Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ændring af aftalen om pensionsindbetaling til PensionDanmark for skoler, der ikke har tiltrådt 3F-overenskomsten

    14. juni 2019
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Der har mellem Danmarks Private Skoler og 3F hidtil været en aftale om, at skoler, der ikke har tiltrådt overenskomsten mellem Aftaleenheden for Frie for Grundskoler og 3F (for rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, chauffører, tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere) har kunnet indbetale medarbejdernes pensionsbidrag til PensionDanmark.

    3F oplyser, at der for medarbejdere ansat efter den 1. marts 2019, ikke længere er mulighed for at indbetale til PensionDanmark, så længe skolen ikke har tiltrådt overenskomsten. Årsagen er indførelsen af Persondataforordningen. De nye regler betyder nemlig, at det ikke længere er muligt for 3F at kontrollere, hvem en skole indbetaler for, og for hvor mange medarbejdere en skole indbetaler.

    3F oplyser, at skolerne forsat vil kunne indbetale pensionsbidrag for de navngivende medarbejdere, der var omfattet af aftalen den 1. marts 2019, og så længe ansættelsesforholdet består.

    For nye medarbejdere, ansat (under 3F-området), på skoler, der ikke har tiltrådt overenskomsten, betyder det, at medarbejderne selv skal finde en pensionskasse eller lignende, hvortil pensionen kan indbetales. For skoler, der har tiltrådt 3F-overenskomsten, skal pensionsindbetaling forsat ske til PensionDanmark.

    De skoler, som i dag benytter sig af aftalen, vil modtage nærmere besked direkte fra 3F.

    Hvis skolen ønsker at tiltræde 3F-overenskomsten, bedes skolen kontakte sekretariatet for yderligere informationer.

    Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Heidi Andersen, eller Nicolas No Richter, .

     Nicolas No Richter

    Nicolas No Richter

    Chefkonsulent

    33307931
    27200779

     Heidi Andersen

    Heidi Andersen

    Fuldmægtig

    33307934
    20854697