valget af ungdomsuddannelse. For mange unge er det et værdifuldt år, der skaber ro og retning – men netop denne mulighed bliver nu nedlagt – som en generel ordning – med den ungdomsuddannelsesreform, der træder i kraft i 2030. I reformen fylder hensynet til de unges behov mindre end de politiske og økonomiske hensyn.
10. klasse som dannelse og tryghed
Grundskolens opgave er at danne og uddanne kommende generationer, så de bliver livsduelige, ansvarlige og får et stærkt udgangspunkt for videre uddannelse og liv. De frie og private skoler har en stærk tradition for at tilpasse sig samfundets behov – og dermed også forældres og elevers ønsker om tryghed, afklaring og kvalitet. Netop derfor har 10. klasse i mange år været et vigtigt tilbud, som har givet tusindvis af unge et bedre grundlag for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Undersøgelser og Trivselskommissionens arbejde viser, at flere unge i dag mistrives og er i tvivl om deres vej videre. Netop derfor har behovet for et ekstra år til faglig opkvalificering, personlig udvikling og afklaring måske aldrig været større. I den virkelighed fremstår beslutningen om at fjerne 10. klasse som et modsætningsfyldt skridt, der reducerer de unges muligheder for at træffe et modent og velovervejet valg.
Et bredt tilbud med mange udbydere
I årevis har både offentlige skoler og de frie og private skoler tilbudt 10. klasse som en vigtig mulighed for unge, der har brug for et ekstra år til faglig opkvalificering, større modenhed eller afklaring. 10. klasse har rummet en mangfoldighed af udbydere: Offentlige 10. klassecentre, ungdomsskoler, efterskoler, frie fagskoler – og naturligvis de frie og private grundskoler. Denne variation har gjort det muligt for den enkelte at finde det tilbud, der passede bedst til elevens ståsted, behov og fremtidsdrømme.
Med ungdomsuddannelsesreformen nedlægges dette brede tilbud nu – fra 2030. Beslutningen er truffet af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – sammen med SF og Dansk Folkeparti.
En reform med paradokser
Beslutningen skal gennemføres over de kommende år. På flere områder, især i forhold til erhvervsuddannelserne, rummer reformen positive elementer – men den rummer også et væsentligt tab, som risikerer at koste dyrt for de unges muligheder for afklaring og tryghed.
Selvom Børne- og Undervisningsministeren har tilkendegivet, at han har talt med mange unge, er den reelle bevæggrund for denne skelsættende beslutning ikke forankret i de unges behov, men i en finansiel logik. Nedlæggelsen af 10. klasse skal medvirke til at finansiere den nye epx-uddannelse – både i forhold til elevvolumen og økonomi.
Paradoksalt er det ikke driften af 10. klasse i sig selv, der udgør en tung udgift. Regeringen medregner derimod en forventet gevinst ved et senere øget arbejdsudbud, hvis flere unge tidligere vælger retning og hurtigere træder ind på arbejdsmarkedet. Det kan minde mere om en beregning på ”fugle på taget” – en usikker fremtidig gevinst, der ikke nødvendigvis bliver til virkelighed – end en reel investering i unge mennesker.
Indsatser og alliancer
Danmarks Private Skoler tog initiativ til at samle og koordinere en bred alliance af udbydere og interesseorganisationer for at bevare 10. klasse. Alliancen stod bag en samlet indsats, der omfattede fælles udmeldinger, kontakt til politiske ordførere, foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg samt kampagnen #bevar10klasse. Formålet med kampagnen var at anspore skoler og skolernes aktører til aktivt at markere ønsket om at bevare 10. klasse – blandt andet gennem en række lokale og kreative initiativer, der skabte synlighed i både medier og lokalsamfund. Mange medlemsskoler arrangerede desuden møder med folketings- og lokalpolitikere for at samle opbakning og fastholde sagen på den politiske dagsorden.
Særligt Det Konservative Folkeparti spillede en aktiv og konstruktiv rolle. Hen mod afslutningen af forhandlingsforløbet formuleredes et forslag, som Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti fremlagde: At de frie og private skoler fremover skulle have mulighed for at tilbyde et dagbaseret 10. ”efterskoleår”. Argumentet var klart: Når regeringen ønskede at bevare muligheden for et traditionelt efterskoleår, ville der stadig være en restgruppe af unge, som ikke ønskede eller havde økonomisk mulighed for et efterskoleophold – altså et kostskoleophold. De skulle fortsat kunne få et 10. skoleår – blot som et dagtilbud på en nærliggende fri grundskole uden krav om kostskole. Ideen og argumenterne blev løftet ind i forhandlingerne, men blev desværre afvist af regeringen og de øvrige partier i forligskredsen.
De internationale skoler og afdelinger fik i sidste øjeblik mulighed for at videreføre year 11, hvilket foreningen særskilt havde arbejdet for. Det blev dog ikke som en del af selve forliget om ungdomsuddannelserne, men i en politisk tilkendegivelse fra regeringen umiddelbart efter. Muligheden for Year 11 hænger sammen med adgangen til internationalt gymnasium. I skrivende stund mangler dog fortsat de præcise lovgivningsmæssige forudsætninger og en holdbar finansieringsmodel. Erfaringen viser, at det kan blive komplekst, når der åbnes for den dør, og derfor følger Danmarks Private Skoler udviklingen tæt.
Et ansvar, der består – også efter beslutningen
Beslutningen om at nedlægge 10. klasse er en fejl, der risikerer at forstærke mistrivsel, forhastede valg og øget frafald i ungdomsuddannelserne. Det er et skridt væk fra ambitionen om at forberede eleverne bedst muligt på fremtiden. Nu er der behov for nye løsninger.
Medlemsskolerne vil fortsat tage ansvar for, at elever bliver uddannelsesparate og bevidste om deres valg – også når der fremover bliver færre muligheder. Det kræver et styrket fokus på nye tilbud, stærke overgangsforløb og tæt samarbejde med forældre, skoler og ungdomsuddannelser. Samtidig vil Danmarks Private Skoler fastholde dialogen med politikere og beslutningstagere, så de unges behov for tryghed, modenhed og afklaring ikke forsvinder fra den politiske dagsorden.
Danmarks Private Skoler arbejder for, at eleverne – også uden 10. klasse – får de bedste forudsætninger for at vælge rigtigt, trives og lykkes i deres videre uddannelsesforløb.
