Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Socialdemokratisk forslag rammer bredt

    7. februar 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Socialdemokraternes forslag: ”RETFÆRDIG OG REALISTISK - EN UDLÆNDINGEPOLITIK DER SAMLER DANMARK” har, hvis det gennemføres, stor betydning for alle frie skoler.

    Socialdemokraterne foreslår bl.a.:

    • National målsætning om, at ingen skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser i 2030 har flere end 30 pct. tosprogede elever. Fri- og privatskoler skal omfattes af målsætningen.
    • Det statslige tilskud til fri- og privatskoler skal gøres afhængig af, at den enkelte skole tager et socialt ansvar og accepterer en kommunal anvisningsret.
    • Statstilskuddet til fri- og privatskoler skal bortfalde, hvis f.eks. flere end halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.
    • Der skal ikke være gymnasier med mere end 30 pct. elever med udenlandsk baggrund.

    Læs hele forslaget her

    Tilskud for anvisningsret

    Socialdemokraterne foreslår altså, bl.a., en ”noget for noget-ordning” – tilskud for kommunal anvisningsret – med henvisning til, at de frie og private skolers optag af tosprogede elever er ”en forudsætning for fællesskabet”. I P1-morgen, tirsdag d. 6. februar, kommenterede Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, forslaget: De private skoler anerkender integrationsproblemerne i Danmark. De private skoler tager gerne ansvar og løfter i samarbejde med kommuner og staten, men under forudsætning af, at forældreretten bevares. Det er forældrenes børn, ikke statens børn. Forudsætningen for samarbejdet må også være, at optagelsen af anviste elever sker på rimelige vilkår for skolerne. Karsten Suhr henviser i radioudsendelsen bl.a. til de private skolers hensigtserklæring og aftale med Undervisningsministeriet i forbindelse med flygtningekrisen i 2015.

    Hør udsendelsen her

     Afvikling af det frie skolevalg – for alle

    Som det er nu, er alle børn tilknyttet en bestemt distriktsfolkeskole. Hvis forældrene ikke ønsker, at deres børn skal gå på distriktsfolkeskolen, kan de søge om plads på en anden folkeskole efter eget valg. Det kan enten være i forældrenes egen kommune eller i en anden kommune. Forældrene kan også vælge at få deres barn optaget på en fri grundskole. Et forslag om tvungen fordeling og kvoter af tosprogede elever på skolerne, offentlige som private, er reelt en afvikling af det frie skolevalg.

    Læs mere om det frie skolevalg her

    Gensidig forståelse og et frit valg

    Hvis er barnet? Statens eller forældrenes? Kernen i forældreretten, i relation til de frie skoler, er, at forældre selv kan vælge, hvordan deres børn skal undervises og opdrages. Forældre kan indmelde deres børn på skoler, der driver en undervisning, der harmonerer med forældrenes syn på den gode skole. Skolerne har ligeledes frihed til at vælge at indlede samarbejde med forældre og elever, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for. Der er tale om gensidig forståelse og et frit valg. Som det er nu, kan ingen tvinges et bestemt sted hen.

    Elevfordelingen

    Socialdemokraterne lægger til grund for deres forslag, at de private skoler er forbeholdt ressourcestærke elever og understøtter med forslaget fortællingen om, at det overlades til folkeskolen at løfte elever med svære forudsætninger. Det er unuanceret. Privatskoleelevernes sociale baggrund er i gennemsnit stærkere. Men både på elev- og skoleniveau er der en betydelig variation. På stort set alle skoler – folkeskoler som privatskoler - findes elever fra såvel ressourcestærke som ressourcesvage hjem. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (August 2016) viser, at hvert niende udsatte barn går i privatskole. En undersøgelse fra Epinion, fra februar 2016, viser, at især elever fra mindre ressourcestærke hjem opnår et stort fagligt løft på privatskolerne. Der er relativt flere mønsterbrydere fra privatskolerne end fra folkeskolerne.

    Privatskolerne og folkeskolerne adskiller sig kun lidt i forhold til, hvor stor en andel af skolerne, der har et givent antal elever med anden etnisk herkomst end dansk. Der er ikke forskel på de to skoletyper i andelen, som har meget få elever med anden etnisk herkomst end dansk, og der er ikke heller ikke meget forskel på de to skoletyper, når der ses på andelen, som har mere end 20 pct. elever med anden etnisk herkomst.

    Antallet af elever med anden etnisk herkomst end dansk har bl.a., og uanset skoletype, noget at gøre med skolens geografiske beliggenhed.

    Hvem rammer forslaget?

    En begrænsning i andelen af elever med udenlandsk baggrund kan få store konsekvenser for mange frie og private skoler. Det fremgår mere eller mindre eksplicit, at det er en bestemt type af religiøse skoler, Socialdemokraterne vil ramme med forslaget, men det vil ramme bredt, og man må ikke forskelsbehandle.

    En hurtig opgørelse viser, at 8 ud af 21 private gymnasiale uddannelsessteder, der er medlem af Danmarks Private Skoler, vil lukke på baggrund af Socialdemokraternes forslag om en begrænsning af udenlandske elever. Der er tale om endnu flere frie, private grundskoler.

    I familien af frie, private grundskoler og private ungdomsuddannelser finder vi skoler med internationalt og globalt udsyn, der tiltrækker både danske og udenlandske elever. Alle internationale skoler og skoler med internationale afdelinger hører til i sektoren. Der er private skoler, f.eks. skoler med et katolsk værdigrundlag, der ser diversitet som en gave og har over 25 nationaliteter og en god håndfuld forskellige religioner repræsenteret på skolen. Der er skoler med et ikke-religiøst eller ikke-politisk værdigrundlag, der tiltrækker særlige etniske grupper osv. Dette afspejler befolkningens mangfoldighed i anskuelser og holdninger, forældre og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie, private skoler i respekt for den værdifrihed, der rummes inden for rammerne af det danske demokrati.

    Foreningen vil følge forslaget og den politiske udvikling nøje.