Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Høj undervisningseffekt: "Vi forholder os klart til, hvad vi vil"

    30. januar 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvis høj faglighed er det samme som evnen til at løfte alle elever uanset deres udgangspunkt, kan de private skoler generelt være tilfredse. Berlingske har i dag offentligjort Cepos årlige opgørelse over skolernes løft af eleverne – Undervisningseffekten, hvor de private skoler ligger godt. Samme tendens har i en årrække gjort sig gældende.

    Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes socioøkonomiske baggrund. 

    Skoleleder Jeppe Tobberup, fra Helsinge Realskole, der ligger som en af de øverste skoler på listen, forklarer til Berlingske, at noget af succesen skal forklares med prioriteringen af fagligheden samtidigt med, at dannelsen sættes højt. Han udtaler bl.a.:

    ”Det er ligegyldigt, hvilken karakter du får, hvis du ikke har nogen karakter som menneske… Her skal du lære noget, og du skal opføre dig ordentligt”.

    Jeppe Tobberup uddyber over for Berlingskes journalist: ”Jeg tror, det er afgørende, at man står på et solidt værdigrundlag. Jeg tror heller ikke, det er tilfældigt, at fire ud af fem skoler, der topper Cepos’ liste, er privatskoler. Vi forholder os klart til, hvad vi vil.”

    Noget tyder på, at Jeppe Tobberup har ret i sin analyse. Uanset social baggrund opnår privatskoleelever et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskolen. Privatskoleelever har også større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest. Det viser en undersøgelse lavet af Epinion via oplysninger fra Danmarks Statistik. Analysen omfatter over 100.000 elevers uddannelsesresultater. Læs undersøgelsen her:

    Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau. Epinion

    Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol har undersøgt, hvad det er, der gør nogle skoler til højtpræsterende skoler (høj undervisningseffekt). Læs mere her:

    ”Fagligheden og anstrengelsens poesi” - hvad skaber højtpræsterende skoler?