Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Nyt monitoreringsværktøj skal forebygge snyd

    16. januar 2018
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Gymnasieforligskredsen er blevet  enig om  at finansiere udviklingen af et værktøj, der kan monitorere elevernes computere, for at undgå snyd.  Undervisningsministeriet igangsætter nu udviklingen af et værktøj.

    Ifølge Undervisningsministeriet skal det gratis redskab afsløre, dokumentere  - og forebygge snyd.

    Monitoreringsværktøjet skal kunne dokumentere handlinger, som eksaminanden foretager på sin computer under prøverne. For eksempel skal det med korte intervaller kunne gemme skærmbilleder af eksaminandernes aktiviteter.

    Eksamensansvarlige og eksamensvagter skal under eksamen løbende kunne få en monitoreringsoversigt, som gør, at tilsynet kan følge med i, hvad eksaminanden foretager sig. Efter eksamen kan et monitoreringsværktøj også udpege mistænkelige tilfælde i forhold til snyd, som institutionerne kan se nærmere på.

    Undervisningsministeriet forventer at værtøjet vil være klar til brug i forbindelse med de skriftlige prøver ved sommerterminen 2019 som en del af Netprøver.dk - det fælles prøvesystem for alle gymnasiale uddannelser i Danmark.

    Initiativet kommer i kølvandet på en undersøgelse fra november sidste år, der pegede på snyd som et relativt udbredt problem ved gymnasiernes prøver. Her vurderede censorerne, at mere end hver 20. elev snyder ved prøverne.

     

    Undervisningsministeriet forventer at værtøjet vil være klar til brug i forbindelse med de skriftlige prøver ved sommerterminen 2019 som en del af Netprøver.dk