Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Kommunikationsmedarbejder søges

    30. april 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Kommunikationsmedarbejder søges til Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier

    Til at udvikle og understøtte foreningens kommunikationsarbejde søger vi en medarbejder, der har lyst til at løse en bred vifte af forskelligartede opgaver.

    Vi har som forening bl.a. til formål at varetage medlemsskolernes overordnede politiske interesser. Dette indebærer mange typer af opgaver, og vores nye medarbejder vil bl.a. skulle:

    • Opsøge og udfolde historier og cases fra medlemsskoler og omgivelser
    • Udarbejde tekster og andet materiale til forskellige målgrupper i journalistisk standard og kvalitet målrettet forskellige platforme, herunder presserum, web og sociale medier
    • Håndtere praktisk koordinering i forbindelse med projekter, aktiviteter, møder og arrangementer i relation til foreningens kommunikationsstrategi
    • Øvrigt sekretariatsrelateret arbejde

    Opgaverne håndteres såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med sekretariatets medarbejdere og foreningens formand.

    Derudover forestiller vi os, at vores nye medarbejder har:

    • God sans for struktur og detaljer
    • Perfekte kundskaber i skriftlig dansk
    • Kendskab til journalistisk metode ift. udvikling og produktion af skriftligt materiale
    • Kendskab til produktion af medieindhold (video og billede m.v.) til web og SoMe
    • Lyst til at varetage og påtage sig en lang række forskelligartede opgaver, herunder rutineopgaver og koordinering
    • Tillidsskabende evner

    Der kan forventes nogen rejseaktivitet indenlands.


    Arbejdspladsen:

    Vi er et sekretariat med pt. 10 medarbejdere. Vi løser til daglig mange forskellige opgaver i spændet fra politisk interessevaretagelse og informationsvirksomhed til rådgivning, kurser mv.

    Det er vigtigt for os, at vi som forening er synlig og troværdig overfor såvel vores medlemsskoler som eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

    Der er tale om en fast stilling, og vi forestiller os som udgangspunkt, at stillingen er på fuld tid. Arbejdstiden tilrettelægges, så ferier og fridage primært afvikles i skolernes ferieperioder. Løn og ansættelse sker efter nærmere aftale, på vilkår svarende til statslig overenskomst.

    Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2018 eller efter aftale.

    Arbejdsstedet er; Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Ny Kongensgade 15, 3. sal, 1472 København K. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Søren Lodahl på 33 30 79 30. 

    Send din ansøgning til senest den d. 18. maj 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 23 til 25.

     Du kan læse mere om foreningen her på hjemmesiden.

    Vi har som forening bl.a. til formål at varetage medlemsskolernes overordnede politiske interesser. Dette indebærer mange typer af opgaver.