I “Vidste du, at … ” samles den nyeste viden, statistik og dokumentation om landets frie og private grundskoler.

Publikationens formål er at give et faktabaseret indblik i skolernes betydning, resultater og samfundsbidrag – både fagligt, økonomisk og socialt.

Publikationen er bygget op omkring Kodeks – de 7 Samfundsløfter. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar – og givet 7 konkrete samfundsløfter, der viser, hvordan de bidrager positivt til individet, fællesskabet og samfundet.

I “Vidste du, at…” kan man bl.a. læse om:

  • Antal skoler og elever
  • Tilskud og forældrebetaling
  • Hvad koster de frie grundskoler?
  • Elever med særlige behov
  • Skolernes faglige resultater
  • Skolernes løfteevne
  • Fripladstilskud
  • Tidlig og forebyggende støtte
  • Skolernes arbejde med rettigheder
  • Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

Derudover indeholder publikationen også afsnit om foreningen Danmarks Private Skoler og den private skoletradition – fra de historiske realskoler og pigeskoler til de moderne skoler, der forener frihed, faglighed og samfundsansvar.

Danmarks Private Skoler er organisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark.
Foreningen varetager skolernes interesser over for bl.a. Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Interessevaretagelsen understøttes af foreningens kommunikationsvirksomhed og projekt- og analysearbejde. Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogiske og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for skolernes ledelser og bestyrelser.

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15
1472 København K

T: 3330 7930
E: info@privateskoler.dk
W: www.privateskoler.dk

©2025 Danmarks Private Skoler