Foreningen har i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet og opfattelsen af de private skolers aktiviteter og indsatser relateret til de 7 samfundsløfter.

Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har med vedtagelsen af kodeks – de 7 samfundsløfter sat et ambitiøst projekt i søen. Ikke kun fordi det indebærer en forpligtelse for hver enkelt skole til at gøre status over de samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, som skolen allerede har, eller fordi det forpligter skolen til at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser for at opfylde løfterne, men også fordi skolen har forpligtet sig til at kommunikere om det, den gør.

Med et sådan ambitiøst projekt bliver man nysgerrig på en række spørgsmål, f.eks. – og helt banalt – om den danske befolkning generelt mener, at det har betydning, at skoler tager samfundsansvar og i så fald hvilke samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter, der opfattes som vigtige.

I forhold til kommunikationsdagsordenen bliver man nysgerrig på, hvilke samfundsansvarlige initiativer, som den danske befolkning tror eller ved, at de private skoler har, og om det harmonerer med det, som de private skoler selv siger, de gør. Foreningen har derfor i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet og opfattelsen af de private skolers aktiviteter og indsatser relateret til de 7 samfundsløfter. På baggrund af undersøgelsen står man tilbage med i hvert fald tre erkendelser:

– At det er rigtigt set af foreningens medlemsskoler, at befolkningen mener, at det er vigtigt, at skoler tager samfundsansvar i bred forstand.

– At der lige nu er en modsætning mellem det, befolkningen synes er vigtigt, skoler beskæftiger sig med, og deres opfattelse af hvad private skoler gør.

– At der lige nu er en modsætning mellem det, befolkningen tror, de private skoler gør, og det de private skoler selv siger, de gør.

De fleste ved ikke, hvad skolerne gør

Befolkningsundersøgelsen viser, at det generelt er befolkningens holdning, at skoler skal tage samfundsansvar ud over det, man normalt kan forvente, at en skole gør i relation til dens kerneopgaver. Undersøgelsen viser også en relativt lille bevidsthed hos befolkningen om, at de frie og private skoler faktisk har en helt række samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter.

At medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler faktisk har initiativer på en langt række områder, viste resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, foreningen gennemførte i april 2020. Spørgeskemaundersøgelsen omhandlende netop medlemsskolernes indsatser og aktiviteter i relation til samfundsansvar på en række parametre. 93 % af foreningens medlemsskoler besvarede spørgsmålene.

Skoler skal også løse samfundsmæssige udfordringer

Resultaterne af befolkningsundersøgelsen, foretaget af Epinion i sommeren 2021, baserer sig på 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere. Analysen viser en generel enighed i befolkningen om, at det først og fremmest er skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af deres elever, men undersøgelsen bekræfter også en tendens og forventning om, at skoler – offentlige som private – bør bidrage til fællesskabet i mere bred forstand.

30 % af den adspurgte befolkning mener bl.a. – i meget høj grad eller i høj grad -, at skoler bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvorigennem de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.

35 % mener, at skoler i høj grad bør bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer i det lokalområde, de er en del af.

20 % mener, at skoler bør have konkrete indsatser og aktiviteter for at hjælpe mennesker i forbindelse med globale kriser, konflikter eller katastrofer.

Skolen og omverdenen

Skolers samfundsansvar rækker, ifølge den adspurgte befolkning, længere end til skoleporten. Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles altså også i befolkningens forventninger til skolen som organisation.

Omkring en fjerdedel af den adspurgte befolkning har den opfattelse, at private skoler har konkrete indsatser og aktiviteter for at understøtte det lokalsamfund/område, de er en del af. Lidt færre tror, at private skoler har konkrete indsatser og aktiviteter for at hjælpe mennesker i forbindelse med globale kriser, konflikter eller katastrofer.

26 % af den adspurgte befolkning tror, at private skoler er med til at fremme bæredygtig udvikling gennem konkrete indsatser og aktiviteter.

Ifølge foreningens spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsskolerne fra 2020, arbejder omkring 70 % af medlemsskolerne systematisk med bæredygtig udvikling.

Elevernes videre vej i uddannelsessystemet er vigtig

Generelt har befolkningen meget høje forventninger til skolers rolle i relation til egne elever: Skolers samfundsansvar båret af aktiviteter og indsatser målrettet individet i skolen og fællesskabet i skolen.

Befolkningen finder det meget vigtigt, at skoler har fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet.

Lidt over halvdelen af de adspurgte mener, at skoler bør have særlige initiativer for at sikre, at alle elever går videre i uddannelsessystemet.

75 % af de adspurgte i befolkningsundersøgelsen mener i meget høj grad eller i høj grad, at skoler bør have særlige indsatser og aktiviteter for at sikre, at eleverne får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder, de har.

Under halvdelen af de adspurgte har en opfattelse af, at private skoler har et særligt fokus på at sikre, at eleverne får kendskab til de mange forskellige uddannelsesmuligheder.

Skolen til fremtiden

Skoler skal være “skole til tiden” og “skole til fremtiden”.

Lidt over halvdelen af den adspurgte befolkning mener, at skoler bør være på forkant med fremtidens arbejdsmarked, f.eks. ved at undervise i bestemte fag eller have fokus på bestemte kompetencer, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet.

38 % af befolkningen har en opfattelse af, at private skoler har et særligt fokus på at fremme personlige kompetencer hos eleverne, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet.

37 % har en opfattelse af, at private skoler har et særligt fokus på at fremme faglige kompetencer, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet.

Befolkningens opfattelse kan holdes op mod tallene fra foreningens medlemsskoler, der angiver, at hele 82 % af grundskolerne og 77 % af de gymnasiale skoler inden for de seneste tre år har lavet konkrete ændringer i deres undervisning og praksis med baggrund i perspektiver på den dannelse og uddannelse eleverne bør have for at klare sig i samfundet i en nærtstående fremtid. Det er muligt, at skolerne ikke har været gode nok til at fortælle omverdenen, at de har lavet disse ændringer og hvorfor.

Skolens fokus på rettigheder og konventioner

Skoler skal have fokus på at understøtte demokratiske principper, rettigheder og konventioner, ligeværdighed og ligestilling.

Halvdelen af befolkningen mener, at skoler bør have særlige initiativer, udover undervisningen, der sætter fokus på friheds- og menneskerettighederne ved at have initiativer, der f.eks. sætter fokus på at hindre diskrimination eller fremme ytringsfrihed.

En fjerdedel af befolkningen tror, at private skoler har fokus på friheds- og menneskerettighederne i skolens aktiviteter, ud over undervisningen.

Blot 34 % tror, at private skoler har fokus på at fremme elevernes demokratiske dannelse.

Skolen som forebyggende instans

Skoler bør have konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.

66 % af de adspurgte i Epinions befolkningsundersøgelse mener, at det er skolens opgave at iværksætte særlige initiativer, der forebygger mistrivsel – initiativer, der også kan inddrage andre end skolens elever.

Langt de fleste medlemsskoler ytrer, at de har mange trivselsfremmende aktiviteter.

Kun 26 % af befolkningen den opfattelse, at private skoler har særlige initiativer for at forebygge henholdsvis psykisk eller fysisk mistrivsel hos personer i og omkring skolen.

25 % ved eller tror, at private skoler har særlige initiativer for at hjælpe elever, som mistrives grundet noget, der sker uden for skolen, f.eks. i form af skilsmisse- eller sorggrupper.

Andelen af medlemsskoler, der via konkrete initiativer tager hånd om mistrivsel hos eleverne, der ikke er direkte relateret til skolen, f.eks. i forbindelse med forældres skilsmisse, sorgsituationer, lavt selvværd m.v. er 87 % og for gymnasieskolerne 77 % for grundskolerne, ifølge den interne spørgeskemaundersøgelse fra 2020.

En fjerdedel af befolkningen har den opfattelse, at private skoler samarbejder med forebyggende instanser som sundhedsplejen, SSP (samarbejde om forebyggelse af kriminalitet) og sociale myndigheder.

Der er faktisk er 95 % af medlemsskolerne, der ifølge eget udsagn, systematisk samarbejder med andre forebyggende instanser.

Skolens rummelighed og resultater

Skoler skal tage hånd om elever med særlige behov.

69 % af den adspurgte befolkning mener, at skoler bør have særlige aktiviteter eller indsatser, der fremmer positiv udvikling for elever med faglige, psykiske eller fysiske udfordringer.

Af den adspurgte befolkning har 33 % den opfattelse, at private skoler har særlige indsatser og aktiviteter for elever med faglige vanskeligheder, og 30 % den opfattelse, at private skoler har særlige indsatser og aktiviteter for elever med funktionsnedsættelser – fysiske funktionsnedsættelser, som f.eks. hæmmet hørelse eller syn, og psykiske funktionsnedsættelse, som f.eks. psykiske diagnoser eller angst.

Spørgeskemaundersøgelsen fra 2020 fortæller, at medlemsskolerne har relativt mange initiativer for elever med særlige udfordringer, bl.a. har langt de fleste grundskolerne og mange af gymnasieskolerne undervisere og vejledere, der er formelt uddannet til at varetage opgaver med elever med typer af særlige behov.

Over 70 % af foreningens medlemsskoler angiver yderligere i 2020-undersøgelsen, at de har systematiske indsatser for elever, der har behov for større udfordringer eller er særligt talentfulde.

47 % af befolkningen, altså omtrent halvdelen, tror eller ved, at private skoler har særlige indsatser og aktiviteter for elever, der er særligt fagligt stærke eller talentfulde.

Skolens mangfoldighed

Skoler bør understøtte optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.

I sommeren 2021 mener 67 % af befolkningen i høj eller i meget høj grad, at skoler bør have særlige initiativer, der understøtter socialt udsatte elever.

Ifølge rapporten ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder” (Epinion 2018) har de private skolers elever en socioøkonomisk stærkere profil end folkeskolernes, men samtidig har hele 63 %. af privatskolerne en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole. I 2021 har blot en femtedel af befolkningen den opfattelse, at private skoler har særlige initiativer for at understøtte optagelse (indmeldelse) af socialt udsatte elever.

Andelen af medlemsskoler, der selv tilbyder tilskud til lavindkomstfamilier, udover det tilskud, der kan søges af finanslovspuljen, er, ifølge den interne spørgeskemaundersøgelse fra april 2020, 66% af grundskolerne og 85 % af gymnasieskolerne. I 2021 har 21 % af befolkningen den opfattelse, at private skoler har særlige initiativer for at støtte lavindkomstfamilierne på skolerne, f.eks. gennem tilskud til udgifter i forbindelse med skolegangen eller fripladser.

Ifølge Center for Sociologisk Analyse (2019) er elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en privat skole. I den tidligere nævnte rapport (Epinion 2018 ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder”) er analysen, at privatskoleelever på alle niveauer af social baggrund opnår højere karaktergennemsnit og har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, men forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund.

30 % af befolkningen er ifølge Epinions befolkningsundersøgelse (2021) af den opfattelse, at private skoler har særlige initiativer for at understøtte, at elever med særlige behov kommer videre i uddannelsessystemet, og at socialt udsatte elever på private skoler klarer sig fagligt bedre (end hvis de går på en offentlig skole) og har større sandsynlighed for at komme videre i uddannelsessystemet.

En god huskeregel

En god huskeregel er, at hvis det ikke er kommunikeret, så eksisterer det ikke. Hvis skolen ikke selv fortæller omverdenen, hvordan den, via værdier omsat til handling, sætter aftryk og bidrager til samfundet, så er der ingen, der ved, at den gør det.

Det er den enkelte skoles kommunikation om dens værdigrundlag og den enkelte skoles kommunikation af indsatser og aktiviteter, der er med til at skabe omverdenens fortælling om netop denne skole, herunder om skolens varetagelse af samfundsansvar.

Mange skoler er gode til at kommunikere om stort og småt i skolens hverdagsliv eller i forbindelse med arrangementer. Flere skoler kan blive bedre til at kommunikere om skolernes indsatser og aktiviteter, og ”hvorfor” de gør, de ting de gør, og ”hvorfor” de har de aktiviteter, de har.

Den frie og private skoles vigtigste ”hvorfor” er skolens værdigrundlag. Værdierne fortæller, hvad det er, skolen vil kendes på. Når skolen kommunikerer om dens tiltag, bør den kommunikere dem i sammenhæng med skolens værdigrundlag. Det gælder indlysende også i forbindelse med de indsatser og aktiviteter skolen iværksætter med baggrund i kodeks – de 7 samfundsløfter. Det ligger netop som en del af forforståelsen i det fælles kodeks, at det skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole og tilpasses den enkelte skoles værdisæt og egenart.

Der er potentiale, når det kommer til de private skolers kommunikation om deres samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter.

Danmarks Private Skoler er til stede i debatten, når det handler om de frie og private skolers samfundsansvar, men foreningens ord har ingen vægt i den offentlige eller politiske debat, hvis ikke foreningens medlemsskoler også medvirker ved at fortælle om deres samfundsansvarlige tiltag.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Souschef, seniorkonsulent

3330 7927
sd@privateskoler.dk
Søren Tonnesen Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk