Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Tilsynsportalen er åben for skolerne

    16. marts 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Styrelsen for undervisning og kvalitet, STUK, oplyser, at Tilsynsportalen nu er tilgængelig for skolerne via det link og brugernavn til portalen, som skolerne har modtaget i en velkomstmail af 15. februar 2018.

    Skolerne har i Tilsynsportalen adgang til følgende på nuværende tidspunkt:

    • Adgang til at markere om skolen er selvevaluerende, eller om den benytter ordningen med forældrevalgte tilsynsførende.
    • Adgang til at tilføje den eller de certificerede tilsynsførende, som er valgt på skolen, dennes valgperiode og adgang til at anmode den eller de tilsynsførende om at tilknytte sig skolen i portalen.  

    Den digitale tilsynserklæring

    I slutningen af april 2018 vil den eller de tilknyttede tilsynsførende, ifølge STUK, have adgang til at skrive i den digitale tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018. Tilsynserklæringen vil i år først være åben for indsendelse fra den 1. maj til og med den 30. juni.

    Tilsynserklæringen vil fra skoleåret 2018/19 kunne udfyldes løbende fra starten af skoleåret og indsendes i perioden 1. maj-30. juni.

    Vigtige opmærksomhedspunkter for skolerne:
    • Skolen skal have tilknyttet en eller flere tilsynsførende i perioden 1. maj -30. juni, som kan indsende tilsynserklæringen via Tilsynsportalen
    • Tilsynsperioden vil fremadrettet de facto være skoleåret. Fremover er det derfor mest hensigtsmæssigt, at den tilsynsførendes valgperiode starter ved begyndelsen af et skoleår.
    • Den eller de tilsynsførende skal have gennemført alle fire moduler i certificeringsuddannelsen eller et gencertificeringskursus (inden certificeringens udløb). Uden certificering vil de tilsynsførende ikke have adgang til Tilsynsportalen.
    • Når tilsynserklæringen er indsendt til tilsynsportalen, skal skolen gøre den tilgængelig på dens hjemmeside. Reglerne om offentliggørelse af tilsynserklæringen på skolens hjemmeside har ikke ændret sig.

     

    Tilsynsportalen indeholder:

     Et register over certificerede tilsynsførende

     Registrering af om skolen er selvevaluerende eller benytter ordningen med tilsynsførende, og i givet fald, hvem forældrekredsen har valgt som tilsynsførende

     En tilsynserklæring i digitalt format