Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser sættes i gang

    1. november 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Den første nationale trivselsmåling for gymnasierne bliver gennemført i november og december 2018.

    Tidligere i år blev trivselsmålingen for gymnasierne aflyst, da man ønskede at se nærmere på spørgsmålene i trivselsmålingen. Det blev vurderet, at spørgsmålene skulle have tættere sammenhæng til det enkelte gymnasiums arbejde med elevernes trivsel. Spørgerammen er derfor blevet justeret af Undervisningsministeret, der har samarbejdet med interessenter på gymnasieområdet.

    Spørgerammen er meldt ud til gymnasierne, så de kan gennemføre målingen frem mod årsskiftet.

    Undervisningsministeriet har sammen med spørgerammen offentliggjort en række vejledninger til dataindsamling og databehandling. Vejledningerne skal blandt andet sikre, at gymnasierne behandler de indsamlede data korrekt, og at eleverne bliver informeret om formålet og rammerne for trivselsmålingen. Resultaterne af trivselsmålingerne forventes at blive offentliggjort foråret 2019.

    Se spørgeramme og vejledninger her

    Tidsperiode

    1. november: Indsamling starter

    21. december: Indsamling slutter

    7. januar: Seneste indberetning af data til Styrelsen for It og Læring

    28. februar: Data skal være slettet ved leverandør eller skole.

    Læs mere:

    Spørgerammen (pdf)

    Generel vejledning (pdf)

    Vejledning – hvordan gennemføres trivselsmålingen? (pdf)

    Forslag til informationstekst i starten af spørgeskemaet (docx)

    Forslag til informationstekst til eleverne (docx)

    Forslag til informationstekst til lærere/forældre (docx)

    Indberetningsvejledning (pdf)