På Folkemødets anden dag inviterer vi, Danmarks Private Skoler, sammen med Frie Skolers Lærerforening, til et debatarrangement om skolers sociale ansvar, elevfordeling og det frie skolevalg.

Overskriften på folkemødedebatten er ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”.

Nærmest til at svare på det spørgsmål er nok formand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen og Danmarks Private Skolers egen formand, Karsten Suhr, der begge er en del af debatpanelet.

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også inviteret. De vil uden tvivl præsenterer deres analyser og forskellige holdninger til elevsammensætningen i frie og private skoler. Jens Joel, børne- og undervisningsordfører hos Socialdemokratiet, vil, som en del af debatpanelet, sandsynligvis argumenterer for nødvendigheden af blandende skoler – både når det gælder folkeskoler og frie og private skoler.

At tage socialt ansvar er en del af det at være en samfundsansvarlig skole

Hvad er egentlig skolens opgave? Danmarks Private Skoler mener, at skolens kerneopgave er at tilbyde kvalitetsuddannelse. Kerneydelsen er dannelse og uddannelse af eleverne. Med udgangspunkt i det, der er skolen, yder skolen sine samfundsmæssige bidrag. Skolens samfundsansvar bør være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv. Det sociale ansvar er blot en del det samfundsansvar, som skolen skal tage.

Skolens mangfoldighed og rummelighed

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og 7 konkrete samfundsløfter. Det betyder, at skolerne har eller skaber konkrete indsatser og aktiviteter inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Flere af disse samfundsløfter berører de temaer, der traditionelt trækkes frem, når man taler om skolers sociale ansvar, blandet andet samfundsløftet ”Skolens mangfoldighed”, der omhandler initiativer, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund – og samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”, der omhandler initiativer, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Læs om foreningens kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter.

Fakta om frie og private skolers sociale ansvar

De frie og private skolers tilbud er for alle dem, der kan tilslutte sig den enkelte skoles formål og værdier. Værdierne er afgørende for skoleformen, og lovgivningen anerkender dette ved at markere, at skolerne selv beslutter, hvem der kan optages. Dette handler udelukkende om muligheden for at sige nej tak til samarbejde med elever og forældre, der er uenige i skolens værdigrundlag. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdierne, har en reel mulighed for at blive optaget på skolen. Elevernes særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund bør aldrig være en hindring for at gå på en fri og privat skole.

Fakta er, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Den frie og private skolesektor henstiller derfor selv til, at der afsnøres 404 millioner kr., svarende til 5,5 procentpoint, af skolernes driftstilskud til specialundervisning i 2023. (Læs mere om elever med særlige behov på frie og private skoler i boksen nederst i artiklen).

Fakta er, at der er en blandet elevsammensætning på de frie og private skoler. De er ikke kun benyttet af de mest ressourcestærke forældre og elever. Tværtimod er elevsammensætningen i de frie og private skoler, ligesom i folkeskolerne, ganske bred og forskelligartet, når man ser på elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser en række undersøgelser.

Samme datagrundlag, forskellige konklusioner

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som Mie Dalskov Pihl repræsenterer, har lavet en undersøgelse om tilgangen til frie og private skoler og elevsammensætningen på disse. Mie Dalskov Pihl har tidligere fremlagt en kritik af de frie og private skoler med udgangspunkt i, at det er de ressourcestærke forældres børn, der går på de frie og private skoler. Hun argumenterer for, at det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at velstillede børn også møder og er sammen med børn fra andre sociale lag.

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, som Karsten Bo Larsen repræsenterer, har, på baggrund af samme datagrundlag som AE anvender, undersøgt elevsammensætningen i landets frie og private skoler og i landets folkeskoler – og drager en anderledes konklusion. Hvis det er et problem, at der er en forskel på elevsammensætningen i frie og private skoler og folkeskolen, så er problemet relativt lille, mener CEPOS.

CEPOS analyse viser, at alle samfundsklasser er repræsenteret i både de frie og private skoler og i folkeskolerne. Desuden viser analysen, at der lokalt kun er marginale forskelle mellem elevsammensætningen i de frie og private skoler og i folkeskolen. Endelig viser analysen, at der er langt større regionale forskelle i elevsammensætningen i folkeskolerne mellem forskellige typer af kommuner, end den forskel man lokalt finder mellem frie og private skoler og folkeskolerne.

Karsten Bo Larsen (CEPOS) har i et debatindlæg om emnet spurgt: ”Hvad er problemet ved forskelle i elevsammensætningen mellem skoler? I forhold til elevernes faglige resultater er der f.eks. ikke et klart forskningsmæssigt belæg for, at der eksisterer en positiv klassekammerateffekt for elever i grundskolen.”

Det reelle frie skolevalg

Der er mange indfaldsvinkler og holdninger på spil, når samtalen går på elevsammensætningen på frie og private Skoler. Danmarks Private Skoler glæder sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole. Foreningen ønsker, at der fokuseres mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

Elevfordeling og kraftige incitament-strukturer

For nogle af dem, der mener, at elevsammensætningen på nogle folkeskoler og på de frie og private skoler er en udfordring, er løsningen ”elevfordeling” på folkeskolerne og kraftige incitament-strukturer på de frie og private skoler.

Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel (S), har meddelt et ønske om en tilsvarende elevfordelingsmodel for folkeskolerne som den, der er blevet lavet for gymnasierne, hvor eleverne opdeles efter forældrenes indkomst. Børnene skal gå på bestemte folkeskoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

Dette vil være enden på med det frie skolevalg i de offentlige skoler. Det vil altså være de forældre, der vælger det offentlige tilbud, der mister “det frie valg” i forbindelse med en elevfordeling. Det vækker bekymring hos en forening som Danmarks Private Skoler, der mener, at alle forældre – også dem, der ønsker folkeskolen – skal have mulighed for at vælge den skole, som de finder er bedst for deres barn.

Det vækker også bekymring for de forældre, der ønsker en fri og privat skole. For hvilke greb vil politikerne bruge for at omgå den grundlovssikrede ret? Hvilke krav vil de lægge ned over de frie og private skoler for at hindre, at en elevfordelingsmodel i folkeskolen vil betyde en større tilgang til de frie og private skoler? I forbindelse med elevfordelingsaftalen for gymnasierne, er der netop sat et (tilskuds)loft over antal af elever, som de private gymnasier må optage.

Mange emner, mange meninger Debatten på folkemødet rummer mange underemner – og et debatpanel med forskellige syn på folkeskolen og den frie og private skolesektor. Det er også et debatpanel, der repræsenterer forskellige holdninger og syn på samfundet. Hvor debatten ender, må tiden vise, men der er ingen tvivl om, at debattens moderator, Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen, får sin sag for.

Folkemødet 2022

”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?” v. Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Private Skoler

Fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00

Debatten foregår i FTFa Teltet (G12)

Deltagere:

  • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
  • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
  • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

Elever med særlige behov på frie og private skoler

Siden 2014 har der kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Der er flere enkeltintegrerede specialundervisningselever i de frie og private grundskoler, end der er i folkeskolerne. Folkeskolerne har dog også rammer og vilkår til at lave specialklasser med fokus på bestemte behov. Den enkelte frie og private skole har sjældent en sådan elevvolumen, at det er muligt at samle en bestemt gruppe elever med samme udfordringer i en hel klasse.

Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for særlige specialtilbud, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan f.eks. ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

Det afgørende for, om en elev med særlige behov kan gå på en fri og privat skole, er skolens mulighed for at skabe positiv udvikling for den enkelte elev. Skoleskift opleves ofte som problematiske. Opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Der tales meget om ”skoleskiftere” fra de frie og private skoler med årsag i elevers særlige behov. Det er mere sjældent, at de mange skoleskift, der sker fra én folkeskole til en anden adresseres. Mange elever flyttes fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser.