Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Politisk aftale om finanslov 2018

    11. december 2017
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Regeringen og Dansk Folkeparti indgik fredag en politisk aftale om Finansloven 2018. Aftalen skal endeligt vedtages af Folketinget. Dette forventes sket inden jul.

    Aftalen indebærer en tilskudsstigning til de frie grundskoler på et procentpoint, altså en forøgelse af koblingsprocenten fra 75 % til 76 %. Pengene øremærkes elever med særlige behov. 40 mio. kroner går til specialundervisningspuljen, mens grundtilskuddet til skolernes inklusionsindsats gøres permanent og forhøjes med 31 mio. kroner.

    Ved de seneste to finanslove er statstilskuddet til grundskolerne steget, og i 2017 kom tilskuddet tilbage på 75 %. Det har naturligvis givet en bedre økonomi på de enkelte skoler.

    Foreningen har været fortaler for at bevare koblingsprocenten på 75 %. Foreningen ønsker at der skabes stabilitet om de frie grundskolers økonomi, og ikke at den bliver offer for en værdipolitisk yoyoeffekt.

    Danmarks Private Skoler er til stadighed modstander af puljeordninger, da de styrer skolernes prioriteringer. Derfor er foreningen ikke begejstret for målretningen i tilskudsstigningen. I den frie skoleverden må det være skolerne selv, der afsætter midler til specielle formål, herunder naturligvis til undervisning af børn og unge med særlige behov.

    Foreningen har været fortaler for, at såfremt der i en finanslov kunne findes midler til de frie grundskoler, så burde disse gå til at øge fripladsbevillingen. Puljen til fripladser er en særskilt konto på finansloven og derfor ikke puljemidler, der afsnøres af skolernes generelle tilskud. Fripladspuljen er den bedste mulighed for at give alle forældre et frit valg. Det er ikke lykkedes at komme igennem med dette synspunkt.

    Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2018 er tilgængelige – herunder de nærmere rammer for tilskud til specialundervisning og inklusion -  offentliggøres de her på hjemmesiden.

    Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2018 er tilgængelige – herunder de nærmere rammer for tilskud til specialundervisning og inklusion -  offentliggøres de her på hjemmesiden.