Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

UVM har udsendt materiale vedr. tilfredshedsundersøgelse i gymnasiet

    11. december 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Undervisningsministeriet har udsendt materiale til skolerne vedrørende tilfredshedsundersøgelse i gymnasiet.

    Den omtalte tilfredshedsundersøgelse er et nyt tiltag, der er indført i forbindelse med gymnasiereformen og er gældende for såvel private som offentlige gymnasier.

    Tilfredshedsundersøgelsen er en del af skolens lovpligtige kvalitetsudvikling og resultatvurdering, som fremgår af §71 i ”Lov om de gymnasiale uddannelser”.

    Undersøgelsen skal finde sted blandt skolens elever hvert år i november – december. I skoleåret 17/18 er fristen dog forlænget til udgangen af februar måned 2018.

    Tilfredsundersøgelsen består af en række spørgsmål (59) og udgangspunktet er, at eleverne skal kunne besvare spørgsmålene på en time. Skolen kan vælge at udvide undersøgelsen med en intern del. Det vil sige spørgsmål af mere lokal karakter, som skolen vurderer er vigtige at afklare, men som ikke indgår i ministeriets del.

    Resultatet af undersøgelsen skal indrapporteres til STIL (Styrelsen for IT og Læring i Undervisningsministeriet). Der er således en række krav til formatet. Vi er i den forbindelse fra skoler blevet spurgt om, hvorvidt foreningen kender til firmaer, der kan stå for denne opgave.

    Vi har undersøgt markedet og der er firmaer, der tilbyder at stå for den tekniske del af undersøgelsen.

    Som eksempel kan nævnes firmaet Aspekt.

    Vi skal pointere, at vi ikke har nogen særaftale med det omtalte firma og vi ved heller ikke om I kan få et billigere tilbud andre steder. Firmaet nævnes her blot som eksempel. Blandt andet ud fra tidligere erfaringer.

    I det af ministeriet udsendte fylder kravet til dataansvarlig og databehandleraftale en del. Det omtalte firma har indgået en databehandleraftale med Undervisningsministeriet, hvorfor skolen ikke skal bekymre sig om dette.