Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvordan gik det så med 3.a. og Munkekroen?

    20. april 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • I februar skrev vi om 3.a. på Skanderborg Realskole, der ville redde den gamle bygning Munkekroen fra at blive affredet. Munkekroen på hovedgaden,  Adelgade 49, blev bygget i 1700-tallet som gæstgivergård og fredet i 1919. Eleverne har skrevet  læserbreve og høringsskrivelser til Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

    I elevernes høringensskrivelse stod bl.a.: "Vi synes ikke, at Munkekroen skal rives ned, fordi man så kun kan se Skanderborgs historie gennem en computer. Man skal kunne gå ud i virkeligheden og se virkeligheden. Det kan godt være, at Munkekroen ser slidt og rådden ud, men det er stadigvæk noget af Skanderborgs historie, der bliver ødelagt, hvis kroen fjernes."

    ”Vi holder en fest, hvis kroen bliver reddet!”. Sådan sagde eleverne, mens der stadig var håb. Men I denne uge har Styrelsen afgjort Munkekroens affredning. På kroens nuværende adresse vil der forventeligt blive bygget en etageejendom med butikker i stuen og lejligheder øverst – det afventer en lokalplan og diskussioner med kommunens planafdeling.

    Eleverne har kæmpet. Men tingene er ikke gået, som de ønskede det. Det er der naturligvis også demokratisk læring i. Måske de kan holde en fest alligevel – for det politiske engagement og forsøget på at sætte aftryk #sætditaftryk

    Læs artiklen Demokratisk deltagelse: ”Vi besluttede at redde kroen”

    www.demokratiunderudvikling.dk